| Bliv medlem af SF | sf.dk
30.07.10
VEJLEDNING
Hvis du ønsker at deltage i debatten og svare på et indlæg, trykker du på "Læs og skriv kommentar". Tryk så på "Besvar indlæg". Du vil blive bedt om at skrive dit navn og din mailadresse. Vi ønsker en sober debat. Derfor modtager vi ikke anonyme indlæg. Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg, der er injurierende eller på anden måde ulødige.
Om bloggen

Velkommen til min blog. Jeg blogger om aktuel dansk politik og livet på Christiansborg. Jeg læser alle kommentarer men kan ikke love svar til alle.

SF går ind for dobbelt statsborgerskab

   00:00 - 11.03.09
Som indfødsretsordfører for SF har jeg holdt ordførertale i salen i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslaget om dobbelt statsborgerskab. Det er ikke en ny diskussion, men der er alligevel mange aspekter, der endnu ikke er overvejet.

Indfødsretsforordningen er ældre end grundloven – fra 1776. Den har siden været ændret 4 gange – i 1871; 1898; 1950 og 1978. Blandt de vigtige ændringer er opgivelsen af fødestedskriteriet (som de stadig har i fx USA) og i stedet indførelsen af afstamningskriteriet (danske forældre). Det betyder, at er man født af danske forældre, fødes man som dansk statsborger, uafhængigt af, hvor man er født.
 
Ved den seneste ændring er der de facto åbnet mulighed for dobbelt statsborgerskab for særlige grupper; dels for børn med forældre af forskellig nationalitet og desuden for flygtninge samt for personer fra lande, hvor de ikke kan blive løst fra oprindelige statsborgerskab.
 
Reglerne er altså ikke, som Dansk Folkeparti fremstiller dem, statiske og upåvirkelige af samfundets og samfundsborgernes udvikling. Og konsekvenserne er allerede kendte, da vi allerede har mange dobbelte statsborgere med dansk som det ene statsborgerskab. Derfor må loven om statsborgerskab ligesom grundloven indimellem fornys, så den passer til den måde, vi lever på i dag.
 
Det er i dag nemmere end tidligere at rejse mellem mange lande og bosætte sig flere steder i forskellige lande gennem livet. Blandt andet derfor er debatten om dobbelt statsborgerskab igen aktualiseret, idet mange danskere bor i udlandet, hvor de gerne vil have mulighed for at deltage aktivt i demokratiet og samfundslivet i det land, de har valgt at bosætte sig i for en årrække, uden at opgive deres danske statsborgerskab.
 
Det samme gælder for udlændinge bosat i Danmark; måske vil de gerne føle sig som danske borgere, uden nødvendigvis at kappe alle relationer til hjemlandet.
 
Der er dog også problemer, vi skal være opmærksomme på. F.eks. kan Danmark ikke hjælpe personer med dobbelt statsborgerskab, der bliver tilbageholdt (af myndighederne eller af familien) i det andet hjemland, da de jo også er statsborgere der. Derfor er det vigtigt at der bliver informeret grundigt i fbm. den enkeltes afgørelse om at søge statsborgerskab nr. 2 eller løse sig fra et oprindeligt statsborgerskab. Hvis der er yderligere problemer, kan vi jo altid spørge de 22 andre lande i EU, der allerede har indført dobbelt statsborgerskab.


*
*
For at undgå kommentarspam skal du indtaste den kontroltekst du ser i billedet her.
Captcha

Vi ønsker en sober debat. Derfor modtager vi ikke anonyme indlæg.

Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg, der er injurierende eller på anden måde ulødige.

Klik her for at se vores politik om brug af personlige oplysninger
Kommentarvisning
 

jacob schønberg

12. marts 2009 - kl. 17:36 #

Danmark er som et medlem i Shengen samarbejdet med til at opretholde urimelige og utidsvarende regler for visum fra/til Rusland.

Hvis min ex-kone og vores barn skal på besøg i Danmark skal hun først have en invitation tilsendt fra den danske ambassade derefter skal hun rejse fra Perm til Moskva for at aflevere sit pas. Der er ca 1500 km - det tager en hel dag og koster en del penge - dernæst skal hun igen til Moskva og pesonligt hente sit pas når der er kommet et visum i -

Hvergang skal der udfyldes et vel af papirer med oplysninger som ambassaden allerede har fra alle de tidligere visa -

Hvis Danmarks ministre var udsat for dette ville ordningen blive betydeligt forbedret -

Australien kan f eks lave visa på internettet.

