| Bliv medlem af SF | sf.dk
03.09.10
VEJLEDNING
Hvis du ønsker at deltage i debatten og svare på et indlæg, trykker du på "Læs og skriv kommentar". Tryk så på "Besvar indlæg". Du vil blive bedt om at skrive dit navn og din mailadresse. Vi ønsker en sober debat. Derfor modtager vi ikke anonyme indlæg. Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg, der er injurierende eller på anden måde ulødige.
Om bloggen

Velkommen til min blog. Jeg blogger om aktuel dansk politik og livet på Christiansborg. Jeg læser alle kommentarer men kan ikke love svar til alle.

Min 1. maj-tale 2010

06.05.10
Kategori:

Kære alle sammen. Mange tak for invitationen til at komme her og holde 1. maj-tale. For mig betyder det faktisk ret meget at kunne komme her i min egen by, hvor jeg er vokset op, hvor jeg har gået i skole, hvor jeg har mødt de bedste venner jeg har. Det er her jeg har haft de bedste timer af mit liv, og det var her i Løgstør jeg for første gang var til 1.-maj-møde for efterhånden mange år siden.
 
For mig er det også vigtigt, at LO og socialdemokratiet, som har holdt 1. maj med Ibs pattegris, Fiffis musik og dejligt kolde fadøl i mange, mange år, nu både tør og vil byde SF indenfor og op til dans.
 
I sidste weekend, på SFs årlige landsmøde, var jeg solgt til stanglakrids, da Helle Thorning Schmidt gik på talerstolen. Hun er så sej og dygtig, at jeg ved hun bliver én af de allerbedste statsministre dette land nogensinde har haft. Ikke kun fordi hun er en kvinde, men fordi hun faktisk vil noget med magten, i stedet for ham der Lars fra Græsted, som bare ikke gider mere.
 
Helle er fantastisk, og faktisk næsten lige så god som Villy. Hun sagde i sin tale til SFs landsmøde til Villy: ”Villy – du er af Anders Fogh blevet udråbt til oppositionens åndelige leder. Og med din sædvanlige beskeden Villy, har du i stedet sagt, at du var rygraden i oppositionen. Kære Villy, sagde Helle, hvor er jeg dog glad for, at din rygrad ikke har taget skade af alle de mange år i hængekøjen!”
 
Samarbejdet mellem S og SF er godt og stabilt og en garant for at Danmark kommer på fode igen, både økonomisk og velfærdsmæssigt.
 
Men nok om det. 1. maj er først og fremmest en festdag, som vi skal fejre ved at synge og tale sammen, og minde hinanden om hvor meget fællesskab og solidaritet betyder. Jeg er faktisk ret overbevist om, at lige præcis denne 1. maj er noget ganske særligt. At den faktisk er den sidste i en lang række.
 
Jeg ved godt at der egentlig først skal udskrives folketingsvalg til november næste år, men jeg tror at der udskrives valg om ikke så længe. Lars gider ikke længere og Lene er allerede blevet spurgt om hun vil være forsidemodel på Bravo-Tours Mallorcakatalog for den kommende vintersæson. Deres fælles motto lyder: Hvorfor snakker folk om at dele, vi synes de rige skal have det hele. VKOs allerstørste visioner, er at gi´ dem der har, endnu flere millioner.”.
 
Jeg vil æde en stråhat på, at der kommer valg i år, og hvis det sker, er denne 1. maj noget ganske særligt – den er nemlig den sidste af sin art:
 
Det er den sidste første maj hvor der står folk fra S og SF og kritiserer den siddende regering på talerstolene rundt om 1. maj– næste gang vi fejrer arbejdernes internationale kampdag, er det nemlig os der bestemmer
 
Det er den sidste første maj hvor vi har en beskæftigelsespolitik hvor folk skal sendes på fuldstændigt sindssyge aktiveringskurser.For eksempel så var der kvinden der på et aktiveringskursus her i Nordjylland skulle finde sin indre fugl. Det viste sig at hun var 72% due og 28% ugle. Men som hun sagde: ”Jeg forstår bare ikke hvordan det skal skaffe mig et arbejde”. Og det er vi godt nok mange der ikke forstår!
 
Det er også den sidste første maj, hvor 20% af de unge ikke får en ungdomsuddannelse, og hvor alt for mange af vores unge kan gå ud af skolen uden udsigt til en ungdomsuddannelse som kan rumme dem, eller uden en læreplads. Lige nu er det 50.000 unge i Danmark der ikke kan få en læreplads, og der er ikke udsigt til at regeringen gør så meget andet ved det, end at skære i børnepengene for de 15-18-årige, hvis de ikke er under uddannelse. Bare folk bliver fattige nok så skal det hele nok gå, eller hvad er idéen lige?
 
Og nu vi er ved de fattige, så er det også den sidste første maj, hvor der er børn der skal vokse op i fattigdom i vores land, og hvor der er børn der skal opleve ikke at kunne deltage i en børnefødselsdag eller en fritidsaktivitet, fordi mor og far ikke har råd. Den sidste første maj med starthjælp og kontanthjælpsloft og loft over dagpengeperioden for folk der er blevet syge: Nogle regler, som holder folk fast i fattigdom og som resulterer i at antallet af folk der sættes ud af deres bolig er støt stigende, i et af verdens rigeste samfund.
 
