| Bliv medlem af SF | sf.dk
09.02.10
Vejledning
Hvis du ønsker at deltage i debatten og svare på et indlæg, trykker du på "Læs og skriv kommentar". Tryk så på "Besvar indlæg". Du vil blive bedt om at skrive dit navn og din mailadresse. Vi ønsker en sober debat. Derfor modtager vi ikke anonyme indlæg. Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg, der er injurierende eller på anden måde ulødige.

Velkommen til min weblog

Jeg vil her fremover skrive en masse kommentarer og tanker om politik og samfund. Ligeledes vil jeg indimellem skrive "unplugged" om, hvad jeg i øvrigt foretager mig i mit civile liv. Du er velkommen til at skrive kommentarer til mig. Jeg vil læse dem og lade dem indgå i mit arbejde, men svar kan ikke garanteres.

Først gik man efter sygeplejerskerne, nu skoleleverne?

19.01.10

For under en uge siden, blev de første sygeplejersker fyret på de offentlige sygehuse. Fyringer af sygeplejersker, der har knoklet for kræftpatienter, hjertepatienter og alle mulige andre patienter. Ja, de har faktisk behandlet så mange patienter, at pengene fra regeringens faste økonomiske ramme, er blevet brugt op. Burde vi ikke belønne denne arbejdsindsats? Jo! Privathospitalerne belønnes, hvis de behandler ekstra patienter. Men offentlige sygehuse gør ikke, sådan er regeringens system. Her må man så fyre sygeplejersker i stedet. Det er jeg simpelthen så forarget over. Derfor vil SF og Socialdemokraterne oprette en særlig pulje på 900 mio. kr. for livstruende sygdomme. Dét vil stoppe fyringerne og i stedet belønne de mange sygeplejersker, læger og andre, der knokler for danskernes sundhed.

Englænderne snupper vores vindmølle-arbejdspladser

02.12.09

20.000 danske arbejdspladser er i fare. Vindmøllegiganterne fravælger Danmark på grund af regeringens manglende vindmølleprojekter i Danmark. Siemens er ved at droppe fabrik, men vi kan stoppe det. For vi har en løsning: Krigers Flak ved Østersøen. Jeg vil opfordre Lene Espersen til at samle vindmølleindustrien og politikere akut og træffe en beslutning, der redder danske arbejdspladser.

Vil Venstres lømmelpakke ramme lønmodtageres blokade-ret?

24.09.09

Venstre har bebudet et lovforslag, der blandt andet vil skærpe straffen for at udøve organiseret hærværk. Også SF mener, at der skal sættes hårdt ind mod organiseret hærværk, fordi at det er en asocial opførsel, der lader fællesskabet betale for enkeltpersoners frustration eller kedsomhed.

Fogh havde ret

09.09.09

Regeringen er presset. Den river sider af finansloven ud, inden den giver den til oppositionen, og nu har den også lækket et tvivlsomt svar om S-SF’s skattereform til pressen inden de rette modtagere, nemlig finansudvalgets medlemmer, har modtaget svaret. Det kommer ikke som nogen overraskelse for mig, at regeringens ministre gør deres ypperste for at kritisere vores skatteudspil. Det er, hvad man kan forvente af en regering, som er presset i bund. En regering, som har brugt tiden efter sommerferien på intern uenighed om burkaforbud og kamphunde. Og som helt har tilsidesat, at Danmark står i en alvorlig økonomisk krise med eksploderende arbejdsløshed. Men det er alligevel dybt kritisabelt, at regeringen misbruger embedsfolk i Finansministeriet til partipolitisk bestillingsarbejde.

Vi vil skabe verdens bedste sygehuse og forebyggelse til alle

10:43 - 23.08.09
Kategori: MF: Ole Sohn

Der er større sandsynlighed for at overleve kræft, hvis man er svensker end dansker. Dobbelt så mange danskere er overvægtige i dag end for 20 år siden. Usund levevis med dårlig kost, rygning, alkohol og for lidt motion, er årsag til næsten halvdelen af al sygdom og tidlig død. Samtidig er befolkningen ved at blive delt op i et A- og et B-hold i forhold til adgang til sundhedsvæsnet og behandling. Jeg synes, den her udvikling skal stoppes – og vendes! Og det er lige, hvad Socialdemokraterne og SF vil forsøge at gøre med den del af vores fælles skatteoplæg, vi netop har præsenteret.

