| English | Bliv medlem | Kontakt | Abonnér | Kalender | Login
03.09.10

Århus Teater skal have en bestyrelse, der er tillid til!


Af Pernille Frahm25.11.09

SF kræver handling fra kulturministeren!
 
Af Pernille Frahm, kulturordfører for SF.
 
SF kræver en fuldstændig redegørelse fra Carina Christensen omkring situationen og udviklingen på Århus teater, og ministeren bør gå i gang med at udarbejde en grundig plan for, hvordan hun forestiller sig at der bliver rettet op på den økonomiske situation på Teateret, der i løbet af de sidste 2 år har oparbejdet et underskud på mere en 10 mio.
Ministeren kan starte med at fyre bestyrelsen – herunder den politisk udpegede formand Kim Andersen fra Venstre.
Så betydningsfuld en kulturinstitution som det største teater i Danmarks næststørste by, kan ikke drives som venstrehåndsarbejde. Her skal professionel ledelse til. Så kan kulturministeren få lov at uddele et par pladser til sine politiske venner i ledelsen, men bestyrelsesformanden bør ikke være en fuldtidspolitiker.
Bestyrelsen har i løbet af de sidste to år ladet teatret sejle i en tid, hvor der ikke var udpeget en leder af Teatret.
Den eneste, der tilsyneladende fortsat har tillid til bestyrelsesformanden er Kulturministeren. SFs kulturordfører Pernille Frahm trækker nu ministeren i Folketingssalen onsdag d. 2. december for at få en debat om fremtiden for Århus Teater.
 
Paragraf 20 spørgsmålene til kulturministeren følger her:
 
 
1. Hvad vil ministeren gøre for at redde Århus Teaters økonomi?
 
2. Mener ministeren det fortsat er forsvarligt med en fuldtidspolitiker i spidsen for en kulturinstitution af betydning og størrelse som Århus Teater?
 
 
Pernille Frahm træffes på 3337 4415

Udskriv


Læs også:

18.08.10 Kino dør!
 
Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tel. +45 3337 4444 Fax +45 3332 7248 Mail: sf@sf.dk Udskriv