Hvem er jeg
Som SF’s kommunalordfører kæmper jeg for at sikre velfærd, vækst og udvikling i alle egne af Danmark. Min store drivkraft som politiker er at være med til at forandre samfundet, så alle får så gode betingelser som muligt.
Den borgerlige regering har skabt større ulighed og dårligere økonomi i kommunerne, og deres centraliseringspolitik har været en katastrofe for Danmarks yderkommuner. Jeg vil derfor knokle for at skabe en ny og bedre velfærd i kommunerne. Og jeg vil slås for de mange mennesker i yderområderne, som lever en utryg tilværelse med mangel på både jobs og uddannelsesmuligheder.
Jeg er født i Svebølle, og har boet i Vestsjælland til jeg flyttede hjemmefra. I det meste af mit voksne liv har jeg boet i Vordingborg, hvor jeg i 10 år var byrådsmedlem, så jeg kender forholdene i provinsen.
Jeg er uddannet som advokat og lærer, men har siden september 2010 været medlem af Folketinget for SF. Og så er jeg mor til 3 drenge.












