- Selvom de sidder med ministerposten, har de absolut intet gjort for at afhjælpe de problemer, der er opstået i fængslerne, hvor bandemedlemmerne fylder mere og mere. Derfor er det også en fuldstændig ”gratis omgang” fra Tom Behnkes side, kommenterer SF's retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt.
Bandeafdelingerne i fængslerne fungerer i dag som klubhus indenfor murene. Bandemedlemmerne får en særlig position og prestige, som i sig selv er egnet til at tiltrække nye bandemedlemmer eller dominere svage fanger. Løsningen er derfor ikke flere bandeafdelinger, men sektionering på afdelinger med 4-6 fanger og en målrettet indsats for at få dem til at droppe banderne.
- Jeg vil straks rette henvendelse til justitsministeren for at høre, om Tom Behnkes udtalelser er ren varm luft, eller der kommer til at ske noget. De må meget gerne få vores plan oversendt, siger Karina Lorentzen Dehnhardt med henvisning til SF’s udspil: ”Stop bandekrigen i fængslerne”.
Presset på kriminalforsorgen er rekordhøjt. Der er overbelægning og risikoen for at blive udsat for vold og trusler for ansatte såvel som indsatte er stigende.
Kontakt Karina Lorentzen Dehnhardt på 33 37 44 14