| English | Bliv medlem | Kontakt | Abonnér | Kalender | Login
09.02.10

SF: Vil sikre danskerne mod skadelige stoffer i tatoveringer

I dag behandles tatovørerhvervet i Folketinget. Hver tredje dansker bliver tatoveret og der et absolut ingen lovgivning på området. SF foreslår at tatovører skal være autoriserede, og håber at et flertal i Folketinget i dag vil stille sig bag et sådant forslag


Af Pia Olsen Dyhr20.11.09

”Det er et skræmmende billede der danner sig når man dykker ned i hvad der rent faktisk foregår under nålene. I dag er det intet styr på hygiejne, sårpleje, eller hvilken slags maling der bruges. Der bruges alt fra autolak til printerblæk, kviksølv og krom. Altså farve der bestemt ikke er beregnet til menneskekroppen. Paradoksalt nok sprøjtes der altså tungmetaller som vi i Danmark har et forbud mod i fødevarer direkte ind under huden – det er simpelthen uacceptabelt. Derfor mener SF, at forbrugerne skal sikres og det bliver de kun hvis alle tatovører har gennemgået et grundkursus og har modtaget en autorisation”, siger SF forbrugerordfører Pia Olsen Dyhr.
 
SF's forslag indebærer at alle tatovører skal autoriseres ved at deltage i et ca. 6 ugers kursus med en afsluttende eksamen. F.eks. kunne dette kursus udbydes af Dansk tatovør laug.
 
”Når det nu er påvist at tatoveringer kan give en øget risiko for kræft, pga. de farver der indføres i kroppen, og antallet af kræfttilfælde i Danmark samtidig er stigende, synes jeg at vi må handle der hvor der handles kan, og SF mener at det skal ske nu" siger Pia Olsen Dyhr og tilføjer
 
”Tatoveringer er kommet for at blive – og vi skal altså sikre den tredjedel af danskere der har tatoveringer mod farlige farvestoffer, så de er garanteret at det ikke er autolak eller tungmetaller der sprøjtes direkte ind i deres krop når de får en tatovering”
 
For yderligere oplysninger kontakt Pia Olsen Dyhr, tlf 3337 4426 eller sms 6162 4765
 
 

Udskriv


Læs også:

 
Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tel. +45 3337 4444 Fax +45 3332 7248 Mail: sf@sf.dk Udskriv