Våbenkontrol

I 2009 blev USA’s præsident Barack H. Obama tildelt Nobels Fredspris for hans ekstraordinære indsats for at styrke det internationale diplomati og samarbejde. Nobel kommiteen lagde i den forbindelse særligt vægt på Obamas visioner omkring en verden uden atomvåben. På trods af de mange god forhåbninger må vi imidlertid konstatere, at der endnu ikke er sket nogen glædelig udvikling for afviklingen af atomvåben. 

I dag er der desuden et stigende fokus på konventionelle våben, altså fx almindelige håndvåben. Et af problemerne med denne våbentype er, at ingen rigtig har styr på omfanget og udbredelsen af dem. Dertil kommer, at de er ansvarlige for utrolig mange menneskers død hvert år.

I SF er vi af den overbevisning, at internationale konventioner som Geneve konventionen er helt afgørende, når det drejer sig om våben – særligt med hensyn til masseødelæggelsesvåben. Derfor er det også vigtigt, at vi holder fast i vores forpligtelser og overholder dem. Også her kan EU spille en større rolle fremover ved bl.a. at være med til at styrke konventionerne og sørge for, at de ikke kun gælder overfor statslige aktører, men også overfor ikke-statslige-aktører som fx professionelle lejesoldater.
 

Klyngevåben

Som ordfører for våbenkontrol har jeg været meget optaget af arbejdet med klyngevåben - en forfærdelig våbentype, der primært rammer civile i krigsramte områder. 

I foråret 2009 tog SF initiativ til at styrke Oslo-aftalen fra 2008, som indeholder et vidtrækkende forbud mod klyngevåben, idet  vi fremsatte et beslutningsforslag om at forbyde investeringer i produktion og handel med klyngevåben. Desværre ville regeringen og Dansk Folkeparti ikke støtte op om forslaget. 

Oslo-aftalen trådte i kraft i august 2010, da tilstrækkelig mange lande, inklusiv Danmark, havde ratificeret  den i de nationale parlamenter. Desværre er det stadigvæk ikke klart for regeringen, at virksomheder og privatpersoners investeringer kan gå imod aftalen, hvis de  støtter selskaber, hvor fx en underlevandører yder økonomisk støtte til produktionen af klyngevåben. Vi erkender, at det må forekomme som en uoverskuelig opgave for både virksomheder og privatpersoner at gennemskue, om de selskaber man gerne vil investere i har rent mel i posen og derfor foreslog vi også, at regeringen i samarbejde med relevante organisationer udfærdigede en liste over alle de uetiske selskaber. Det ville gøre det mere gennemskueligt for virksomheder og privatpersoner, hvad de investerer i og samtidig give de sortlistede selskaber et incitament til at omlægge deres foretagender og følge en mere etisk ansvarlig vej.

På trods af regerings modvilje, har vi endnu opgivet og arbejder derfor fortsat for gennemskuelighed og en etisk ansvarlig investeringspolitik.