| English | Bliv medlem | Kontakt | Abonnér | Kalender | Login
09.02.10

SF: vil gøre det nemmere at vælge gode produkter

SF sender brev til COOP DK, Matas og Dansk Supermarked og opfordrer dem til at lave sektioner i butikken uden produkter med farlige stoffer i.


Af Pia Olsen Dyhr06.11.09

- Vi bombarderes alle med hormonforstyrrende stoffer i vores dagligdag. De findes i en lang række produkter, fra børnelegetøj til hårshampoo, cremer, gulvtæpper og hospitalsudstyr. Nogle af dem som f.eks. parabener er mere kendte end andre, men der er rigtig mange af dem som vi forbrugere typisk ikke kender. Derfor er det håbløst for forbrugerne at navigere udenom produkter der indeholder hormonforstyrrende stoffer. Det vil SF nu hjælpe dem med.
 
Derfor har Pia Olsen Dyhr, SF forbrugerordfører, i dag sendt et brev til COOP DK, Matas og Dansk Supermarked, hvor hun opfordrer dem til at lave sektioner i butikken og tydelig skiltning, hvor de sunde produkter uden de skadelige stoffer står.
 
- Det skal være muligt for Hr. og Fru. Hansen at kunne navigere udenom de produkter, der kan være skadelige for dem. I dag kan de kun det, hvis de har en lang liste over stoffer med i supermarkedet, som skal krydstjekkes med varedeklarationen på hvert eneste produkt de putter i kurven. Det skal ganske enkelt være meget nemmere. Derfor opfordrer jeg nu detailleddet til at være proaktive i forhold til at guide deres kunder, siger Pia Olsen Dyhr, SF’s forbrugerordfører.
 
- Jeg forestiller mig en sektion med produkter uden hormonforstyrrende stoffer på samme måde, som vi har økologi-sektioner. Hvordan butikker vælger at gøre det, står dem frit for. Jeg synes bare, det skal være så nemt for kunderne som muligt. Jeg er helt sikker på, det vil lette turen til supermarkedet for mange forbrugere, siger Pia Olsen Dyhr.
 
SF bakker samtidig op om den kampagne, Forbrugerrådet netop nu kører, hvor de sætter samme problemstilling på dagsordenen.
 
SF har længe arbejdet for bedre forbrugeroplysning omkring hormonforstyrrende stoffer, senest ved de lige overståede kemikalieforhandlinger og går nu skridtet videre og opfordrer detailleddet til aktivt at hjælpe deres kunder på vej i produkt junglen. 
 
Pia Olsen Dyhr kan kontaktes på tlf. 33 37 44 26  og sms 61 62 47 65 

Udskriv


Læs også:

 
Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tel. +45 3337 4444 Fax +45 3332 7248 Mail: sf@sf.dk Udskriv