Jeg opfatter det som ren chikane - og det gør russerne også - deres system er en kopi af det vi udsætter russerne for -

udenrigsministeriet påstår at man kan sende passet (uden visa) med posten - det er ikke sandt - Ambassaden accepterer det ikke.

lad os dog købe visum på internettet.

mvh jacob schønberg

Bjarne Kier Petersen

12. marts 2009 - kl. 18:46 #

Vedrørende accept af dobbelt statsborgerskab, overrasker det mig at vi i SF går ind derfor, når man tænker på hvilke konsekvenser, det kan medføre for samfundet, hvis en person der udnytter sit dobbelte statsborgerskab og lever et dobbelt liv, jeg har personlig oplevet en person med fire personnumre og to efternavne, som blev brugt i samme tidsperiode, så Hanne Agersnap, kan det ikke genforhandles, om ikke andet så det bliver vanskeligt at gemme den sorte kapital og kamuflere bedrageri i mod den intetanende lovlydige borger med deres forskellige identiteter.

Hanne Agersnap

13. marts 2009 - kl. 15:44 #

Til Bjarne Kier Petersen

Tak for kommentarer. Det er dejligt at blive læst.

Vi har allerede dobbelt statsborgerskab i dag (for udvalgte grupper jf. mit første indlæg), og der er ikke belæg for, at det skulle være lettere for mennesker med to pas at begå kriminalitet. Det er samme love, der skal efterleves og udleverings aftaler i fbm. retsforfølgelse vil fo defleste lande også være de samme. De lande der ville være problem med, at man kan 'gemme' sig i, er der for størstedelen allerede problemer med i dag.

Bjarne Kier Petersen

19. marts 2009 - kl. 5:23 #

Hanne Agersnap

Beklager men du lever med en falsk forhåbning og tiltro til systemet, for problemet er jo netop, at svindel og bedrageri ikke bliver opdaget, når man har to danske og to spanske personnummer og to efternavne, at vælge imellem, som gør det danske velfærdssystem helt til grin beklager.

Susanne J

22. marts 2009 - kl. 14:05 #

Hanne - tak for din stoette. Dobbelt statsborgerskab for danskere i udlandet ville vaere ganske simpelt: vi ber' kun om ret til at stemme i vores "nye", adopterede land (stemmeretten i DK bortfalder efter 2aars udrejse- og det er fint). Personligt, ville gerne have canadisk statsborgerskab (saa kan jeg stemme her, og arbejde for canada's federal government) - men jeg vil ogsaa gerne beholde mit danske pas, eftersom jeg har familie i DK og tit er "hjemme" paa besog. Jeg er uddannet i DK, maaske een dag jeg gerne vil flytte hjem og arbejde og betale skat i DK igen - den frihed vil jeg gerne bevare uden at skulle soge om dansk statsborgerskab igen som "indvandrer". Der er jo regler om skat osv, der betyder at ingen kan "snyde" ved at have dobbelt statsborgerskab. - de fleste andre lande i verden tillader dobbelt statsborgerskab.

Charlotte Sylvestersen

3. april 2009 - kl. 22:10 #

TAK Hanne og SF

Danskere i udlandet og udlændinge i DK ser frem til at VI får samme rettigheder som over 90% af EU´s borgere allerede har - nemlig retten til dobbelt statsborgerskab.

Hilsen,

Charlotte - dansk OG italiensk i Milano :-)

charlotte sylvestersen

3. april 2009 - kl. 22:21 #

.. jeg kan så ikke lade være... også fordi jeg ser, at det er en meget læst debat:

ALT om dobbelt statsborgerskab findes her

www.statsborger.dk

Hej igen - eller Ciao!

Charlotte - Milano

Larry

7. april 2009 - kl. 20:48 #

TAAK Hanne og SF. Jeg er en Amerikaner og chairperson for issues for Democrats Abroad i Danmark. Dobbelt Statsborgerskab er en hot issue og jeg har haft med emnet at gor for 3-4 aar nu. Jeg har vaeret ind til indfodsrets udvalget 2-3 gang for at snak om emnet og det glader mig at SF og selvfogelig Radikal gaar ind for dobbeltstatsborgerskab. Jeg er overbevist at en S-SF-R regering kan hurtig gennemfor dobbeltstatsborgerskab og det seer ud som et valg er er luften saa vi herboenede Amerikaner (og vi er et par tusind)glader sig til at bliv Dansk-Amerikansk Statsborger! TIME FOR A CHANGE!! Let us have that election A.S.A.P efter valget holder jeg en stor fest naar jeg endelig blive Dansk Statsborger!

Rasmus Hald

10. april 2009 - kl. 10:36 #

Hmm, jeg er godt nok sent på den med at opdage dette men...

