| Bliv medlem af SF | sf.dk
30.07.10
Vejledning
Hvis du ønsker at deltage i debatten og svare på et indlæg, trykker du på "Læs og skriv kommentar". Tryk så på "Besvar indlæg". Du vil blive bedt om at skrive dit navn og din mailadresse. Vi ønsker en sober debat. Derfor modtager vi ikke anonyme indlæg. Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg, der er injurierende eller på anden måde ulødige.

Om Villys Vinkel


Her kan du læse mine holdninger til og overvejelser om - især - politik. Jeg skriver løbende - og vil prøve at fatte mig i korthed - om alt fra den danske velfærds omsorg for de ældre og vores børns skole til verdens klimaproblemer og fra spillet på Christiansborg til krigen i Irak. Jeg vil også bestræbe mig på at samle op med svar på de kommentarer jeg får på bloggen.

mvh

Villy Søvndal, formand for SF







Blogkodeks

Pia Kjærsgaard svigter vores sygehuse

   00:00 - 15.02.10

Ved indgangen til 2009 aflagde Pia Kjærsgaard et vigtigt løfte. Hun svor, at Dansk Folkeparti fremover ville ”stå som garant” for et offentligt sundhedsvæsen i verdensklasse. Det er ”patienterne bedst tjent med”, som hun helt rigtigt sagde.
 
Men hvordan ser det så ud i dag, hvor sygehuse landet over må skære ned og uddele fyresedler til personalet? Holder Pia sit løfte? Nej, hvis hun ”står som garant” for noget i dag, så er det for fyresedlerne til alle de sygeplejersker og sosu-assistenter, som har knoklet for at flere kunne blive behandlet hurtigt for deres sygdom.
 
Dansk Folkeparti har ikke rørt en finger for at stoppe fyringerne, selvom de tørre tal viser, at dét mange sygehuse har gjort ”galt”, er at gøre ventetiden kortere for tusindvis af patienter. Sygehusene har leveret det, regeringen bad dem om, og mere til, men regeringen vil ikke betale. For hva’ Søren, nedskæringer på de offentlige sygehuse giver jo bare mere business hos de private.
 
Trods dén åbenlyse urimelighed har vi intet hørt fra Pia Kjærsgaard. Intet krav om stop for fyringerne, intet om hvad patienterne er bedst tjent med. Intet.
 
I stedet gav hykleriets dronning de fyringstruede et falsk håb ved at sende hendes kronprins Kristian Thulesen Dahl i byen med besked om, at ”det skal kunne betale sig for hver enkelt afdeling at give den en ekstra skalle”. Jo tak, fuldstændig rigtigt, men hvad kan de bruge de ord til ude på afdelingerne, når man så blot lader fyringsbølgen rulle videre?
 
SF og Socialdemokraterne har fremlagt et forslag, der kan stoppe fyringerne på landets sygehuse her-og-nu og sikre, at effektive afdelinger bliver belønnet ikke straffet. Pengene finder vi ved at hæve prisen på cigaretter og andre usunde sager. Der er flertal for det, hvis Dansk Folkeparti stemmer for.
 
Men det gør Pia Kjærsgaard ikke. Det er nemlig slet ikke tilfældigt, at Pia Kjærsgaard ser tavst til, mens det offentlige sygehusvæsen sendes ned på anden klasse. Hun ved udmærket, at den skattereform, Dansk Folkeparti så varmt har bakket op om, har drænet velfærdssamfundets kasse. Hun ved, at skattelettelserne til millionærerne i Nordsjælland nu gør det mere end svært at finde penge til personalet og patienterne ude på landets sygehuse.
 
Løftet om, at Dansk Folkeparti står som garant for et offentligt sygehusvæsen i verdensklasse klinger meget hult.


*
*
For at undgå kommentarspam skal du indtaste den kontroltekst du ser i billedet her.
Captcha

Vi ønsker en sober debat. Derfor modtager vi ikke anonyme indlæg.

Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg, der er injurierende eller på anden måde ulødige.

Klik her for at se vores politik om brug af personlige oplysninger
Kommentarvisning
 

carsten petersen

26. februar 2010 - kl. 20:46 #

Villy er en populær mand, blandt socialister især, hans meget defensive oppositions arbejde virker på disse socialister. Jeg håber ikke, hverken for Danmarks eller for mine egne børns skyld, at Villy får mulighed for at opnå reel indflydelse på den økonomiske politik. Det er nemlig meget dyrt at føre populistisk politik, især når finansiering er en by i rusland. Det er fint at Hr. Villy ytrer sig om alt hvad han mener at have kompetence til, jeg håber bare at socialister høj som lav må læse og lytte til hans budskaber, få nogle voksne ansvarlige mennesker til at analysere budskaberne med dem og ikke mindst få dem til at forstå hvilke katastrofale følger den foreslåede politik vil få for Danmark. Hvis de, socialisterne, forstår disse konsekvenser og evner at holde fokus, så tror jeg faktisk at SF får svært ved at klare sig over spærre grænsen ved det næste valg.

anita haubroe

18. marts 2010 - kl. 7:09 #

Jeg vil gerne høre om hvordan det kan være at man ikke vil operere en diskusprolaps, når man har gået med den i næsten et år og der ikke er bedring i forløbet. Hvorfor bliver folk bare proppet med smertestillende piller, som alligevel ikke virker optimalt, istedet for at operere. Jeg er førtidspensionist og har en følelse af at det er det der gør, at jeg ikke bliver opereret. Jeg føler det som om mit liv ikke er noget værd for samfundet. Men jeg HAR altså også et hjerte der banker ligesom alle andre. Hvor er livskvalititeten henne når man bare bliver proppet med piller så man sover det meste af tiden. Jeg er kun 45 år og syntes at jeg her lige meget ret til en god livskvalitet

susette

19. marts 2010 - kl. 11:20 #

det er vel nok en skam at det offentlige sygehus, snart er en kæde, på linie med en discauntbutik. Vores offentlige system er snart så undergravet, og det gælder både vores sygehuse, børneområdet og pasningen af vores ældre og handicappet. de rigeste kan købe sig til de gode ydelser i det private, resten må klare sig selv. Desværre er grænsen, for hvornår man er fattig i Danmark, rykket, der er flere og flere der lever under fattigdomsgrænsen. Jeg tror slet ikke den almene dansker er klar over, hvor mange mennersker, der lever med at "almindelige" ting, som et tandlægebesøg eller fritidsaktiviter for deres børn, bare ikke kan lade sig gøre. Det er vel at mærke også mennesker med fast arbejde der er i denne situation. huslejen i den almene boligsektor er skyhøj, og kommunerne skal stramme mere og mere op, der er bare ingen hjælp at hente nogen steder, flere og flere bliver sat på gaden. Igen er det vores børn der betaler prisen og ringen bliver bare aldrig brudt. gode, velfungerende mennesker i arbejde, bliver den nye underklasse. Det er da sørgeligt. Det er på tide at få råbt vagt i gevær. Den nuværende regering, må og skal væltes, inden det hele er sat over styr og tabt

Flash

Kontakt
Villy Søvndal
Formand for SF
Christiansborg
1240 København K
Tlf: 33 37 44 07
fax: 33 89 44 07
mail: Villy.Sovndal@ft.dk
Villy på nettet

 

 

Villy Søvndal på sf.dk
Villys videoer
Flash


Flash


Flash

Login
 
Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tel. +45 3337 4444 Fax +45 3332 7248 Mail: sf@sf.dk Udskriv