| English | Bliv medlem | Kontakt | Abonnér | Kalender | Login
03.09.10

Fattigdom og ulighed

Ulighed handler ofte om økonomisk fattigdom, Men både årsagerne til og virkningerne af dårlig økonomi er mange. Her er nogle af SF’s centrale bud på at overkomme fattigdommen og dens konsekvenser.


04.09.09

Afskaffelse af fattigdomsydelser
For SF er det afgørende at sikre mennesker i vores samfunds yderkant et rimeligt leveniveau. Alle skal have en chance, også økonomisk. SF er derfor modstander af regeringens angreb på udvalgte grupper, der modtager økonomisk hjælp. SF vil afskaffe de nedsatte kontanthjælpsydelser: Starthjælp, loft over kontanthjælp og 450-timers reglen.
Læs: beslutningsforslag om afskaffelse af Fattigdomsydelser 
Læs: 450 timers reglen er en katastrofe
 
Hjælp til fattige børn og deres familier
Næsten 20.000 børn lever i dag i fattigdom, fordi deres familier lever på en af de nedsatte kontanthjælpsydelser. Det betyder i mange tilfælde, at familierne må fravælge goder, andre familier tager som en selvfølge: Offentlig transport, lægeordineret medicin, fritidsaktiviteter, ordentligt tøj og frugt og grønt til børnene. Indtil vi får de nedsatte kontakthjælpsydelser afskaffet har SF fremlagt en nødplan der skal hjælpe de børn der rammes af fattigdom.
 
Danmark skal have en officiel fattigdomsgrænse:
SF har fremsat forslag i Folketinget om at Danmark skal have en officiel fattigdomsdefinition. Det har man i mange andre lande. Nye lovforslag skal vurderes på, hvordan de påvirker fattigdommen, og der skal årligt laves en fattigdomsredegørelse

Udskriv


Læs også:

10.05.10 Socialpolitik
Socialordfører Özlem Cekic
 
Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tel. +45 3337 4444 Fax +45 3332 7248 Mail: sf@sf.dk Udskriv