Det bliver også den sidste første maj, hvor en såkaldt ligestillingsminister bare trækker på skuldrene af uligeløn, af et kønsopdelt arbejdsmarked der skubber mændene – særligt i udkantsDanmark -  ud i arbejdsløshed, fordi de mister de industrijobs der var tilbage, og kvinderne i den offentlige sektor på deltid, så både livsløn og pension bliver ulige.
 
Det er sidste første maj med en folkeskole der sætter 28 og 30 elever i klasserne, drengene uden for døren eller til specialundervisning, bare fordi de har lidt krudt bagi og lærerne på førtidspension i hidtil uset antal.
 
Det bliver den sidste første maj med alt for få pædagoger i vores børnehaver, alt for mange børn i den enkelte dagpleje og alt for ugennemtænkte madordninger, som bare trækkes ned over hovedet på både forældre, børn og ansatte.
 
Det bliver den sidste første maj, hvor vi, der bor i et udkantsområde vil finde os i lukning af politistation, sygehus, skole, daginstitutioner, bibliotek og apotek.
 
Det bliver den sidste første maj med et skævt Danmark der giver skattelettelser til de rigeste, og den sidste første maj med en øget ulighed i samfundet.
 
Det bliver den sidste første maj, hvor fællesskabet trænges i baggrunden, og hvor Claus Hjort, får lov at sige, at der altid er arbejde til dem der vil arbejde, at offentligt ansatte er dovne og ineffektive, at det er jungleloven der gælder, og at alle bare skal hytte sit eget skind.
 
Det bliver den sidste 1. maj, hvor man kan skubbe kiler ind mellem folk og gå i krig for milliarder af skattekroner, også uden et FN-mandat.
 
Vi vil et helt andet Danmark, som bygger på fællesskab og solidaritet og sammenhold, og plads til både de syge, de ældre og vores børn. Vi vil et samfund, hvor det giver mening at gøre noget sammen, giver mening med foreningsliv, frivilligt arbejde, gode kræfter der løfter i flok, og et værn mod foretagender der skal tjene penge på alt fra børnepasning, til uddannelsesinstitutioner, ældrepleje, sygehusdrift og store nationale selskaber som nasser sig til goder i det danske samfund, uden at bidrage til fællesskabet.
 
Hvis det nu alligevel ikke skulle blive den sidste 1.maj for alle de ubehagelige ting jeg har nævnt her, så håber jeg at I alle sammen alligevel vil løfte i flok og sørge for, at uanset hvornår det valg kommer, så bliver det et valg der går over i historien ved at forhindre at egoismen og uligheden får fire perioder ved magten – tre perioder har været så rigeligt!
 
OG jeg kan næsten ikke sige det klarere her til slut end med det her lille børnerim. Jeg har brugt det rigtig mange gange før, og det bliver jeg nok ved med, for 1. maj handler om at række ud over sig selv og sine egne behov:
 
Ude på en badebro, sad en elefant og lo. Musen sad ved siden af, den var smaddersur den dag. Musen sagde: Så´n noget møg, jeg har glemt mit badetøj. Elefanten sag´: ”åh skidt – jeg har vandskræk – lån dog mit!”
 
Hav en fortsat rigtig god 1. maj!
 
 

Her er MANGE penge at spare!

29.04.10
Kategori:

Man tror næsten at det er løgn, men en amerikansk undersøgelse viser, at med gode daginstitutioner til de 0-6-årige kan man sikre et helt land en markant bedre velstand for alle. For hver dollar man bruger på de 0-6-årige i daginstitutioner får man som samfund 600 dollars igen. Hvis man først investerer pengene i skolealderen får man for 1 spenderet dollar kun 60 dollars igen.
 
Og for at det ikke skal være løgn bekræftes denne amerikanske talmagi af en rapport fra det nationale forskningscenter for velfærd her i Danmark. Man har undersøgt hvilken betydning gode børnehaver, eller ”højkvalitetsbørnehaver” som det så fint hedder i rapporten, har for en række forhold der gør sig gældende senere i børnenes liv. Med højkvalitetsbørnehaver mener man børnehaver med uddannet personale i rigelige mængder, så børnene er omgivet af synlige, nærværende og omsorgsfulde voksne, der stimulerer børnene sprogligt og socialt og så videre.
 
Negativ social arv kan simpelthen brydes i gode børnehaver, fordi det i undersøgelsen viser sig, at børn der kommer fra belastede hjem, og som typisk får brug for specialundervisning og støtteforanstaltninger i folkeskolen, kan stimuleres på en måde i den gode børnehave, så det har stor betydning for både barnets evne til at lære noget i skolen og barnets følelsesmæssige og sociale udvikling.
 
Undersøgelsen har sammenlignet to grupper af børn der kommer fra såkaldt belastede familier. Dem der har gået i en god børnehave får bedre uddannelsesresultater i skolen, flere får en uddannelse efter folkeskolen, de klarer sig bedre efterfølgende på arbejdsmarkedet, kommer i lavere grad på overførselsindkomster, færre bliver arbejdsløse og færre bliver kriminelle sammenlignet med jævnaldrende fra belastede opvækstvilkår, som ikke har gået i gode børnehaver, men måske i børnehaver med dårlige normeringer, dårlige rammer og uudannet personale.
 
