Risikoen for at COP 15 kun leverer en utilstrækkelig   politisk aftale har længe ligget og luret i baggrunden. Nu er den risiko desværre rykket frem i forgrunden.

Det blev lysende klart i weekenden, hvor Lars Løkke lukkede luften ud af presset på USA ved at annoncere, at han nu havde en forståelse med USA og Kina om, at der kun bliver tale om en politisk aftale i København med et efterfølgende forløb, hvor de juridiske detaljer bringes på plads.

Det blev af det meste af den internationale presse fortolket som en sænkning af ambitionsniveauet. Den udlægning kunne Lars Løkke være gået til modangreb på, men det skete ikke, hvilket mildt sagt var et kæmpe problem!

Først tirsdag kom der et svar i form af Lars Løkkes tale på den såkaldte præ-COP, hvor omkring 40 miljøministre var samlede for at forberede klimatopmødet i København. Her gentog Lars Løkke hvad han sagde i oktober på den store ”Globe International” konference i Folketinget: Der skal tal på bordet, en aftale skal levere handling umiddelbart, den skal levere på alle områder og der skal være en deadline for forhandlingerne om ”de juridiske detaljer”.

Spørgsmålet er imidlertid, om det i tilstrækkelig grad kan genskabe troen på at der kommer en stærk og forpligtende aftale i København? Når først man har lukket luft ud af ballonen en gang skal der noget ekstra til for at få genskabt momentum og få sikret et stærkt og vedholdende pres på USA for at levere forpligtelser og penge.

Det ekstra, der skal til kunne være en klar udmelding om at det højest må tage ½ år at få de juridiske detaljer på plads. Sporene fra Kyoto skræmmer unægtelig. Her tog det 4 år inden ”de juridiske detaljer” var på plads. Det er der ikke råd til at gentage.

Der er heller ikke råd til flere fodfejl som den i weekenden, hvis der fortsat skal være chance for en aftale, der kan leve op til målet om at holde den globale opvarmning under + 2° C.

Det er derfor ved at være Løkkes sidste chance for at mande sig op og vise et Danmark der, som forhandlingsleder og klimanation, tør gå foran.  

For nyligt afholdt Folketinget klimapolitisk debat på initiativ fra SF. Formålet var, at få en tydelig strategi for, hvordan vi bidrager til at holde den globale opvarmning under + 2 grader i dette århundred, hvilket er den målsætning, EU har haft de seneste 10 år. Det gode ved debatten var, at alle partier kunne enes om at holde fast ved 2-gradersmålet. Det kedelige var, at det - især i Venstre - fortsat kniber med erkendelsen af, hvad det forudsætter af handling.

Danmark har et af verdens bedste erhvervsklimaer samtidig har vi verdens højeste skattetryk. Forklaringen er, at de mange skattepenge bliver brugt på at skabe et velfungerende samfund - også for erhvervslivet. Men vi skal også sørge at skabe fremtidens gode erhvervsklima og det kræver investeringer.