| Nyhedsbrev | Bliv medlem af SF | sf.dk
30.07.10
VEJLEDNING
Hvis du ønsker at deltage i debatten og svare på et indlæg, trykker du på "Læs og skriv kommentar". Tryk så på "Besvar indlæg". Du vil blive bedt om at skrive dit navn og din mailadresse. Vi ønsker en sober debat. Derfor modtager vi ikke anonyme indlæg. Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg, der er injurierende eller på anden måde ulødige.

Velkommen til min blog. Jeg blogger om aktuel dansk politik og livet på Christiansborg. Jeg læser alle kommentarer men kan ikke love svar til alle.

Skal animeret børneporno forbydes?

   00:00 - 16.02.10
Socialdemokraterne foreslår et forbud mod animeret børneporno. Jeg foreslår, at vi i SF går ind i debatten med et åbent sind.

Internettet har skabt helt nye og større muligheder for mennesker, der krænker børn seksuelt. I juni sidste år ransagede politiet 20 adresser for børneporno og året for inden blev 40 sigtet for besiddelse af børneporno. Tilsyneladende er der et umætteligt behov for billeder af børn der misbruges og intet tyder på at omfanget er for nedadgående.
 En person indenfor politiet filosoferede i retsudvalgets nærvær over, om mon danske mænd tilsyneladende var utroligt perverse, men fortalte, at når man ved afhøringer spurgte folk om, hvorfor de dog brugte børneporno, var den simple forklaring ofte den nemme tilgængelighed. Et noget ureflekteret: At man gør det, fordi man kan. Noget tyder altså på, at internettet virker optrappende på forbruget af børneporno og at fristelsen nærmest er større, fordi mulighederne er der.
  SF stemte i sin tid for et forbud mod surf på børneporno. Tidligere havde kun downloads været forbudt, men det betød, at det faktisk var muligt at se på børneporno alligevel – bare man ikke gemte det på sin computer. Det er klart, at vi ikke kunne se på, at folk faktisk så på masser af børneporno uden at kunne rammes strafferetligt - også selvom det givetvis åbner for en masse IT-relaterede problemstillinger og derudover formentligt koster mange ressourcer at efterforske.
 Nu foreslår socialdemokraterne så et forbud mod animeret børneporno. Animeret børneporno er små tegnefilm med sexovergreb mod børn. Der er altså ikke nogle direkte ofre bag disse film, så derfor vil kritikere af et forbud hævde, at det vil være et indgreb i ytringsfriheden og på kant med Grundloven. Det er selvfølgelig en problemstilling, der skal undersøges, inden man kan kaste sig ud i et forbud.
 Hvad ved vi om animeret børneporno? Ja, vi ved at Danmark er det eneste land i Norden, der ikke har et forbud mod det. Det er selvfølgelig ikke i sig selv et argument for at Danmark skal have det, men det virker umiddelbart absurd på mig, at vi ikke har det.
 Forskning i krænkeradfærd peger på, at brugen af børneporno kan fungere som en slags glidebane hen mod, at de pædofile begår reelle overgreb. Psykolog og forsker på Rigshospitalets Sexologiske Klinik, Thomas Hammerbrink, mener, at animationerne kan være et led i den proces. Han citeres for at sige: ”Den pædofile når til et punkt, hvor det ikke længere er nok blot at se på børneporno. Det accelererer, og nogle bukker under og ender med at forgribe sig på børn. Jeg kan slet ikke se, hvorfor animationerne ikke skulle have nøjagtig samme effekt på potentielle krænkere.”
 Min egen personlige holdning er, at hvis Thomas Hammerbrinks viden holder stik, ville jeg meget gerne benytte mig af muligheden for at gribe ind overfor en potentiel krænker på et tidligt tidspunkt i processen. Det er afgørende at få krænkeren dømt til behandling på et så tidligt tidspunkt som muligt, så vi ikke når til et reelt forbrug af børneporno eller overgreb.
 Så når vi skal diskutere socialdemokraternes forslag i folketingssalen skal jeg ikke lægge skjul på, at jeg håber, SF kan deltage i debatten med et åbent sind. Det er klart, at vi kun skal lovgive om reelle problemer og derfor skylder vi faktisk, at dette område undersøges til bunds. Og et led i den proces er naturligvis at passe på retssikkerhed og Grundlov.  
 