Se, når det nu forholder sig sådan, at man simpelthen har en så stor både menneskelig og samfundsøkonomisk gevinst af at lave gode børnehaver, så er det både skræmmende og dyrt, at finansministeren har varslet at der skal spares 4 mia. i kommunerne næste år. Det er jo direkte dumt ikke at sikre gode normeringer og god uddannelse af personalet i landets børnehaver. Det er jo direkte uansvarligt ikke at sikre en kommunal økonomi der betyder at man kan værne om de bløde velfærdsområder, som regeringen synes skal konkurrenceudsættes, privatiseres og være overskudsforretninger som privatpersoner kan score profit på.
 
Det er åbenlyst for enhver, at hvis gode børnehaver modvirker arbejdsløshed, overførselsindkomster, kriminalitet og social udstødelse, så er der VIRKELIGT mange penge at spare ved at bruge penge på de små i vores børnehaver.

Børn der får lov at tegne, forme, hoppe og danse, synge og finde på

21.04.10
Kategori:

Vi har sagt det i mange år i SF, at det ikke kan nytte noget med ensidig røv-til-sæde-pædagogisk, at selv om det meget meget vigtigt at alle børn lærer at læse, skrive og regne, så er det mindst lige så vigtigt at de lærer det på en måde, så de også bliver selvstændigt tænkende, bliver inspirerede, får tingene ind på andre måder og får lyst til mere.
 
Nogle kalder det en praktisk tilgang til læring, nogle kalder det kreativitet og innovation. Jeg kalder det læring på børnenes præmisser, for så er jeg måske også forskånet for at bliver regnet med til den kreative klasse, som énøjet har fokuseret på ressourcestærke børns evner til at indgå i relationer i skolen, af og til på bekostning af de børn, som har haft svært ved både at lære, skrive og være innovative.
Børn har en naturlig evne til at udfolde sig kreativt, skabende, skævt og nysgerrigt. De sidste mange års fokus på PISA-faglighed har drænet folkeskolen for overskuddet til at lade børnene udfolde sig frit i forhold til læring.
 
Den gode lærer var engang den lærer der kunne finde ud af at tilrette undervisningen på en måde så alle elever fik maksimalt udbytte af undervisningen og i tilgift syntes det var sjovt at gå i skole. Vi ved fra undersøgelser at børnene synes det er sjovt at gå i skole, når de får lov at udfolde sig – i sløjd, billedkunst, hjemkundskab og musik, men også i de undervisningstimer hvor læreren turde åbne op og inddrage billedkunst, sløjd, hjemkundskab, idræt  og musik i matematik- og danskundervisningen.  
 
Den gode lærer i dag er den lærer der slavisk følger en årsplan uden slinger i valsen. Den lærer der altid har blikket fast rettet mod næste test. Den lærer der ikke bruger tiden til tant og fjas, men kører terperi, fordi vi skal være nr. 5 i verden om 10 år i dansk og matematik i en PISA-måling.
 
Men vi taber i den grad gode børnekundskaber, der siden bliver til guld for dansk erhvervsliv, hvis vi ikke i stedet igen lader den gode lærer være den lærer, der udfolder undervisningen på en måde så kreativitet, innovation, altså børnenes naturlige medfødte nysgerrighed og kropslighed igen bliver en del, og endda en meget vægtig del, af folkeskolen. Spørg bare DI og andre der i disse år i høj grad efterspørger de kundskaber der fremelskes ved et stadigt fokus på at udvikle børnenes evner til skæve vinkler.
 
SF foreslår konkret:
 
Sørg for linjefagsuddannede lærere i de kreative, musiske og praktiske fag
Indbyd andre faggrupper i folkeskolen, som kan inspirere lærerne og udfordre elevernes evner – og giv gerne andre faggrupper en pædagogisk og didaktisk grundviden, som gør dem i stand til at undervise børn
Opret et korps af fagkonsulenter, som kan efteruddanne lærerne lokalt. På den måde kan god viden om kreativitet og innovation i undervisningen komme alle landets lærere til del
Sørg for at de praktisk-musiske og kreative fag er en del af hele folkeskoleforløbet – fra 0.-10. klasse, og sørg for at alle folkeskoler lever op til lovens minimumstimetal!
Skriv gerne ind i fag- og trinmålene, at evnen til at bruge krop og hoved samtidigt er vigtige værdier i en dansk folkeskole anno 2010 og frem.
 
 

Ung i konfirmationens skygge

15.04.10
Kategori:

Der er vel ret beset ikke noget værre end når politikere bliver godt og grundigt gammeldags forargede. Og det bliver jo ikke bedre af at politikeren så ”kun” er 35 år gammel.
 
Men altså, jeg er blevet forarget over det ekstreme ”hype” der er opstået i forbindelse med både konfirmationer og nonfirmationer her til lands.
 
