| English | Bliv medlem | Kontakt | Abonnér | Kalender | Login
08.09.10

SF fremsætter konservative forslag

Astrid KragSF's integrationsordfører Astrid Krag vil nu hjælpe det Konservative Folkeparti på vej, efter det er kommet frem, at partiet ikke har fået udmøntet noget af sommerens integrationsplan i konkrete lovforslag overhovedet. Hun fremsætter derfor selv nu forslag om nogle af punkterne.





Af Astrid Krag12.02.10

Astrid Krag siger: "Selvom de konservatives udspil var en blandet landhandel af ordninger, som allerede eksisterer, gamle forslag, som oppositionen tidligere har stillet og løse tanker, der ikke vil gavne integrationen, så var der også fornuftige forslag. Det Konservative Folkeparti har vist sig at være ualmindeligt sløve i optrækket, så nu trækker vi i arbejdstøjet i stedet og fremsætter de mest fornuftige forslag til behandling i Folketinget"

Astrid Krag ser frem til endelig at kunne få regeringens opbakning til de forslag, der handler om integration af indvandrerkvinder, demokrati og medborgerskab, bedre behandling af flygtning med psykiske traumer og lettere adgang til arbejdsmarkedet for arbejdsløse indvandrere.

"Mange af de her problemer brænder på, hvis ikke vi handler nu. Og der er ingen grund til at vente. Mens burka-fadæsen har taget det Konservative Folkepartis arbejdskraft og opmærksomhed, så halter indsatsen i landets ghettoer, unge med anden etnisk baggrund falder fra ungdomsuddannelserne og ryger i arbejdsløshedskøen og traumatiserede flygtninge bliver i al for høj grad parkeret på førtidspension uden tilstrækkelig hjælp. Det kan kun gå for langsomt med konkrete forslag til handling."

 Astrid Krag, tlf. 3337 4423.


Astrid Krag vil bl.a. tage fat i forslag fra planen ”Demokratisk Integration” som:
- Oprettelsen af et videnscenter for integration
- En ’fordomsbank’ på Integrationsministeriets hjemmeside, nyidanmark.dk. Hvad er fup, og hvad er fakta?
- Flygtninge med psykiske traumer skal behandles hurtigere end i dag. De tidligere indbyggere i krigs- og konflikthærgede nationer som Bosnien, Libanon og Irak er oftere og oftere at finde i førtidspensionsstatistikken.
- At alle nyankomne med en kort-, mellemlang-, eller lang uddannelse skal forbi CIRIUS (eller en anden central enhed, der ’oversætter’ uddannelser fra andre lande til danske forhold) for at få klarlagt deres uddannelsesmæssige kompetencer .
- Demokratiambassadører. Der skal være flere fyrtårne og forbilleder – især kvinder. På grundlovsdag skal der uddeles ’Demokratiambassadørpriser’ til en folkeskoleelev, en gymnasieelev, en handelsskoleelev m.v. 
- At eksisterende boligkvarterer med ghetto-præg skal bygges om, så det bliver venligt og attraktivt at bo der.
- Mere forskning i situationen for isolere, ældre indvandrere (sprog, isolation, sundhed etc.)


Se hele de konservative plan her.

Udskriv


Læs også:

 
Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tel. +45 3337 4444 Fax +45 3332 7248 Mail: sf@sf.dk Udskriv