*
*
For at undgå kommentarspam skal du indtaste den kontroltekst du ser i billedet her.
Captcha

Vi ønsker en sober debat. Derfor modtager vi ikke anonyme indlæg.

Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg, der er injurierende eller på anden måde ulødige.

Klik her for at se vores politik om brug af personlige oplysninger
Kommentarvisning
 

Mikael Hertig

20. februar 2010 - kl. 14:56 #

Vi skal vende os imod Karen Hækkerups forslag. Først og fremmest er den underliggende antagelse om, at visualiseret/animeret foto skulle være tilladt, forkert. Når vi så kommer til tegnefilm, har vi at gøre med et fænomen, som mig bekendt knap nok eksisterer.

Politiet har, hver gang de rejser sigtelse, nok af materiale med fotografisk præg til at få de pågældende pædofile dømt.

Når der så hertil kommer et forslag, der reelt tenderer mod genindførelse af censur, burde den simple reaktion fra et demokratisk parti som SF være et klart og utvetydigt nej.

Karin har spurgt mig, om jeg vil tage ansvaret for, at pædofile mennesker´efter at have set film udfører pædofile handlinger.

Troen på, at en lov kan forhindre, at voldsmænd inspireres af voldsfilm til at udøve vold, at bøsser inspireres af bøssefilm til at udvise homofil adfærd, strider mod simpel fornuft.

Grundlovens censurforbud er næppe stærkt nok til at forbyde genindførelse af et pornoforbud som det, der blev ophævet i 1968. Så Karin kan godt få censuren genindført. Men skal SF virkelig gå ind for sådan noget pjat, fordi det virker populært?

Jens Petersen

12. april 2010 - kl. 18:42 #

FN undersøgelser viser, at lige sidder der 750.000 pædofile og ser børneporno. Der er en klar tendens til at materialet bliver mere og mere ekstremt. Det sidste nye er derfor computeranimeret, da f.eks. kun få slår børnene ihjel eller sprætter dem op i virkeligheden. Da antallet af pædofile er eksploderet eksplosivt i de senere år, er der en klar sammenhæng med børnepornografi og Internettet. Det er dokumenteret og er oplyst af FN. Herhjemme i Danmark er det f.eks. også tydeligt ifb. de stramninger der blev indført for et par år siden, hvor strafferammen blev udvidet til 12 år. Den bliver bare ikke brugt og gennemsnitsstraffene falder ned til under et år - og de er betingede. Det er simpelthen fordi, at krænkerne er unge eller selv børn, som bliver inspireret af børneporno. Vil man gerne have børn der også bliver slået ihjel af andre unge, skal man bare tillade animeret børneporno, som går ud på mere ekstreme overgreb som tillæg til de almindelige overgreb.

Så får vi endnu flere pædofile end vi allerede har i Danmark.

Det peger alle undersøgelserne på ... og det passer også med indberetningerne. Ellers skal man nedsætte den kriminelle lavalder - og tilsidst får vi i værste fald en genindførsel af dødsstraffen i Europa, hvor samfundet henretter børn, der bliver dømt som forbrydere.

Så få nu fingeren ud politikere og kom i gang med at beskytte børnene, så de har en mulighed for at vokse op i verdenen.

Hvor bliver børnepolitikken af - hvorfor skal voksnes rettigheder komme først?

Jeg synes det er et godt foreslag og kan slet ikke forstå f.eks. de konservative i den sammenhæng. Hvad sker der lige der?

Kontakt

Karina Lorentzen Dehnhardt
MF SFs folketingsgruppe
Christiansborg
1240 København K

Tlf: 3337 4414

Send en mail til Karina Lorentzen Dehnhardt

Karina på nettet

 

 

Karina Lorentzen Dehnhart på sf.dk
Login
 
Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tel. +45 3337 4444 Fax +45 3332 7248 Mail: sf@sf.dk Udskriv