Man kunne forleden se i én af hovedkanalernes nyhedsudsendelser, hvordan mor og datter var ude at gøre indkøb til den store dag. Det var kjole og sko og hår og negle og smykker og make-up og andendagstøj og tilbehør og transport og jeg skal komme efter dig, lige indtil der var brugt op mod 10.000 kroner. Og det endda inden der var holdt en fest, eller inviteret en eneste gæst, hvilket efter alt at dømme heller ikke skulle være nogen discount-løsning i denne familie.
 
Jeg kan jo blande mig helt og aldeles udenom. Det er ikke mine penge, det er ikke min konfirmand, det er ikke min sag. Men når jeg alligevel bliver bekymret er det fordi der er en stadigt stigende tendens til, at identitetsdannelsen i ungdomsårene ikke er noget der skabes ud fra fritidsinteresser eller lignende. Nej, de unge køber sig simpelthen til deres identitet. Vis mig din håndtaske og jeg skal sige dig hvem du er. Vis mig dit VISAelektron og jeg skal sige dig hvem du klæder dig som. Vis mig din mobiltelefon og jeg skal sige sig om du er værd at følges med på blå mandag.
 
Engang var der punkere og flippere og hip-hoppere og pop-tøser og nørder og sportsfreaks. Det er der i og for sig stadig, men nu er det de unges tilbehør, deres indkøbte merchandise, der fortæller hvem de er – ikke deres tilgang til det samfund de er en del af. Det er størrelsen på deres pengepung, eller rettere deres forældres pengepung, der definerer deres ”brand”, kan man sige.
 
Dette er ikke noget jeg i min visdom har siddet og udtænkt. Det er noget man kan forvisse sig om, hvis man læser rapporten fra 2009 fra Center for Ungdomsforskning ved DPU. Her kan det dokumenteres, at de unge faktisk i de tilsyneladende endeløse muligheder de stilles over for, alligevel ikke har så mange valg, hvis de ingen penge har. At der faktisk er tale om standardisering, en voldsom ensretning og kommercialisering, en voldsom fokus på købekraft – foruden individualisering, medførende en potentielt voldsom ensomhed, i ungdomskulturen. De gamle fællesskaber er væk, og det er helt fint med IPhones og bærbare PCer, men selvfølgelig kun i det omfang man har råd til at være med på dén galaj. Har man ikke råd er man udenfor.
 
De unge, og deres forældre, som ikke har råd eller lyst til at bruge enorme summer på konfirmationsfesten bliver ikke anskuet med milde øjne af omgivelserne, forlyder det. Der er noget taberagtigt ved ikke at kunne følge trop i forbrugsræset, der skal markere overgangen fra barn til voksen.
 
Jeg kan simpelthen ikke lade være med at håbe på, og ønske mig, en modbølge fra de unge selv. Jeg ønsker at de unge vil skrige til deres forældre, at de hellere vil en tur med familien på camping til Svendborg til sommer, eller hellere vil have en sjov fest med sange og rundbold. At de ikke behøver en masse dyrt tøj, men gerne vil vente med at have pengene til de skal være på SU eller lærlingeløn, og ikke har noget at rutte med.
 
Men indtil modbølgen kommer, sidder jeg så bare her og forarges og ønsker det bedste for de unge der ikke kan være med på ræset, og som desværre af dén grund afskæres fra et fællesskab defineret ud fra pengepungens formåen.   

Murermestre og menneskehandel

10.04.10
Kategori:

Nu er det en meget gammel historie at menneskeheden handler med hinanden. Man har byttet naturalier i snart sagt alle samfund i tusinder af år, og som sådan er markedet en gammel svend. At mennesker der har råd så også har handlet med mennesker som handelsvarer er en ligeså gammel foreteelse. Selv i dag betales der rundt om medgift for døtre og søstre, ligesom human trafficking i moderne tid er en verdensomspændende milliardforretning.
 
Men ét er den modbydelige organiserede kriminalitet der ligger bag den menneskehandel, hvor unge mænd og kvinder sælges som sexslaver i europæiske storbyer, noget andet er det mere ”grå marked”, som bliver synligt, når en retssag som den om murermesteren fra Kettinge ruller sig ud for os i Ekstra Bladet.
 
Murermesteren har på én eller anden måde fået fat i en 21-årig nigeriansk kvinde i Barcelona. Hvordan hun var havnet dér ved vi ikke, og om hun troede at hun skulle til Danmark og have en ny og bedre tilværelse med guld og grønne skove, ved vi heller ikke.
 
Dét den nigerianske kvinde fik, var en analvoldtægt med sten, tæsk med en skovl i en lade, tortur og sexovergreb i ugevis, 100.000 kroner i erstatning i byretten og en udvisning. Murermesteren fik – og selv om politikere ikke skal blande sig i domsafsigelser, tillader jeg mig at sige det: - heldigvis højeste straf på seks års fængsel.
 
Den siddende regering har lovet at ville gribe hårdt ind overfor menneskehandel og overfor prostitution der relaterer sig til sex med handlede mennesker, men mens der kun er rejst få sigtelser mod bagmænd, er der ikke rejst én eneste sigtelse mod mænd der køber sex af handlede mænd og kvinder, drenge og piger. Det er svært at bevise at kunden vidste at der var tale om tvang, og det er svært at være efterforsker i et lukket og skjult miljø, der lige så ofte findes i forfaldne huse i provinsen, som i bestemte gader på Vesterbro i København.
 
