| English | Bliv medlem | Kontakt | Abonnér | Kalender | Login
09.09.10

Tryghed i vores skoler

Uhensigtsmæssig opførsel, afstumpet chikane og mobning samt ondsindede drillerier skal ikke mødes med ligegyldighed i vores skoler. Tværtimod er skolerne et helt centralt sted at få tydeliggjort hvordan, vi som samfund ønsker, vi skal omgås hinanden.



 
 


10.08.09

Vores børn tilbringer mange, mange timer i skolen. Men for alt for mange børn er skoletiden forbundet med dårlige relationer, usikkerhed og angst. For mobning er en fast bestanddel af mange elevers dagligdag. SF vil gøre op med mobning i skolerne.

Et væsentligt mål for vores børns skolegang må være, at de føler sig trygge og tilpas i skolen. En basal tryghedsfølelse er en forudsætning for læring. Mobning i skolen er tegn på et dårligt psykisk læringsmiljø. Derfor skal vi sikre tryghed i vores skoler og gøre op med mobning og chikane.
 
Uhensigtsmæssig opførsel, afstumpet chikane og mobning samt ondsindede drillerier skal ikke mødes med ligegyldighed i vores skoler. Tværtimod er skolerne et helt centralt sted at få tydeliggjort hvordan, vi som samfund ønsker, vi skal omgås hinanden.
 
Mobningen påvirker både dem, der mobbes – og dem, der mobber. Det danner det værst tænkelige udgangspunkt for begge parter for resten af livet. Den der mobber skal erfare, at det er uacceptabelt. Og den der mobbes skal erfare – dels at mobning er uacceptabel, dels at der faktisk er andre måder at omgås hinanden på.
 
Skolerne har et ansvar for at forhindre mobning mellem eleverne – men også for at lærere ikke mobber elever.
 
SF foreslår:
  • Skærpelse af 'Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø' fra 2001, når det gælder indsatsen mod mobning. Ansvaret for at forebygge og forhindre mobning og chikane i skolen skal præciseres – bl.a. skal det være lovpligtigt for alle skoler at udarbejde anti-mobbestrategier.
     
  • Skolerne skal i samarbejde med elevråd, forældre, skolebestyrelser og lærergruppen forpligtes til at udarbejde tydelige adfærdsregler og værdigrundlag for opførsel - både på elevsiden og på medarbejdersiden.
     
  • Skole-hjem samarbejdet skal udbygges så forældrene inddrages i skolens arbejde med at sikre trivsel og forebygge mobning.
  • Alle skoler skal have mindst én lærer med viden om antimobningsstrategier for at sikre forankring og fremdrift i arbejdet for bekæmpelse af mobning.
     
  • Sanktionsmuligheder til skoler, som ikke gør tilstrækkeligt for at bekæmpe mobning.
SF finder det desuden afgørende, at forældrene også føler sig både forpligtet på og inddraget i skolens værdier, dens arbejde og både klassens og den enkelte elevs trivsel samt udviser respekt for lærerens arbejde. Voksnes rolle er af stor betydning i forhold til hvordan, vi bekæmper og forebygger mobning.
 
SF vil have tryghed for alle børn og voksne i vores skoler. En systematisk og konsekvent indsats overfor mobning vil desuden have gavnlig effekt for børn og unge – også uden for skolen.

Udskriv


Læs også:

 
Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tel. +45 3337 4444 Fax +45 3332 7248 Mail: sf@sf.dk Udskriv