| English | Bliv medlem | Kontakt | Abonnér | Kalender | Login
03.09.10

SF: Auken: Nej tak til klonet mad

Et stort flertal i Europaparlamentet har i dag vedtaget et forslag om at forbyde brug af klonede dyr i kød og mejeriprodukter.


07.07.10

- For to måneder sagde vi klart nej til kødklister, og i dag har et samlet parlament hugget hælene i overfor klonede fødevarer og nanoteknologiske produkter som f.eks. anvendes i sovs. Det er fuldstændig uforsvarligt at tillade denne slags fiksfakserier, som vi slet ikke kender konsekvenserne af, fastslår SF's medlem af Miljøudvalget Margrete Auken.
 
- Et forbud er til gavn for forbrugerne. Derudover er det også ud fra dyreetiske hensyn frastødende: vi skal ikke på nogen måde begynde at få klonede dyr ind fødevareproduktionen. Udover at klonede dyr er svage, er selve kloningsteknikken også et overgreb på dyrets integritet.
 
- Parlamentet har helt klart vist, at vi varetager forbrugernes interesserer. Vi bliver nødt til at vide, hvad vi putter i maden, inden vi tillader, at det kommer ind på det europæiske marked. Jeg håber, at EU-Kommissionen har modtaget den klare besked fra Parlamentet, så vi i fremtiden venter med at tillade ny teknologi, indtil vi har undersøgt konsekvenserne til bunds.
 
Baggrund:
 
I øjeblikket er der ingen EU-regler for specifikt at tillade eller forbyde mejeriprodukter og kød fra klonede dyr. Kommissionen og Rådet ønsker at disse produkter reguleres efter reglerne for novel foods, men parlamentet stemte i dag for at udelukke disse produkter fra reglerne. I stedet opfordrede parlamentet til, at der udformes ny lovgivning, som eksplicit forbyder fødevarer fremstillet af klonede dyr og disses efterkommere, samt at der i mellemtiden nedlægges tidsbegrænset forbud mod salg af sådanne produkter.
 
Nanoteknologi er i dag godkendt i ca. 500 fødevareprodukter, og det forventes, at der findes produkter fra klonede dyr, da der allerede er solgt sæd fra klonede dyr til engelske producenter.

Udskriv


Læs også:

 
Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tel. +45 3337 4444 Fax +45 3332 7248 Mail: sf@sf.dk Udskriv