Når jeg alligevel tillader mig at sammenligne sagen fra Kettinge med de handlede mænd og kvinder på bordeller og i faldefærdige rønner i provinsen, så er det fordi at både ofrene for den direkte menneskehandel og kvinden fra Nigeria der fik et potentielt livsvarigt traume af murermesteren, smides på porten af regeringen og dens støtteparti, trods åbenlys risiko for at begge sendes tilbage til bagmænd, og dermed potentielt ud i nye mareridt rundt om i Europa, skjult for myndigheder og en retfærdighed som burde være alle mennesker forundt.
 
S og SF har indgået en udlændingeaftale for snart længe siden, som indebærer at mennesker der har været ofre for menneskehandel skal kunne opnå humanitær opholdtilladelse. Vi tror ikke et sekund på, at det er ret og rimeligt at sende folk lige lukt tilbage i armene på bødler og bagmænd, og vi tror godt at det danske samfund kan rumme at hjælpe folk der som ofre for menneskehandel har været ude for det mest modbydelige man kan udsætte folk for – at være en handelsvare.
 
Hvad angår murermesteren fra Kettinge og hans ligesindede, så tror jeg vi skal have et alvorligt opgør med de (mand)folk, der uden at tøve behandler andre som handelsvarer og privat ejendom. Her er seks års fængsel ikke en time for meget, og generelt er det vigtigt at signalere: ikke alt er en vare på hylden i Danmark.
 
 

De gør en forskel

04.02.10
Kategori:

Da jeg for nyligt var på besøg på Næsbyhus Produktionsskole slog det mig endnu engang, at vi som samfund slet ikke i tilstrækkelig grad tager problemet med unge uden uddannelse alvorligt. Hvordan kan det være at produktionsskolerne som skoleform får det ringeste taxameter, når de samtidig skal løfte den tungeste samfundsopgave, nemlig at få kuldsejlede unge, der ikke passer ind i det kasseformede uddannelsessystem til at tro på sig selv og til at tro på frermtiden? Hvorfor er det "fineste" man kan foretage sig som ung tilsyneladende en tur om det almene gymnasium, som til overflod får det højeste elevtaxameter, og hvorfor afsætter man ikke det samme beløb til de bogligt svage unge, som er i stor risiko for at komme til at være samfundet til last, hvis de ikke styrkes meget tidligt i deres skoleforløb?
 
Hvorfor er det fuldt legalt at tage på lejrskole i Prag med dagligt vodkaindtag når man er gymnasieelev, men helt ulovligt at tage på en tre dages kanotur på Gudenåen, hvis man er produktionsskolelev? Hvorfor skal man kæmpe med kommunen for at blive tildelt en STU (særligt tilrettelagt undervisning) når man som priviligeret ung kan vælge ungdomsuddannelse - og vælge om og om igen? Hvorfor må man højst være på en produktionsskole i ét år, når man kan boltre sig på de "finere" gymnasielle uddannelser i tre år, med fester, faste klasser og mulighed for hjælp og støtte ved mentorer og vejledere i massevis?
 
Svaret er desværre ret enkelt. Bertel Haarder har aldrig brudt sig særligt om produktionsskolerne, og har i sin ministertid gjort livet surt for en sektor der er aldeles nødvendig hvis vi skal løfte alle unge til at blive selvstændige, selvsikre og selvforsørgende på sigt. Bertel Haarder fjernede retten til lejrskole på produktionsskolerne, Bertel Haarder har cementeret at ét år påproduktionsskole er nok, selv om det i alt for mange tilfælde slet ikke rækker, Bertel Haarder er så optaget af gammeldags boglig indlæring at praksisnærheden i folkeskolen dør ud, og så er det Bertel Haarders regering der giver skattelettelser til de rigeste og lave taxametre og lave skoleydelser til de fattigste - med ministerens velsignelse.
 
Det handler ikke om at omfordele blandt ungdommen så priviligerede unge får mindre - alle ungdomsuddannelser slås en hård kamp mod regeringens økonomiske politik. Men hvis vi vil nå et mål der hedder 95% af de unge med uddannelse i 2015, så skal Haarder enten udskiftes eller straks revurdere sit syn på de institutioner i vores samfund der virkelig gør en forskel - herunder produktionsskolerne!
 

Vold radikaliserer mere end religion, men hvad med køn?

09.01.10
Kategori:

Spalte op og spalte ned om integration, og heldigvis for det. Det er altafgørende at de interesser i et hvilket som helst samfund der ønsker vold, lemlæstelse, frygt og død som magtmiddel standses – jo før jo bedre.
 
Vi taler alle – i hvert fald alle otte partier repræsenteret i det danske folketing – om integrationstiltag der skal sikre at unge med indvandrerbaggrund får uddannelse og job, at små børn med sprogvanskeligheder kommer i børnehave, og at vores folkeskolelærere får efteruddannelse i dansk som andetsprog osv. Det er så vigtigt for os, at vores samfund får den rummelighed og de muligheder for alle, uanset baggrund og kultur, som sikrer velfærd, lighed, tryghed og fællesskab.
 
