SF arbejder for, at køb af sex skal være forbudt i Danmark. Det er vigtigt at understrege, at det er køberen af sex, der skal kriminaliseres, ikke den prostituerede.
Det er uacceptabelt, at man i et moderne samfund kan købe sig til retten over et andet menneskes krop. Krop og seksualitet må ikke være en handelsvare på lige fod med varerne i det lokale supermarked. Det er problematisk, når seksualitet og penge forbindes, da købet af den seksuelle ydelse skaber et magtforhold mellem køber og sælger.
SF's holdning er ikke begrundet i en særlig seksualmoral. Mennesker er frie til at have og udøve forskellige former for seksualitet. Men prostitution er ikke med til at fremme den seksuelle frigørelse.
Selvom der findes mange forskellige grunde til, at kvinder og mænd vælger at købe eller sælge seksuelle ydelser, så bør man stadig som samfund overveje hvilken ulighed det skaber mellem kønnene. Samt overveje hvilken norm prostitution skaber for menneskers syn på krop og seksualitet.
At sælge seksuelle ydelser er ikke bare et job som alle andre. Flere prostituerede oplever fysiske og psykiske problemer som følge af deres arbejde. SF anerkender, at nogle prostituerede er tilfredse med deres beskæftigelse. Men i SF mener vi, at hensynet til den gruppe af prostituerede, som ikke trives med arbejdet i prostitutionsmiljøet vejer tungere.
Et forbud mod køb af sex må ikke indføres uden en række sociale tiltag, der kan beskytte de prostituerede og evt. hjælpe dem ud af prostitutionen.
SF vil give de prostituerede:
- mulighed for revalidering gennem omskoling eller uddannelse.
- gratis professionel psykolog hjælp.
- gældssanering og frit lejde hos sociale myndigheder.
Et forbud mod køb af sex er samtidig et vigtigt redskab i bekæmpelsen af kvindehandel. SF vil have, at Danmark lever op til FN's kvindekonvention, der opfordrer de enkelte lande til lovgivning imod handel med kvinder og udnyttelse af kvinder i prostitution.
SF vil derudover have retningslinier, der forbyder køb af sex i udlandet for alle, der er udsendt af den danske stat.
Hvis du vil have mere information:
Ja eller nej til købesex
Anja, en prostitueret, har skrevet mails med SF's ordfører Pernille Vigsø Bagge om prostitution, læs diskussionen
Prostitution - et overblik
Artikel med definitioner, historie og fakta
Myter om prostitution - pdf
Hvad er myter og hvad er fakta? Læs udgivelse om emnet fra KFUK, der driver Reden i København, Århus og Odense
Forbud mod køb af sex
Sexkunder har et ansvar
Fordi jeg må
Studier på socialforskningsinstituttet om prostitutionens kunder
Køb af sex skal kriminaliseres
Om SF's holdning til prostitution fra SF's ligestillingsudvalg. Artiklen har henvisninger til relevante kilder om emnet
- mulighed for revalidering gennem omskoling eller uddannelse
- gratis professionel psykolog hjælp
- gældssanering og frit lejde hos told og skat og de sociale myndigheder