Det ku' være så godt

SF Det ku' være så godt

  • Webshop
  • Bliv Medlem
  • Kontakt
  • Kalender
  • English

Facebook Email Phone

  • Rige kommuner skal hjælpe de fattige
  • Færre skal betale topskat
  • Slut med favorisering af privathospitaler
  • Danmark pumper musklerne på vækstmarkederne
  • Ny 2020-plan sikrer fremtidens vækst og velfærd
  • Flere kvinder i bestyrelserne
  • Formand Villy Søvndals tale 1. maj 2012
Pernille Frahm
841
Gode kulturtilbud til alle
00:01:07
800
SF på 45 sekunder
00:00:44
824-videobox-9
Bliv ven på facebook og få updates direkte fra Pernille
824-videobox-10
Kultur skal provokere, udfordre og udvikle
797
Sæt gang i Danmark - En Fair Løsning
00:01:20
761
Fair løsning
00:01:12
762
Fair forandring
00:01:14
4388
Danmark i arbejde - 2020 plan
00:01:04
4359
Flere kvinder i bestyrelserne
00:00:56
4307
Garanti for hurtig udredning
00:00:38
4340
Kampen mod social dumping
00:00:35
4039
Kan du mærke forskellen?
00:00:00
  • Pernille Frahm
  • SF.dk
  • Forside
  • Hvem er jeg
  • Det vidste du ikke om Pernille
  • Medlem af Europarådet
  • Medlem af Helsinki komiteen
  • Kulturpolitik
    • Artikler
  • Idrætspolitik
  • Specialundervisning
  • Veteranpolitik
  • Våbenkontrol
  • Christiania
  • Politiske udspil
  • "Politiker-praktik"
  • Pressemeddelelser
  • Nyhedsbrev
  • Støt SF og Pernille
  • Bliv akademisk praktikant
  • Kontakt Pernille

Et stort menneske - Dalai Lama

Egentlig er han ikke ret høj. Jeg er selv af den lavstammede slags, og alligevel har jeg aldrig lagt hovedet tilbage, når jeg har stået overfor Dalai Lama eller Tenzin Gyatso, som hans navn egentlig er.

Men trods den fysiske fremtoning har jeg aldrig været i tvivl om, at jeg stod foran et stort menneske.

Som barn blev han udpeget som den tidligere Dalai Lamas reinkarnation, og ifølge den tibetanske buddhisme, var han således bestemt til at være tibetanernes åndelige leder og dermed indtil for nyligt – også den politiske leder for det tibetanske folk.

Efter et forsøg på at gøre oprør mod den kinesiske besættelse af Tibet tilbage i 1959 måtte han flygte til Indien, som i det hele taget har givet asyl til flere tusinde tibetanske flygtninge. Alle har de taget turen gennem bjergene – nogen gange endte flugten tragisk som nogle måske husker fra et klip i TV for et par uger siden, hvor flygtende, ubevæbnede tibetanere mejes ned af kinesiske soldater for øjnene af nogle skrækslagne bjergbestigere. Men trods et liv med mange frygtelige oplevelser, har jeg aldrig truffet så positivt og optimistisk et menneske!

Det tibetanske eksilparlament og deres eksil regering holder til i Dharamsala i det nordlige Indien, men flere steder i Indien er der store tibetanske bosættelser – ja hele byer med skoler, erhverv, landbrug, klostre og templer.

Bylakuppe er en by i Sydindien 6 timers kørsel fra Bangalore. Her deltog jeg sammen med 24 parlamentari8kere fra hele verden i det tibetanske eksilparlaments 50-års jubilæum. Når man kører ind i Bylakuppe, forlader man Indien. Dette er Tibet! I den by, jeg boede i, var der 12-13.000 indbyggere – heraf var halvdelen munke og omkring 1.000 nonner. Klædt i orange og gule gevandter med plyssede isser, var de ikke til at skelne fra hinanden. Kun de små drenge, der vekslede mellem at sparke fodbold med en papirkugle og læse højt for hinanden af tekster på plænen foran mit værelse varierede – men mest i højden! Alle var smilende og beærede over flere dages besøg af Dalai Lama, som tilbragte hele jubilæumsugen i Bylakuppe.

