- KONTAKT MIG
- Jane Østergaard
- jane.oestergaard@gmail.com
|
|
”Jeg har ved flere opstillinger opfordret Jane til at stille op helt fremme på byrådslisten. Derfor er jeg glad for at hun nu tager springet. Hun vil gøre en forskel i byrådet og derfor giver jeg hende mine bedste anbefalinger”
Henrik Thomsen, Rådmand
Aalborg kommune
Jeg er 43 år, uddannet socialrådgiver med mange års erfaring fra blandt andet flygtninge- og børne- og ungeområdet. De seneste år har jeg været leder indenfor ungeområdet, hvor jeg arbejder med anbragte unge.
Jeg er gift og har tre snart voksne børn. Jeg har været medlem af SF siden 1985 og har været aktiv i SF-Aalborg, som medlem af kommunalgruppen gennem mange år og i en kortere periode som bestyrelsesmedlem.
Jeg mener at SF´s vigtigste opgave er, at kæmpe for solidariteten med de svageste grupper i samfundet og sikre disse grupper en anstændig og værdig behandling. Jeg mener, at vi som SF-politikere har pligt til at søge indflydelse og tage ansvar for den nødvendige omfordeling til fordel for de svageste grupper.
En solidarisk holdning handler for mig ikke om retsprincipper, men om benhård prioritering af ressourcerne. En solidarisk holdning handler også om, at vi der har ressourcerne starter med os selv!
Det er en tiltagende svær opgave at kæmpe for det kommunale selvstyre, når den borgerlige regering detailstyrer og kontrollerer kommunerne i det omfang vi ser i dag og jeg mener da også at vi som SF´ere skal kende vores besøgelsestid og sige fra, når vi kan se at resultatet bliver for ringe.