TAK Hanne, jeg var ved at være temmeligt skuffet over SF, da jeg savnede en markering for noget som jeg egentlig følte faldt ganske godt i hak med SFs politiske ståsted, nemlig retten til dobbelt statsborgerskab.

Så som udlandsdansker og SF-støtte er det rart at være lidt mere "hjemme" igen.

Nu mangler vi så bare at få overbevist de andre.

Mvh.

Rasmus H. Hald

Jesper Glysing-Jensen

18. april 2009 - kl. 17:38 #

Jeg er i princippet enig med din holdning; forhaabentligt resultere det i en aendrig af loven som vil give dobblet stasborgerskab til alle der oensker det.

mvh

Jesper

Norwalk, CT, USA

Alidah

26. april 2009 - kl. 23:05 #

Kære Hanne,

Jeg søgte om dansk statsborgerskab i juni 2005, og fik så dansk statsborgerskab med den betingelse at jeg løsriver mig det bosniske. Jeg er blevet omfattet af cirkulæreskrivelse af 2006, hvori der står at alle ansøgninger indgivet før december 2005 skal behandles efter cirk.skr. af juli 2002. Mit ene problem er at jeg er blevet behandlet retroaktivt i behandlingsprocessen. Det andet er at jeg som flygtning i Danmark ikke skal løsrive mig det bosniske statsborgerskab ifølge § 4 stk. 2. Jeg har skrevet flere klager til ministeriet, men har fået afslag på baggrund af at jeg har udstedt nationalitetspas og dermed rettet henvendelse til den bosniske ambassade. Det jeg gerne vil vide er, kan jeg behandles retroaktivt i min sag, og hvor finder jeg noget på skrift og bevis for at dette om udstedelse af nationalitetspas eksisterer. For så vidt jeg ved, skal en lov være åben for offentligheden for at den skal gælde.

På forhånd tak.

Venlig hilsen Alidah

Inger Stoubæk

28. april 2009 - kl. 10:46 #

Hej Hanne

Min søn som er pt er bosat i Tyskland, er dårligere stillet arbejdsmæssig fordi han ikke har tysk statsborgerskab, da han ikke vil fravælge det danske. Det er virklelig på tide Danmark tager sig sammen og få indførst flere statsborgerskaber. Det er utrolig gammeldags og konservativ med sådan en holdning. Vil I i SF ikke godt presse gevaldigt på for at få indført flere statsborgerskaber. HVAD ER DANMARK RÆD FOR? HVORFOR KAN EN DANSK STATSBORGER IKKE FÅ FLERE STASBORGERSKABER.

Lise Vestergaard

7. maj 2009 - kl. 23:26 #

Jeg er født i Danmark og har dansk og amerikansk statsborgerskab. I USA retter det sig efter moderen mens det i Danmark retter sig efter faderen+fødselssted.

Maria

2. august 2009 - kl. 12:17 #

Jeg håber virkelig at I fra SF vil kunne fremsætte et lovforslag om "dobbelt" statsborgerskab inden slutningen af dette år, som vil blive godkendt.

Jeg er FOR det, især fordi jeg selv vil meget gerne have muligheden for at kunne bosætte mig+arbejde i et andet land ved at får det pågældende lands statsborgerskab, samtidigt med at jeg fortsætter med at have det danske. Idet jeg er født og opvokset i Danmark og jeg vil da meget gerne kunne bibeholde mit danske statsborgerskab og have muligheden for at vende tilbage når som helst uden nogle/de store forhindringer.

Og jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste som har den mening.

Der burde vel egentligt ikke være et problem med at fortsætte med at have et dansk statsborgerskab, idet man egentligt ikke vil (kunne)"misbruge" det danske system, ved f.eks. forlange/opkræve dagpenge.

Men hvis man har i Danmark oplevet noget i den retning, så kan man vel indføre nogle foranstaltninger for at kunne forsikre at det nu er den egentlige indehaver af statsborgerskabet som befinder sig i Danmark. Dermed kan man da også spørge de andre lande som har indført det til råds, HVIS der skulle opstår nogle problemer.

"22 andre EU lande har allerede indført dobbelt statsborgerskab" men Danmark må altså også meget gerne snart være en iblandt dem.

Kontakt
Hanne Agersnap
MF SFs folketingsgruppe
Christiansborg
1240 København K

tlf: 3337 4401

mail: Hanne.Agersnap@ft.dk
Hanne på nettet

 

 

Hanne Agersnap på sf.dk
Billeder fra flickr
Login
 
Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tel. +45 3337 4444 Fax +45 3332 7248 Mail: sf@sf.dk Udskriv