Hver4 dag tilbragte jeg enten i templerne, i et af klostrene eller på en af skolerne i området sammen med de andre og Dalai Lama. Og selvom der ofte var op til 15.000 mennesker tilstede, fordi tibetanere fra hele Indien var kommet til Bylakuppe, så oplevede jeg hver dag, at Dalai lamas enorme overskud gjorde, at man følte en nærhed. Vi blev alle set af Dalai Lama i de dage. Alle 15.000!

Han er et menneske med stor værdighed, men samtidigt fuldstændigt blottet for krukkeri! Han laver sjov, får folk til at grine, og tro mig: Det spreder stor glæde, når 15.000 mennesker griner på en gang!

Hver dag blev de lange seancer afbrudt fere gange af at kopper med smør-the blev sendt rundt sammen med små skåle ris med mandler og rosiner. Og når man synes, en seance var lang, kunne man være sikker på endnu et latterbrøl: Dalai Lama trak sin solskærm frem og lavede sjov, satte den omvendt eller iførte sig en kæmpe-turban, som en indisk parlamentariker overrakte ham. Et fantastisk syn: En lille mand på en gylden trone hævet over 15.000 mennesker, med en kæmpe turban og et kæmpe grin!

Jeg har truffet ham flere gange nu, og jeg bliver aldrig skuffet ved gensynet. Min religion er venlighed, siger han. Og selvom vi politikere gerne vil have ham til at være skarp, så vi kan bruge det, han har sagt i vores arbejde, så insisterer han på, at respektere alle. Også den kinesiske regering, kan han udtrykke venlighed overfor. Han er bekymret for, hvordan vrede og angst må rive i dem, når de føler sig tvunget til at behandle et lille land og et lille folk, som tibetanerne med så stor brutalitet. Og han grinede højt, da han beskrev, hvordan Danmark var blevet snøret af kineserne til at underskrive en totalt Kina-venlig erklæring forrige vinter, fordi vi skulle være værter for et stort Klima-topmøde, og Kina skulle hjælpe med at få aftalen i hus. Som mange husker, endte klima-topmødet i København i en total fiasko. Jeg husker endnu hjerteligheden, da Dalai Lama skraldgrinende sagde: Der snød de jer nok!
 

Jyllands-Posten | 14.01.2011 | 1. sektion | Side 17 |

Debat: Journalistisk Venstreparti ?
Af Pernille Frahm folketingsmedlem (SF)

Ralf Pittelkow angriber 12/ 1 under denne overskrift journaliststanden for at være regeringsfjendtlig.

Beviset er en optælling, han selv har begået, hvor regeringen kommer ud med flest negative historier.

TV 2 skulle i seneste valgkamp have haft tre-fire gange så mange plushistorier til oppositionen som til regeringen. I DR var der hele syv gange flere plushistorier til oppositionen.

For det første viser hans undersøgelse jo, at det ikke hjalp stort.

Regeringen vandt som bekendt det seneste valg.

For det andet ville jeg ønske, at Ralf Pittelkow ville gøre sig den overvejelse, at det måske ikke er journalisternes beskrivelse af virkeligheden, der er for oppositionen.

Måske er det virkeligheden, der er løbet fra regeringen og Ralf Pittelkow?.



Politiken | 06.01.2011 | 2. sektion | Side 7 |


Debat: FREMTIDSSIKRING: Selvfølgelig skal der kultur ind i valgkampen
Af PERNILLEFRAHM, KULTURORDFØRER FOR SF


MED STOR GLÆDE hørte jeg P1 Morgen ( 4.1.), hvor direktøren for Randers Egnsteater, Peter Westfall, krævede, at kultur bliver en del af valgkampen og samtidig indbød partilederne til valgkamp om emnet - i Randers! Begge dele uhørt! Det er desværre den sørgelige sandhed i en tid, hvor vi er udfordret på, hvad vi skal leve af i fremtiden, og hvordan vi skal få sikret beboere i Udkantsdanmark levebetingelser, der gør, at de ikke søger væk.