Ikke mere bandekrig, ikke mere afstumpet vold, ikke flere trusler og ikke mere terror.
 
Midt i det hele hører vi så fra forskere på højt plan, at der ikke er nogen sammenhæng mellem fejlslagen integration og risiko for radikalisering. I skrivende stund kan jeg se at spørgsmålet behandles i Deadline i aften kl.22.20, og lad dette være en opfordring til alle til at se med og forhåbentlig blive klogere på, hvad der er på spil.
 
Det siges, at volden og ønsket om at yde vold mod andre mennesker er en stærk drivkraft i forhold til radikalisering, men at religionen virker som ekstra brændstof på bålet, uden dog at være den uløsende faktor. Så slap lige af, Hedegaard!
 
Måske er det på tide at se på denne kendsgerning, og dermed på, HVEM det er der bliver radikaliseret.
 
Nu bliver dette blogindlæg temmelig farligt, men jeg vover skindet, og kommer med min grimme påstand: Det ligger i meget høj grad gemt i opdragelsen, hvorvidt man bliver voldelig i sit voksne liv. Der ligger sandsynligvis også en vis disponering gemt i generne, men der er noget som både vestlige, asiatiske og mellemøstlige/arabiske samfund har til fælles: volden ligger primært hos dén del af befolkningen som bærer både et X- og et Y-kromosom, nemlig hankønnet.
 
Når jeg så føler mig overbevist om, at en stor del af tendensen til den voldelige adfærd ligger i opdragelsen, betyder det også, at man KAN ændre på dén adfærd.
 
Små drenge der har en voldelig mor eller far som rollemodel har selv tendens til at blive voldelige som voksne. Små drenge der opfordres til at være handlingsorienterede og VISE hvordan de har det, i stedet for at TALE om hvordan de har det, udstyres tidligt i livet med et handicap sammenlignet med deres kvindelige artsfæller. Et handicap som faktisk i ekstreme tilfælde gør, at man ikke lader pennen eller munden være stærkere end sværdet, men i stedet tyer til vold i stedet for dialog.
 
Hvad nu hvis vi lærer vores små drenge – alle vi der bor i Danmark, om vi så kommer fra Gedser, Skagen, Pakistan eller Vietnam – at TALE i stedet for at HANDLE.  Når handlingen altså koster uskyldige menneskeliv.
 
Vi TALER meget om integration og antiradikalisering. Vi taler for lidt om vold og det faktum, at 98% af selvmordsbomberne er mænd, 90% af de indsatte i danske fængsler er mænd, de fleste unge radikaliserede muslimer er mænd, de fleste unge i Danmark uden ungdomsuddannelse er af hankøn og dertil kommer så flertallet af hjemløse, misbrugere, selvmordstruede og generelt ustødte mennesker i hele den vestlige verden: mænd!
 
Kan vi være bekendt helt at se bort fra den risiko der er forbundet med at være født som drengebarm. Skal vi ikke til at se på, hvad der gør at velintegrerede mænd med anden etnisk oprindelse her i Danmark og i hele Europa får lyst til at bombe Gud og hver mand, når det hele slå klik? Jo, det skal vi – mandeforskningen skal i dén grad tilbage på dagsordenen – der er MANGE penge at hente, for ikke at tale om menneskeliv.
 
 
 
 

Årsopgørelsen 2009

28.12.09
Kategori:

Januar 2009
 
Ny start, nyt år. Nytårsaften svor jeg at 2009 skulle blive bedre end 2008, som var præget af min svigerfars død og min mands psykiske nedtur forårsaget af stress og et opgør med en fortid som ikke var lutter lagkage. Ville som altid gerne have indledt januar med en rejse til syden, men i år gik rejsen i arbejdssammenhæng til OECDs hovedkontor i Paris, hvilket var både meget lærerigt og interessant. Jeg blev bekræftet i at denne sammenslutning af økonomisk velstillede lande laver mange interessante og brugbare undersøgelser, men også at vi i lille DK skal huske at finde de ting som vi er gode til, og som de andre ikke kan – forskellighed er en styrke, skal vi huske!
 
Februar 2009
 
Freja startede i børnehave 2. februar og fyldte 3 år den 5. Børnehavestart gik som en leg, og pædagogerne er trods konstante nedskæringer eksperter i at få det bedste ud af de få midler de har. Uden dem kunne jeg ikke holde ud at tage afsted til København og være væk hjemmefra tre til fire dage i ugen.
Det var også i februar SF fyldte 50 år. Tror vi alle var glade og stolte over partiets historie og nuværende succes. SF-Vesthimmerland holdt en meget vellykket fest med sublim underholdning på Næsbyhus Produktionsskole.
 
Marts 2009
 
Kvindernes Internationale Kampdag den 8.marts tilbragte jeg på Nationalmuseet med debat om kvinders ringe deltagelse i kommunalpolitik. Ligestillingsministeren meddelte at hun ville lave nogle tiltag for at forbedre mulighederne for kvindelig deltagelse i politik, men i skrivende stund er der ikke kommet noget konkret. Og ministeren er i mellemtiden skiftet ud, hvilket dog ikke giver håb om forbedringer.
Til gengæld deltog vores forening Best Women i generalforsamlingen i GN hvor jeg indtog podiet med budskabet om, at nu SKAL der altså flere kvinder i virksomhedsbestyrelserne, og endda til aktionærernes udelte begejstring.
 
