Beretning fra SF i Europaparlamentet 2009-2010

SF har haft et fantastisk år i Europaparlamentet med en stærk fælles valgkamp og en god start på den nye parlamentariske periode. 

Med målet om at sikre SF to mandater ved valget d.7.juni – en fordobling i forhold til tidligere – satte hele organisationen ind på at føre en ambitiøs fælles valgkamp. Under de tre overordnede temaer – klima & ny grøn beskæftigelse, sikring af arbejdstagerrettigheder og bekæmpelse af international kriminalitet – udfoldede vi vores valgkamp og var til stede i hele landet med debatmøder, annoncer, politiske udspil, pressearbejde, plakatophængning, events og uddeling af mere end 250.000 flyers.  Vi oplevede en god mobilisering og kom i mål med det bedste valgresultat for SF nogensinde – 15,9 procent – og var blot få tusinde stemmer fra det tredje mandat. Hvorfor lykkedes det så godt under denne valgkamp? Dels fordi temaerne havde genklang, var troværdige og er nogle, vi kan forfølge i arbejdet nu. Dels fordi Margrete stod som stærk og kendt profil, og dels vi fik god opbakning fra mange partiforeninger over hele landet – tusind tak for det. En organisation, der er samlet, kan rigtig, rigtig meget.

En særlig tak skal gå til SF Ungdom, der med en jætteindsats beviste, at når ungdommen for alvor tager fat, er vi i stand til at rykke det store politiske billede i Danmark. Det lover godt for den kommende Folketingsvalgkamp!

I forbindelse med valget var det bemærkelsesværdigt, at de tidligere EU-positive partier på højrefløjen begyndte at tale om ”hegnspæle” og om at ”repræsentere Danmark” i EU. Observatørernes analyse var, at EU-skepsissen nu er rykket til højre – og SF nærmest gået i den anden grøft med omfavnelse af EU. Den analyse er for simpel. Nej, højrefløjen forsøgte at udnytte danskernes bekymringer omkring EU for dermed at sikre sig et godt valg. Den strategi mislykkedes som bekendt. SF på sin side førte en politisk valgkamp, hvor vi ikke tumlede rundt i ”for eller imod EU”, men fokuserede på de konkrete ting, vi vil arbejde for (154 vindmøller om ugen, hurtigtog til EU’s storbyer etc.) – og dem, vi vil bekæmpe (trafficking, østeuropæsiske lønninger på danske arbejdspladser etc.).

Disse konkrete løfter, kombineret med en stærk politisk kritik af Europas højrefløj og dens manglende visioner for EU, er åbenbart en mere troværdig imødekommelse af danskernes bekymringer end de lidt abstrakte ”hegnspæle”. Vi forsøgte heller ikke at slippe udenom de vanskelige emner: Tyrkiets medlemskab, arbejdsmigration, undtagelserne, grænsekontrol mv. Også det gavnede SF’s troværdighed.

 

Det flotte resultat for SF og centrum-venstre i Danmark er desværre ikke gennemgående for EU. Her led venstrefløjen et svigende nederlag i mange lande, særligt socialdemokratierne gik markant tilbage og må siges at stå i en alvorlig identitetskrise efter ”den tredje vej” viste sig ikke at være så farbar. Det store politiske landskab i EU efter 7.juni er derfor ikke særlig smukt: de er mere blåt end nogensinde! Et lyspunkt er dog, at De Grønne, som den eneste partigruppe blandt centrum-venstre, gik frem i flere lande, og nu er parlamentets fjerde største gruppe med 55 medlemmer. 

Hvis disse flotte valgresultater skal omsættes til mærkbare resultater for borgerne, skal der arbejdes benhårdt med alliancedannelser – ikke bare i centrum-venstre, men også ind i liberale og konservative kredse.  Det er de barske realiteter. Der ligger en stor opgave for centrum-venstre i Europa i at finde nye veje frem og sikre en langt bedre mobilisering ved kommende nationale og europæiske valg.

Kort efter valget gik konstitueringsfasen i gang i den Grønne Gruppe. Margrete sikrede sig pladser i Transportudvalget (TRAN), landbrugsudvalget (AGRI), borgerklageudvalget (PETI) og fortsatte samtidig arbejdet i Palæstina-delegationen. Hun er også blevet formand for den tværpolitiske gruppe, der arbejder med bioetik. Udover sine udvalgsposter følger hun, så godt det lader sig gøre, Miljøudvalgets (ENVI) arbejde samt arbejdet med menneskerettigheder.

