Opgør med den borgerlige kynisme
Nyhedsbrev, maj 2011
Årets 1. maj var kold, men fuld af sol og glade mennesker. I lørdags læste jeg i min avis , at mere end en tredjedel af befolkningen opfatter sig selv som socialister! Der var med andre ord god grund til at gå på barrikaderne på arbejdernes internationale kampdag.
Fra morgenstunden var jeg i Hvidovre til et fælles arrangement mellem SF og Socialdemokraterne, i Glostrup til møde i 3F og endelig i Herlev, hvor der i nu syv år har været fællesarrangement mellem Enhedslisten og SF. Her spillede Niels Martinussen på sin guddommelige harmonika, og der var fælles enighed om, at 1. maj 2011 skulle være den sidste med en kynisk borgerlig regering.
Læs min tale her.
Kolde vinde blæser stadig
Nyhedsbrev, marts 2011
Kunstrådet fik ny formand: Per Arnoldi afløser Mads Øvlisen. Det bliver et savn, selvom det irriterer mig at læse, at ”politikerne ikke vil tage kunsten alvorligt”, når man selv knokler en vis legemsdel ud af bukserne for at få emnet op på dagsordenen!
Øvlisen har desværre ret: Der er endnu et stykke vej, før kunsten og kulturens betydning for ikke bare vores velbefindende og vores fritid, men for vores samfund, for vores velfærd og for vores økonomi, bliver forstået og værdsat. Det er desværre stadig almindeligt, at der bliver skåret på kunsten og kulturen i krisetider, selvom det jo netop er i krisetider, vi har brug for at trække os selv op ved håret, sætte nye ideer i gang, styrke vore innovative kræfter og satse på viden og uddannelse. Og hvordan dette skulle ske, samtidig med at man skærer på kultur, er mig en gåde.
Dagene længes, men vinteren strenges
Nyhedsbrev, februar 2011
Min Hus Forbi–sælger, som tænderklaprende stod og solgte aviser i strid polarvind, ønskede, at vi snart kunne få det folketingsvalg. Hun er ikke alene!
I mine mange år i politik har jeg svært ved at huske en periode, der var så frustrerende. En regering, der intet – absolut intet – får fra hånden, og som tillader sig hvad som helst, fordi det ikke er muligt at få 90 folketingsmedlemmer til at sige fra. Min – og sikkert mange andres – gamle helt i kampen for retssikkerhed og anstændighed, Birthe Rønn Hornbæk, nægter at besvare spørgsmål om, hvornår udlændingeservice blev opmærksom på, at de brød konventionen om statsløses ret til statsborgerskab, og om hvornår de så ændrede praksis. Inger Støjbjerg besvarer spørgsmål fra f.eks. Eigil Andersen med at forklare, at Eigil er en sur mand, der aldrig vil være med til noget. Statsministeren har endnu ikke villet svare på, om det er OK at holde informationer tilbage fra Rigsrevisionen osv.
Valget er over os
Nyhedsbrev, januar 2011
Efterlønnen fylder den politiske dagsorden og bliver af statsministeren koblet til egoisme og grundlag for tab af velfærd. Regeringen fremsætter det, som et valg af enten velfærd eller efterløn. Men efterløn er velfærd! Det er en kendsgerning, at hovedparten af efterlønnere er ufaglærte eller kortuddannede. De kommer tidligt på arbejdsmarkedet og deres liv er kortere end gennemsnittets.
Desuden er der efterhånden færre der benytter sig af ordningen. Sidste år var der således 8000 færre efterlønnere. Efter regeringens plan skal en person, der er 20 år i dag, først kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 72-årig.
De røde hjerters fest
Nyhedsbrev, december 2010
Det er hjerternes tid, og de er røde. Seneste målinger viser entydigt, at rød blok er helt fremme i træskoene. Det fremgår af Megafons sidste nye meningsmåling, at rød blok står til at få 52,3 procent af stemmerne, mens blå blok kun får 47,7 procent.