FOR NYLIG HOLDT Musikskolerne en konference i Glostrup, hvor repræsentanter for DI og DA gjorde det krystalklart, at fremtidens arbejdskraft skal kunne mere end deres tyske grammatik og deres tabel: De skal kunne tænke selv og tænke nyt.

De skal kunne gribe dagen og forholde sig til forandringer. De skal med andre ord besidde en høj grad af integritet og innovation som en forudsætning for at kunne være chef for egen arbejdstilværelse og dermed give bonus på bundlinjen.

Men en lang række meningsmagere tror stadigvæk, at børn f. eks. lærer dansk, ved at der fyldes dansktimer ad libitum ind i deres skema. De negligerer forskning, der påviser, at bl. a. musikundervisning giver den unikke kombination af selvindblik og forståelse for nødvendigheden af at respektere og koordinere, som udvikler personligheden og giver et nødvendigt afsæt til at indgå i en læringsproces.

Så skal vores unger blive bedre til dansk og matematik, så kunne man passende forsøge sig med flere musiktimer - især i pubertetsårene, hvor personlighedsdannelsen er i fuld fart.

Det andet aspekt, Peter Westfall forsøgte at sætte fokus på, er centrenes forhold til udkanten. Et enkelt partiledermøde i Randers vil naturligvis ikke gøre forskellen.

Til gengæld er der ingen tvivl om, at Randers Egnsteater og Kulturhistorisk Museum Randers, for slet ikke at tale om Randers Kunstmuseum gør en forskel! Netop det, at en by har et levende kvalitetskulturtilbud til sine borgere, viser sig at smitte af på befolkningssammensætningen og den lokale økonomi.

VIL VI FASTHOLDE skatteydere og børnefamilier, når deres børn kræver mere udfordring i livet, end daginstitutionen eller folkeskolen tilbyder, så skal der satses på kultur ! Derudover er der en tæt sammenhæng mellem kultur , frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning. Alt sammen elementer, som om noget har gjort Danmark til det, vi er i dag. Carina Christensen forsøgte sig med et projekt for kultur til hele landet.

Rapporten blev noget tyndbenet og samler nu støv i ministeriet, for Per Stig har været mere optaget af opgøret med DR end af Udkantsdanmark og folkeoplysning.

HVIS VI HAVDE modet til at kigge lidt længere, ville Peter Westfall ikke have behøvet at komme med sin opfordring i P1 Morgen.

Men de kortsigtede løsninger er i højsædet, og med den fokusering, som mediebilledet kræver af partiernes valgkamp, kommer dette lands Peter Westfall'er til selv at tage ordet. Og det er jeg heldigvis overbevist om, at de vil gøre!.


Netop det, at en by har et levende kvalitetskulturtilbud til sine borgere, viser sig at smitte af på befolkningssammensætningen og den lokale økonomi.


 


Hvem er jeg

  • Hvem er jeg

Det vidste du ikke om Pernille

  • Det vidste du ikke om Pernille

Medlem af Europarådet

  • Medlem af Europarådet

Medlem af Helsinki komiteen

  • Medlem af Helsinki komiteen

Kulturpolitik

  • Artikler

Idrætspolitik

  • Idrætspolitik

Specialundervisning

  • Artikler

Veteranpolitik

  • Veteranpolitik

Våbenkontrol

  • Våbenkontrol

Christiania

  • Artikler

Politiske udspil

  • Politiske udspil

"Politiker-praktik"

  • "Politiker-praktik"

Pressemeddelelser

  • Pressemeddelelser

Nyhedsbrev

  • Nyhedsbrev

Støt SF og Pernille

  • Støt SF og Pernille

Bliv akademisk praktikant

  • Bliv akademisk praktikant

Kontakt Pernille

  • Kontakt Pernille

SF ANDRE steder

  • FairForandring.dk
  • SFU.dk
  • Facebook
  • Twitter
  • Flickr
  • Brug for hjælp på SF.dk
  • Print
  • Bookmark
  • Font
  • Message
  • Copyright

Copyright Socialistisk Folkeparti 2011

Få nyhedsbrev fra SF

Luk

Få mobile nyheder fra SF

Luk