April 2009
 
Michael fyldte 44 den 5., og påsken bød på både teatertur og gode påskefrokoster. SF holdt landsmøde i Århus, og det var som altid dejligt at hilse på nye og gamle venner og bekendte fra partiet. Det var også i april vi holdt de indledende møder i forbindelse med Løgstør-revyen, hvor jeg havde lovet at bidrage med revy-tekster.
 
Maj 2009
 
Jeg holdt 1.-maj-tale i Thisted og i Brovst i strålende sol, høj stemning, og som altid var der den helt fantastiske kampgejst der giver ny energi til det politiske arbejde.
18. maj fik jeg en lille niece, Smilla – velkommen til den nye verdensborger!
 
Juni 2009
 
Pinsen blev holdt i Norge med mini-ferie, og direkte hjem til et brag af et EU-parlamentsvalg, som SF vandt stort – og så fik vi Emilie til Bruxelles (og Strasbourg) sammen med Margrethe En god og vigtig sejr, som også styrker den Grønne Gruppe i Parlamentet.
Byfest med revy med mine tekster, men som altid med for stort tidspres. Så er det sommer.
 
Juli 2009
 
Første gang til Berlin og første gang på camping. Fire mennesker i et tremands-telt. Det var ren lykke.
Tak til Susanne og Hans for at vise os Berlin. Tak til Ann og Torben for at lære os om campinglivets glæder. Tak til camping-naboer fra Ullerslev, som gav ly, fortelt og god hygge med rødvin i de lyse sommeraftener. Nåede også en enkelt tur til Livø, hvor SFs oplysningsforbund holder sommerlejr hvert år.
 
August 2009
 
Tilbage til arbejdet efter en god sommer. Var med Bertel Haarder og alle de andre på Sorø-mødet, hvor uddannelse drøftes på alle leder og kanter. Begyndte forberedelser til kommunalvalgkamp med Vesthimmerlands lokale SF-kandidater. SFs sommertræf på Ryslinge Højskole, en tur til Malmø med Løbetids-kvinderne og til sidst Langeland.
 
September 2009
 
Var med folketingets kirkeudvalg rundt på besøg i sømandskirkerne i Bruxelles, London og Amsterdam. Meget fin tur, som endte med nye bekendtskaber og et nyt bogprojekt til udgivelse i 2010: kirkepolitisk debatbog med Bo Nygaard Larsen. Villy Søvndal begyndte sin Danmarks-turné, som skulle indlede SFs kommunalvalgkamp. Måneden sluttede med uddannelsesudvalgets tur til Finland. Vi ved nu mere om, hvorfor finnerne er bedre til at lave folkeskole end vi er.
 
Oktober 2009
 
Folketingets åbning, med Lars Løkke på podiet for første gang. Var ikke imponeret af ham – han præsenterede ikke noget projekt for regeringen. Sært at holde åbning efter allerede at have arbejdet i to måneder.
Kommunalvalgdebatterne tager til og det samme gør besøgene rundt i sognegårde og medborgerhuse med foredrag og politiske oplæg. Vi klistrede plakater til den helt store guldmedalje her i Rugmarken og færdiggjorde valgkampsfoldere, planer for møder osv.
 
November 2009
 
Indsamling til Dansk Flygtningehjælp, flere foredrag, kommunal- og regionsvalg – SF vandt igen stort, og jeg vidste med mig selv at vi alle gjorde det bedste vi kunne, hvilket viste sig at være ganske godt.
 
December 2009
 
Diakonhøjskolen i Århus om ”Kirken der forarger” – fint arrangement om og af Kirkens Korshær. Er fan af Bjarne Lenau Henriksen. Snart jul, men først de sidste samråd, onsdagsspørgsmål og afstemninger i metervis. Fik en god debat med UU-vejlederne i Vendsyssel om ungepakke 2, og en hjemmelavet porsesnaps for at tage turen til Hirtshals.
 
Derudover har jeg gennem året haft Claus Hjort, Karen Ellemann, Birthe Rønn, Inger Støjberg, Bertel Haarder og Brian Mikkelsen i et utal af samråd om alt fra prostitution, arbejdsmiljø, ligestilling, private sponsorater og brugerbetaling i folkeskolen, obligatoriske madordninger i daginstitutionerne, private daginstitutioner, objektiv sagsbehandling, Deloitte-rapporter osv.
Jeg har behandlet diverse lov- og beslutningsforslag, har stillet pænt mange udvalgs- og §20-spørgsmål og deltaget i forespørgselsdebat.
 
Jeg har haft dejlige timer med godt personale på borgen, hygget mig med min læseklub, Lis, Ilse, Kirsten og Susanne uden hvem jeg ikke ville få læst ret mange bøger. Jeg har fået det meget bedre med Facebook, haft mange gode debatter på radioens P1, Debatten på DR2 og i avisernes debatspalter.
 