I kølvandet på debatten om pointsystemer har vi måtte afgive nogle stemmer til De Radikale. De går lidt frem, samtidig med at Enhedslisten går markant frem. Enhedslisten står faktisk til at få 4.9 procent af stemmerne, og det er flere end nogensinde. Selvfølgelig er det ærgerligt i at gå tilbage. Men når det betyder at rød blok samlet set fører, kan man da kun glædes. Og endnu mere så, når man ser Statsministerens stivnede smil. Han går markant tilbage, til under 20 procent af stemmerne.
Regering uden ansvar
Nyhedsbrev, november 2010
Netop nu er kommunernes budgetter ved at være forhandlet på plads. Vi ved allerede, at der skæres på skoler, biblioteker og kultur. Vi ved også, at der skæres på sundhed og på efteruddannelse for de ledige, og at regeringens 95 % målsætning, for unge med en ungdomsuddannelse, er skudt ud i en uvis fremtid.
At spare på velfærd i en tid, hvor det ikke er nødvendigt er helt urimeligt. I stedet burde man have fattet modet til at investere og arbejde sig ud af krisen. Men regeringens kortsigtede sparepolitik gør os desværre ikke bare fattige. Den gør os også dummere.
Kultur i spændetrøje
Nyhedsbrev, oktober 2010
Så er folketingsåret for alvor skudt i gang! Det samme er første fase af valgkampen. Det fik debatten mellem Helle Thorning og Lars løkke slået helt fast.
Regeringens ønske om en større privat sektor og deraf underminering af den offentlige er blevet en kendsgerning ved de nye oplysninger om overbetaling til privathospitalerne. Det er en kæmpe skandale, som ingen endnu kender omfanget af, men omkring en milliard kr. viser den nyeste opgørelse. Skatteborgernes hårdt tjente penge er røget direkte i private lommer. Hvor mange skatteborgere, der kunne være blevet behandlet for de penge, er ikke godt at vide, men det gør ondt at tænke på!
Krudt, kugler og kulturtab
Nyhedsbrev, september 2010
Fra personfiksering til politik: Der har virkelig været gang i vridemaskinen denne sommer. Pressen lader til udelukkende at være interesseret i personskandaler. Politik er for indviklet, så hellere noget personligt hetz. Man kunne håbe, at den politiske debat, i særdeleshed om regeringens finanslovsforslag, kommer til at fylde mere i den kommende tid.
Det gælder vores fælles fremtid - det ser dystert ud. Lars Løkke siger, at regningen er betalt, men det er jo ikke helt rigtigt, den er bare videresendt til kommunerne. Det kommer til at gå ud over de svageste grupper, en lang række nedskæringer, på det sociale område. Kulturen går heller ikke fri, der skal spares 113 mio. kr. Det betyder benhårde nedskæringer på en lang række områder og det kommer til at gøre ondt.
Midt i en opbrudstid
Nyhedsbrev, juli 2010
Regeringen er ved at gå i indre opløsning. Hos De Konservative ulmer krigen under overfladen, og det er tydeligt, at overvejelserne over, hvem der skal tage over efter næste valg, er i gang. Lars Barfoed er ved at gå i stilling, for ikke meget tyder på at Connie Hedegaard kommer hjem fra Bruxelles.
I Venstre har man for længe siden erkendt, at det nu gælder om at redde stumperne af et parti, der har måttet bøde for en enerådig partileders personlige ambitioner. Det kommer til at tage år, før partiet er genopbygget efter Anders Fogh.
Regeringens støtteparti DF oplever for første gang at blive afkrævet svar på, hvordan de står i kampen om velfærd, uddannelse og beskæftigelse. De vil formentlig forsøge at få hele sommeren til at dreje sig om udlændinge, så de slipper for at forklare deres ansvar for regeringens nedskæringer.
Hjortens Flugt?
