- Fødevareministeren opfører sig som en grædekone, og ser sig nødsaget til at mindske vores madkvalitet og tillade kødklister. Ministeren burde træde i karakter for at sikre danske forbrugeres madkvalitet. Men endnu engang læner hun sig tilbage for industriens interesser. Derfor er det glædeligt at et flertal nu er samlet mod regeringen og dermed tvinger ministeren til at stemme imod EU’s forslag til godkendelse af thrombin i fødevarer, udtaler SFs forbrugerordfører Pia Olsen Dyhr
- Nu har flertallet anbefalet ministeren at stemme i mod i EU, og det har Danmark jo mulighed for at gøre, fordi vi gerne vil sikre en ordentlig kødkvalitet til danskerne. Det står naturligvis de andre medlemslande frit for at stemme for, og skulle et flertal gøre det og Danmark dermed tvinges til at tillade thrombin, ja så skal kødklisterprodukterne udtrykkeligt mærkes, så der absolut ingen tvivl er om at det er sammeklistret kød.
- Hvis ministeren vil mærke kødet i stedet for at forbyde det, så bør hun mærke det med et kæmpestort fedt rødt mærke - hvor der klart står kødklister. Så ved forbrugerne hvad de får - og jeg føler mig overbevist om at forbrugerne så vil fravælge produktet, afslutter Pia Olsen Dyhr
Yderligere oplysninger: Pia Olsen Dyhr, tlf. 3337 4426 , sms 6162 4765