Tak til venner og bekendte – nye som gamle. Tak til kolleger og politiske modstandere, tak til min familie, som i det helt store regnestykke betyder allermest.
 
Det BLEV et bedre år – 2009. Årets motto fra mit verdenshjørne skal være: ”Man kan hvis man vil”.
 
Godt nytår til alle – 2010 bliver endnu bedre – hvor skal det ikke ende :-)?
 
 
 
 

Nationale test er en katastrofe

04.12.09
Kategori:

Partierne bag de nationale test er i sandhed ved at gøre i nælderne. Mange af de andre vestlige lande, som vi andre sammenhænge lytter til og lærer af, skrotter nu de nationale test fordi de virker modsat hensigten og altså ikke løfter fagligheden.
 
Nu viser det sig med de senest gennemførte nationale test i Danmark, at eleverne i 2. klasse som har været igennem én af de nationale læseprøver, efterfølgende er kede af det, føler sig dårligere end de i virkeligheden er, og at deres lærere trods god forberedelse oplever fejl i prøverne og et uhensigtsmæssigt stort tidsforbrug som kunne bruges bedre i den daglige undervisning.
 
Dertil kommer at lærerne er blevet pålagt tavshedspligt i forhold til indholdet af prøverne. Det skyldes at prøverne har været så dyre, at de skal genbruges år efter år. Indtil videre har udviklingen af disse prøver kostet mere end 110 millioner kroner, og da regningen ser ud til at blive større endnu, har Rigsrevisionen sat sig for at kulegrave forløbet. Resultatet af dén undersøgelse skulle foreligge først i det nye år.
 
Når vi i SF er så optaget af at få taget disse test af bordet handler det om at de virker demotiverende, øger uligheden i skolesystemet (viser de amerikanske erfaringer) og koster både tid og penge som kunne bruges langt bedre til gedigen undervisning og en evaluering af både undervisning og eleverne kundskaber, som er udviklet på elevernes præmisser og gerne med hensyntagen til den forskel der er på Nørre Nebel og Nørrebro.
 
Selvfølgelig skal eleverne udfordres, men ikke på en måde så de efterfølgende mister lysten til at lære. Selvfølgelig skal lærerne have lov at drøfte de påtvungne evalueringsredskaber indbyrdes, men også offentligt og med de politikere i kommune og folketing, som har taget beslutningerne på folkeskolens vegne. Alt andet er knægtelse af ytringsfriheden og en manglende respekt for lærernes faglighed.
 
De nationale test skal øge fagligheden hedder det. Indtil videre er der intet der tyder på at dét er resultatet. En god selvevaluering blandt lærerne, god tid til undervisning og gode relationer mellem børn og voksne i skolen, er langt bedre redskaber i forhold til at udvikle elevernes faglige, alsidige og personlige udvikling.

Mobning - der skal nye tiltag i brug

05.11.09
Kategori:

Mobning i skolen er modbydelig. Både den der skal ligge under for de andres hån og ydmygelser, og de der står for orkestreringen af mobningen risikerer at få et rigtigt dårligt liv sidenhen.

Derfor er det også nødvendigt at tage nye og mere håndfaste metoder i brug for at komme mobningen til livs. Den børnekultur vi oplever i disse år er præget af en usædvenlig høj grad af indivudualisme, hvilket gør opdragelse til fællesskab aldeles nødvendig i folkeskolen. 

SF foreslår at Skolestyrelsen i Undervisningsministeriet nedlægges. Pengene og de ca. 60 stillinger skal i stedet bruges til fagkonsulenter, som kan rejse rundt i landet og sørge for lærernes manglende efteruddannelse og opdatering på nyeste forskning på grundskoleområdet. Nogle af disse fagkonsulenter skal have særligt fokus på børns trivsel, konflikthåndtering og mobning.

De skal opsamle de bedste eksempler fra de skoler rundt i landet, hvor man har haft held til at bekæmpe mobning og udbrede kendskabet til de gode metoder. 

For eksempel skolen i Nordjylland hvor man parrer eleverne to og to i hest-føl-ordninger på tværs af alder, og én gang i måneden har såkaldt familiedage, hvor grupper på yværs af klasser laver aktiviteter sammen. Det styrker fællesskabet og giver de store ansvarsfølelse overfor de små.

Eller skolen i Hillerød hvor Krista Poulsen, en god og engageret lærer, har udviklet et fremragende system der styrker godt sammenhold. Eleverne sættes ved skoleårets start sammen i grupper, som de følger hele skoleåret igennem, og selv forældresamtalerne foregår på gruppebasis, til alles store tilfredshed. 

Der skal nye redskaber til, hvis de næste generationers skoletid skal være mobbefri i videst muligt omfang. Vi må hellere begynde nu end i morgen.
 

Flash


Pernille Vigsø Bagge
SF's folketingsgruppe
Folketinget
1240 København K
Tlf: 3337 4413

skriv en mail til Pernille

Fotos af Pernille

Pernilles CV
Pernille på nettet

 

 

Støt initiativet
'Flere kvinder i bestyrelserne NU!
på Facebook.

Pernille Vigsø Bagge på sf.dk
Login
 
Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tel. +45 3337 4444 Fax +45 3332 7248 Mail: sf@sf.dk Udskriv