Nyhedsbrev, juni 2010
Dette nyhedsbrev kommer på et tidspunkt, hvor regeringen virkelig er trådt i karakter:
Nedskæringsplanen bliver undskyldt med finanskrisen og ikke mindst EU's konvergenskrav. Men på et samråd i Europaudvalget forleden måtte Klaus Hjorth Frederiksen til sidst indrømme, at EU IKKE har stillet krav om, at underskuddet skal ned på 3 % næste år, og de har IKKE advaret mod det boost i beskæftigelsen, som SF’s plan med S foreslår! Var der nogen, der sagde Hjortens Flugt?
DF har købt hele molevitten med forringelser af dagpengene for de ledige, beskæring af børnepengene, beskæringer på uddannelse – især for de dårligst uddannede – en cocktail, der virkeligt gør det svært for ledige med ringe uddannelse!
Mange økonomer har peget på, at de penge, der er blevet strøet ud på skattelettelser til de rige, ville have kunnet dække meget af det underskud, vi har i dag. Regeringens politik har med andre ord været direkte anledning til, at vi er dårligere stillet i dag!
Hvor solen altid stråler smukt
Nyhedsbrev, maj 2010
SF havde landsmøde her i slutningen af april, og alle medier havde sat næsen op efter historier a la: Baglandet straffer Søvndal, SF uenige i retspolitikken, Udlændingedagsorden splitter SF osv. Selv Tibet kunne blive til en god splittelsesdagsorden, mente journalisterne.
Og det er da sandt, at vi har været et parti under store forandringer, med store forventninger og med mange forskellige synspunkter på fx rets- og udlændingeområdet. Men journalisterne gik forgæves efter en splittelseshistorie, for trods uenigheder og diskussioner ved vi alle, at der er et overordnet projekt lige nu: Vi skal have en ny regering!
Sprængfarligt forår
Nyhedsbrev, april 2010
Så er foråret endelig på vej. Også politisk lysner det. I påsken skulle regeringen have fejret et år med Lars Løkke ved roret, men i stedet blev det en endeløs serie af historier om dårligt politisk håndværk og ferier i utide. Lene Espersen mente, hun var bedre til at se, om et udenrigsministermøde om de arktiske egne var vigtigt, end Hillary Clinton er, så hun koncentrerede sig om den is, der kan være i en kølig drink.
Her til morgen slår regeringens allerbedste venner i DF så til og erklærer, at regeringen skal tage sig sammen. Ved en afstemning i folketingssalen i dag glemte en række ministre og MF´ere at trykke på knapperne, så regeringen kom i mindretal, og formanden måtte lade afstemningen gå om.
Nye ministre og nye nedskæringer
Nyhedsbrev, marts 2010
Gammel vin hældes på gamle flasker, og ministerrokaden er ingen undtagelse.
Søren Gade var populær, men havde tilsyneladende ikke styr på, hvad der foregik i sit ministerium; lækken om jægersoldaterne fra 2007 og oversættelsen af jægerbogen fra 2009 får det stadig til at lugte fælt fra Forsvarsministeriet. Gade er et rart menneske, men tager skandalerne med sig! De to sager er reelt politisk døde nu - tilbage står en almindelig politiforretning om brud på tavshedsløfte. Og et påtrængende spørgsmål melder sig: Bliver der nogensinde ryddet op i ministerierne?
Kultur-hva for noget?
Nyhedsbrev, december 2009
I Sverige har man bevilget penge til forskning, der skal klarlægge, hvordan kultur har en påvirkning på patienters sundhed. I Danmark slås Dansk Folkeparti for at rykke et sygehus 18 km. væk.
I Frankrig satte de kulturbevillingerne op med 1 %, da finanskrisen for alvor satte ind. I Danmark var vi i oppositionen nødt til at tage det helt tunge skyts i brug for overhovedet at undgå nedskæringer på landets teatre og rytmiske spillesteder.
I USA trives selv danske kunstnere, og de formår at benytte et bredt udvalg af kulturinstitutioner. I Danmark lukkes biblioteker på stribe, teatre drives som venstrehåndsarbejde, og kulturminister Carina Christensen kvitterer med en ligegyldighed forundt de færreste. Og glem endelig ikke, at det amerikanske marked er enormt, sammenlignet med det danske.