Utrygheden sniger sig ind

10:45 - 11.08.09

Jeg vil ikke acceptere den utryghed, der er ved at snige sig ind i det danske samfund. Skyderier, voldelige overfald og hjemmerøverier. Selv i sommerferien læste jeg den ene ubehagelige historie efter den anden. I dag holder SF sommergruppemøde. Her præsenterer vi en omfattende tryghedspakke, som skal sikre danskerne mere tryghed i hverdagen. Tryghed i byerne, tryghed for ofre, tryghed i parforholdet, tryghed på vores veje, tryghed for cyklende skolebørn, tryghed for udsatte børn osv.

 
I snart 8 år har vi kun hørt et eneste svar, når det gjaldt kriminalitet og utryghed: Strengere  straffe. Ingen forebyggende indsats – kun straf. Ingen opfølgende indsats – kun laden stå til.
 

Værsgo, betal endnu en milliard kr. i overpris til private

03.06.09

Det forarger mig virkeligt, at skatteborgerne har betalt en milliard kr. i overbetaling til private jobkonsulenter, fordi regeringen ønskede at fremme den private beskæftigelsesindustri. For et par måneder siden kom det frem, at også privathospitalerne er blevet bevidst overbetalt. Sig mig, hvorfor skal danskerne betale overpris for regeringens liberalistiske ønsker. Har regeringen ingen respekt for skatteborgernes penge?

Dagpenge efter kun et halvt år i A-kasse

00:01 - 01.05.09

10.600 nye arbejdsløse i marts måned! Jeg så det tikke ind på min skærm i går. Hvor længe har regeringen tænkt sig at forholde sig passive over for krisen? De tiltag, de har sat i gang skaber 5.000 flere jobs. Vi har brug for mange flere. Især fordi mange arbejdsløse bliver fanget i fattigdom de kommende år, hvis ikke, vi gør noget. Op mod 270.000 danskere vil nemlig de kommende år kunne blive fanget mellem A-kassesystemet og kontanthjælpssystemet. Bliver de arbejdsløse, får de ingen økonomisk støtte og risikerer at få fra hus og hjem. Det ved de færreste. SF vil halvere optjeningsperioden til A-kasserne. Efter kun et halvt års medlemskab skal man være sikret dagpenge, hvis man mister sit arbejde. 

Hvad betaler du i skjulte gebyrer i banken?

27.04.09

Jeg forstår godt, at mange bliver forargede, når bankerne skruer op for gebyrer og renter over for kunder og virksomheder, samtidigt med at Nationalbanken  nedsætter bankernes renter. Hvor er bankernes samfundsansvar? Jeg mener, vi har behov for økonomisk ansvarlighed version 2.0, hvor samfundet stiller større krav og også selv kan låne penge ud.
 

Du er for underfinansieret, skat!

27.02.09

Sjældent har jeg oplevet noget så forbløffende. Danskerne står overfor nogle af de mest omfattende ændringer af deres skat i nyere tid. Men regeringen bruger sin energi på at lave en drejebog med det formål at holde SF og Socialdemokraterne uden for en skattereform. Jeg undres. SF og Socialdemokraterne repræsenterer omkring 45 procent af danskerne og ville mere end nogle andre partier kæmpe for en mere social rimelig og grøn skattereform.

Kontakt
Ole Sohn
SF's Folketingsgruppe
Christiansborg
1240 København K
tlf: 3337 4411

Email: Ole Sohn
Ole Sohn på sf.dk
Ole på nettet

 

 

Login
 
Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tel. +45 3337 4444 Fax +45 3332 7248 Mail: sf@sf.dk Udskriv