| English | Bliv medlem | Kontakt | Abonnér | Kalender | Login
03.09.10

SF: Stop for nøl- Sønderborg skal have EU penge nu!

Region ansøgte for et år siden EU's globaliseringsfond om 76 mio. kr. til omskoling af afskedigede medarbejdere fra 3 sønderjyske virksomheder, men har stadig ikke modtaget svar. Derfor sendte regionsformand Carl Holst (V) i sidste uge et brev af sted til Kommissionen for at rykke for svar. I den anledning har SF's medlem af Europaparlamentets beskæftigelsesudvalg Emilie Turunen nu kontaktet Kommissionen for at presse på for en hurtig afklaring.


30.06.10

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at det tager så lang tid at få svar. De kan ikke være rigtigt, at afskedigede medarbejdere skal vente i flere år på, at få hjælp til omskoling. Et af formålene med EU's globaliseringsfond er jo netop at hjælpe i sådanne situationer. Kommissionen har lovet, at træffe en beslutning i løbet af den kommende måned og så ryger sagen videre til Parlamentet. Jeg vil her gøre mit bedste for at sagen kommer hurtigst muligt på dagsordenen i parlamentets beskæftigelsesudvalg, så Sønderjylland kan få et hurtigt svar, siger Emilie Turunen.
 
- Dette her forløb viser med al tydelighed, at der er brug for at forenkle ansøgningsprocedurerne i Globaliseringsfonden. Kravene til en ansøgning er så komplicerede, at mange afholdes fra at søge og derudover er sagsbehandlingstiden tydeligvis urimelig lang. Det bør ikke tage mere end et halvt år at behandle en ansøgning seriøst. Europaparlamentet er allerede opmærksomme på den langsomme sagsbehandlingstid og opfordrer Kommissionen til at speede den langsommelige sagsbehandlingstid op, understreger hun.
 
Et realistisk bud på, hvornår pengene kommer til Sønderjylland er tidligst i november.

Udskriv


Læs også:

26.02.10 SF:Boykot Harboe
 
Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tel. +45 3337 4444 Fax +45 3332 7248 Mail: sf@sf.dk Udskriv