Emilie fik pladser i Indre Marked og forbrugerbeskyttelses-udvalget (IMCO), Beskæftigelses- og socialudvalget (EMPL) samt i det midlertidige udvalg for den finansielle, økonomiske og sociale krise (CRIS). Emilie følger også kampen mod kvindehandel, og sidder i Iran- og Sydøstasien-delegationerne. Desuden blev Emilie valgt som næstformand i gruppen, og er dermed en del af gruppebestyrelsen.

At vi er dækket så godt ind på en række vigtige politiske felter betyder, at vi i vores daglige arbejde kan arbejde hen imod det bredere mål: Et socialt og bæredygtigt Europa, der sætter mennesker før markedet.

 

Efter Irlands ja ved afstemningen i oktober stod det klart, at EU’s nye traktat var så godt som på plads. Da også Václav Klaus, Tjekkiets præsident, efter diverse krumspring skrev under, var et nyt institutionelt set-up en realitet. Hvordan skal vi forstå Lissabontraktaten? Politisk er det josamme rille som før, men institutionelt er der mange nye positive elementer, som forhåbentlig vil vise sig at gavne demokratiet. Hvordan? Nyt er, at de nationale parlamenter tydeligere inddrages i lovgivningsprocessen, at Europaparlamentet får mere magt ved nu at blive medlovgiver på næsten al EU lovgivning, at EU får en udenrigsminister og fælles udenrigs- og sikkerhedstjeneste, at Rådet får en fast præsident, og at borgere nu ved at samle 1 million underskrifter kanfå en sag på EU’sdagsordnen. Her forestår et brydsomt arbejde, hvis dette borgerinitiativ skal få reel betydning.

Vi mærker  allerede nu, få måneder efter traktatens ikrafttrædelse, at der er sket en række konkrete forbedringer: der er en ny lydhørhed hos Kommissionen, og der er langt mere opmærksomhed på Europaparlamentets arbejde. Det er ingen overdrivelse, når udenrigsministeren fra det nuværende formandskab, Spanien, kalder Europaparlamentet for ”Europas mest magtfulde parlament”. Det forpligter.

Klimatopmødet var den danske statsministers svendeprøve i internationalt diplomati. Men det var samtidig også EU’s svendeprøve i globalt lederskab. Ulykkeligvis dumpede begge med et brag. Fra Europaparlamentet, og særligt den grønne gruppe, var der stor skuffelse over resultatet (eller manglen på samme). En enestående mulighed for at få sat redningsplanerne for jordens klima i værk, blev forspildt. Opgaven med at finde nye veje efter COP-15 er ikke blevet mindre hverken for EU eller for verden.

Den grønne gruppe arbejder stædigt på at fastholde parlamentet – og hele EU – som reelle ledere i processen fremad. I denne forbindelse har den nye klimakommissær, Connie Hedegaard, et nøgleansvar. Vi vil holde hende fast på løfterne i hele 2010 – vi skal videre med forhandlingerne, og vi skal have resultater meget snart. Klimaforandringerne bremser ikke op for at vente på verdens ledere.

 

Barroso II Kommissionen blev i februar 2010 en realitet. En kommission med ulogiske porteføljer og opdelinger, en kommission med en ny ”præsidentiel” struktur, og en Kommission med for mange kommissærer uden kompetencerne i orden.  Alt i alt et kollegium, som vi i den Grønne gruppe ikke kunne få os selv til at stemme for. Europas borgere fortjener simpelthen bedre. Desværre lykkedes det at få de tre store grupper til at støtte denne halvslatne Kommission – vi så ellers meget gerne et par korrektioner i porteføljerne og et par udskiftninger i holdopstillingen. Nu består opgaven i at skabe et samarbejde, der kan give kommissionen reelt med- og modspil. Vi er klar.

 

Alt i alt har det været et år med meget institution – en række institutionelle forhold skulle på plads, før vi rigtigt kunne komme i gang. Nu ser vi frem til at få politikken i centrum og nogle resultater i hus. Der bliver rigeligt at tage fat på: kampen om landbrugsstøtten frem mod budget-reformen i 2013, kampen mod den finansielle krises skadelige virkninger og for genopretning af økonomien, kampen mod social dumping, kampen mod arbejdsløsheden, særligt ungdomsarbejdsløsheden, og den sociale krise, kampen mod den globale fattigdom, kampen mod klimaforandringerne, kampen for en Green New Deal i Europa og i verden. Hertil behøves en ny mobiliseringsbølge til centrumvenstre. Vi håber, I vil være med!