Posted by Pia Olsen Dyhr, 29. september 2011

Dit barn betaler for kemien i barbie-kjolen

Hvad koster en børneseng? 2.000 kroner og dit barns helbred. Absurd ikk'?

Vi køber varerne i en god mening. Vi køber en Barbie-natkjole for at gøre vores små piger glade, vi køber en sej køjeseng, for at vores store dreng kan sove øverst. Men hvad virksomhederne ikke fortæller, er, at selv om vi betaler kontant, så følger der nogle fæle afdrag med, som vores børn skal betale ved kasse et.

Der er grund til at tage det alvorligt. Det her er ikke halal-hippie-snak eller en del af et forbigående øko-flip. En helt almindelig gennemgang af et helt almindeligt barns helt almindelige hverdag viser, at barnet let bliver udsat for skadelig kemi 15- 20 gange på blot et par timer.

Barnet ligger op af sengegærdet, der er behandlet med hormonforstyrrende stoffer, madrassen afgiver kræftfremkaldende dampe, malingen på væggen giver astma, natkjolens print giver eksem, og så er vi ikke engang kommet til sutten, legetøjet, morgenmaden, shampooen, frugten, gulvet, mors parfume, flyverdragten, støvlerne og så videre.

Nu er der intet, der kan forsvare, at vi udsætter vores børn for de risici og skader, som de skadelige stoffer forårsager, men det er alligevel en god øvelse at tænke over, hvem der egentlig får noget ud af, at det er tilsat. Børnene kan vi hurtigt fjerne fra listen. De plager måske efter Peter Plys-shampooen med ftalater i det flotte låg, men det er ikke noget, der giver dem permanente sår på sjælen, hvis de ikke får lov. Det står lidt værre til med os forældre.

Vi ved måske godt, at vi skal læse emballagerne bedre, men helt ærligt, når man køber en babyseng og kan se, at den er sikkerhedstestet for det ene og det andet, så er det svært at forestille sig, at producenten lige har proppet den med kemi.

Men det er desværre sådan, det forholder sig. Om få år kommer vi til at ryste på hovedet ad forholdene i dag.

Skaderne hober sig op på vores børn i takt med, at stofferne hober sig op i deres kroppe. Men den forsigtighed - der burde være så selvfølgelig - kommer stadig kun industrien til gavn og ikke børnene. Vi er bange for at stille krav. Vi er bange for, at de skal få sværere ved at tjene penge. Og derfor låner vi dem tid ved at undlade at lovgive om deres brug af kemi og på den måde tvinge dem til at bruge de sikre alternativer, der findes. Og afdragene?

Dem betaler vores børn. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt.
 

Posted by Pia Olsen Dyhr (02.09.11)

Landbrug, lær af øl

Lørdag er det ikke kun øllet, vi hylder, det er også de danske smagsløg

Tænk sig, at der efter årtiers pauvre krav til vores fødevarer skulle vise sig et lys i horisonten. Fra at have søbet millioner af Hof og grønne Tuborg stillede vi pludselig krav til vores øl. Fra slave til gourmet overnight. Og den virkelige succes: Det var ikke en modebølge.

Mikrobryggerierne er her stadig, og de store bryggerier har taget ved lære og er begyndt at tage forbrugerne alvorligt. På det seneste er de små bryggerier sågar også begyndt at tjene penge.

Det var aldrig sket, hvis vi danskere virkelig var, som man indimellem mistænker os for, når man besøger det lokale supermarked: uden smagsløg og ligeglade med, hvad vi putter i munden.

Der er meget, vi kan lære af den nye ølhistorie. For det første har vi fundet tilbage til noget, vi var gode til før i tiden, men som næsten var glemt: den særlige ølkultur.

For det andet har de nye øl stillet krav til forbrugernes ga­ner, mikrobryggerierne har ikke ladet sig nøje med det mindst ringe, men har kæmpet for deres ultimative udtryk. For det tredje har de ikke falbudt deres varer, men har holdt et vist leje, der har gjort det muligt at fastholde høj kvalitet. For det fjerde er størstedelen solgt lokalt.

Tænk, hvis vi gjorde det samme med fødevarer - mælk, ost og kød. Tænk, hvis kyllingeproducenterne kunne overbevises om, at danskerne rent faktisk har smagsløg. Tænk, hvis man i ethvert supermarked kunne købe en rigtig kylling, der ikke er pumpet med vand og aroma, og som rent faktisk smager af kylling.

Måske skal man ikke helt tilbage til gamle, gamle dage for at finde opskriften, men der er ingen tvivl om, at de fleste børn i dag vokser op med kyllingesmag, der ik­ke har med kylling at gøre. Når de bliver voksne, bliver slavekyllingen deres Hof. Men hvorfor vente så læn­ge med at skabe kvalitet? Man kunne forestille sig, at der var et marked for særlige produkter, bå­de i Danmark og globalt.

Lige nu lever vi i et land, hvor landbruget falbyder hinanden i en nedadgående spiral. Det er ikke øl, der kan løfte dem ud af moradset, ligesom flere skattelettelser og tilskud også er som at tisse i bukserne. Men det danske landbrug skal tage ved lære af mikrobryggerierne. Danskerne vil gerne købe lokalt, og de kan godt værdsætte kvalitet. Det behøver ikke at være multinationalt fortygget og gennempumpet.

Så hur­ra for øllets dag på lørdag!

Hver anden uge skriver jeg en klumme til avisen 24 timer, og du kan læse med nedenfor.