| TIL SF.DK
03.09.10

BLOG





SF: Bevar integrationsrådet

Pressemeddelelse fra SF på Københavns Rådhus:

Den socialdemokratiske Beskæftigelses- og Integrationsborgmester har i flere omgange forsøgt at få nedlagt Integrationsrådet i København. Nu ser det desværre ud til at lykkes for ham, når Beskæftigelses- og Integrationsudvalget på torsdag skal tage stilling til et forslag om at nedlægge Integrationsrådet og i stedet nedsætte en ekspert-tænketank. SF mener, det er en stærkt bekymrende udvikling.

”Det er jo et helt grundlæggende spørgsmål: Er etniske minoriteter nogen man skal tale med, eller bare nogen man skal tale om? SF er ikke i tvivl. Selvfølgelig skal etniske minoriteter høres og inddrages. Integration er en proces, der går begge veje. Der er intet i vejen med eksperter, men en ekspert-tænketank skal ikke stå alene,” siger Signe Goldmann, integrationsordfører for SF.

SF mener, at ønsket om at nedlægge Integrationsrådet er et meget uheldigt signal fra en integrationsborgmester om, at han i virkeligheden ikke er interesseret i at høre, hvad de etniske minoriteter selv har at sige.

”Vi vil have et Integrationsråd, der er valgt af og blandt etniske minoriteter og ikke et udpeget ekspertråd. Ligesom vi også mener, det er ældre, der skal sidde i ældrerådene, og ikke bare nogen, der ved noget om ældre. Det giver simpelthen et andet fokus og en anden legitimitet, når man har et råd bestående af mennesker, der selv har problematikkerne helt tæt inde på livet, og selv mærker, hvor det er, skoen trykker.” siger Signe Goldmann og fortsætter:

”Jeg håber virkelig, at Integrationsborgmester Jacob Hougaard vil tænke sig om en ekstra gang. Skal integrationen udvikles og styrkes, er det afgørende at etniske minoriteter høres og inddrages.”

For yderligere oplysninger, kontak:

Signe Goldmann: 60 10 10 32

Læs mere:

Forslaget om at nedlægge Integrationsrådet er nr. 10 på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dagsorden.



* For at undgå kommentarspam skal du indtaste den kontroltekst du ser i billedet her.

 
Captcha


Vi ønsker en sober debat. Derfor modtager vi ikke anonyme indlæg. Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg, der er injurierende eller på anden måde ulødige.



DE 5 MEST LÆSTE INDLÆG
VEJLEDNING
Hvis du ønsker at deltage i debatten og svare på et indlæg, trykker du på "Læs og skriv kommentar". Tryk så på "Besvar indlæg". Du vil blive bedt om at skrive dit navn og din mailadresse. Vi ønsker en sober debat. Derfor modtager vi ikke anonyme indlæg. Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg, der er injurierende eller på anden måde ulødige.
BLOGREGLER
Læs venligst vores retningslinier for kommentarer på blogs før du kommenterer. Læs retningslinjerne her »
 
Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tel. +45 3337 4444 Fax +45 3332 7248 Mail: sf@sf.dk Udskriv