I sidste uge har jeg besøgt Israel, Østjerusalem og den besatte Vestbred, som en del af en officiel delegation fra det danske folketing. Det var ikke en let rejse at være på.
Siden jeg var ung, har jeg aktivt arbejdet for et frit Palæstina og en to-stats løsning. Men vi har næppe nogensinde været længere væk fra det. Og med Hamas brutale angreb d 7. oktober, hvor 1200 israelere blev dræbt i deres eget hjem, og mere end 200 israelere – herunder en dansker - blev taget som gidsler fra deres hjem, så er det ikke blevet lettere.
Israelerne føler sig ikke trygge i deres eget hjem efter 7. oktober. Og jeg tror ikke at palæstinenserne, på noget tidspunkt i årtier, har følt sig trygge. Dels har Hamas været et gangstervælde - Men også for palæstinenserne gælder det, at efter angrebet, så er deres situation dramatisk forværret. Værst i Gaza med de voldsomme bombardementer og de mange soldater i felten, og 35.000 dræbte - men også på grund af manglen på humanitære hjælp - mad, vand og medicin. Og på Vestbredden, hvor israelske bosættere har benyttet lejligheden, og har øget antallet af ulovlige bosættelser og derved fortrænger palæstinenserne, er situationen kritisk og deprimerende. Der er checkpoints alle steder, og ingen frihed til at gå, hvorhen man vil.
Situationen er så gennemført rædselsfuld og forfærdelig. Alt for mange døde i en konflikt, som virker uløselig, så længe der ikke er et gran af tillid mellem parterne. Derfor var det vigtigt at høre dem alle.
Jeg kan godt læse på mine SoMe at der er nogen, der mener at jeg ikke skulle have deltaget i fx møderne med israelerne. Men for det første, så deltager man altså i alle møder, når man er på en officiel rejse på vegne af det danske folkestyre. For det andet så tror jeg inderligt på dialogen - at lytte til begge parter, udfordre med spørgsmål, blive klogere på svarene. Og det blev jeg også her.
Grundlæggende er udfordringen, at alle føler sig utrygge. At mistilliden går begge veje og gennemsyrer alt. Og jeg tror vi må lægge til grund, at 7. oktober har været et vendepunkt også i Israel, og at følelsen af utryghed blandt israelere, har fået dem til at rykke sammen – trods forskellene i holdningerne til fremtidens mulige løsninger.
At en løsning skal findes, er en bunden opgave. Men jeg hører, med en underdrivelse, ikke helt de samme løsningsforslag hos alle. Men hos dem, der er mest moderate, så er der en generel forståelse af, at denne gamle tragedie kun løses ved en 2-stats løsning på længere sigt.
Og det er det håb, jeg sidder tilbage med, omend det ligger langt ude i fremtiden, og at det ikke bliver let, og at det meget vel kan blive værre før det bliver bedre. ... Se mereSe mindre
Hvad tænker du om Israels rolle i konflikten? For mig at se, er Israel en aggressiv besættelsesmagt, der i årtier har undertrykt den palæstinensiske befolkning, mens de vestlige ledere har vendt det blinde øje til. Vi bærer selv en stor del af ansvaret i de vestlige demokratier. Vi skulle have sagt fra over for Israels apartheidstyre og sanktioneret dem heftigt for mange, mange år siden. Angrebet 7. oktober var frygteligt, ondskabsfuldt og utilgiveligt. Men det udspringer af Israels årtier lange undertrykkelse. Første skridt mod fred er våbenhvile - næste skridt er, at både Vesten og Israel anerkender sine historiske overgreb mod Palæstina
Det allerbedste i verden er at blive forældre. For mig - at blive mor til Laura, og bonusmor til Andrea og Rebekka ❤️
Jeg er sikker på, at vi alle ønsker det bedste for vores børn. Ikke mindst, når livet er svært eller decideret i fare. Derfor har jeg på Mors Dag sagt ja til at samle ind til børn indlagt på hospitalerne.
Som mor, så ved jeg, hvor hårdt det er at se sit barn indlagt.
Cirka 60.000 børn bliver hvert år indlagt på sygehusene. Legeheltene er på alle hospitaler, hvor de møder børnene og skaber et frirum. Med plads til leg, bevægelse og fællesskab. Plads til at være barn igen.
Hjælp min indsamling til Legeheltene og send din donation via MobilePay til 469592.
At være mor er det ultimative hårdeste arbejde i verden!
At få et syg barn eller barn med diagnoser, trækker bare ekstra tænder ud.
Derfor er alt støtte guld værd i dagens Danmark.
(Og her kunne jeg sætte mange skrækhistorier ind omkring kommuners behandling af familier)Men i det store hele, så er det bedste i verden at være nogen mor💙❤️❤️❤️❤️
Jeg ved een ting der er værre...At få tvangsfjernet sit barn, uden begrundelse.
Og så spørge sagsbehandler om en begrundelse om hvorfor, og få svaret "Fordi vi kan..!!" 😡
I sidste uge har jeg besøgt Israel, Østjerusalem og den besatte Vestbred, som en del af en officiel delegation fra det danske folketing. Det var ikke en let rejse at være på.
Siden jeg var ung, har jeg aktivt arbejdet for et frit Palæstina og en to-stats løsning. Men vi har næppe nogensinde været længere væk fra det. Og med Hamas brutale angreb d 7. oktober, hvor 1200 israelere blev dræbt i deres eget hjem, og mere end 200 israelere – herunder en dansker - blev taget som gidsler fra deres hjem, så er det ikke blevet lettere.
Israelerne føler sig ikke trygge i deres eget hjem efter 7. oktober. Og jeg tror ikke at palæstinenserne, på noget tidspunkt i årtier, har følt sig trygge. Dels har Hamas været et gangstervælde - Men også for palæstinenserne gælder det, at efter angrebet, så er deres situation dramatisk forværret. Værst i Gaza med de voldsomme bombardementer og de mange soldater i felten, og 35.000 dræbte - men også på grund af manglen på humanitære hjælp - mad, vand og medicin. Og på Vestbredden, hvor israelske bosættere har benyttet lejligheden, og har øget antallet af ulovlige bosættelser og derved fortrænger palæstinenserne, er situationen kritisk og deprimerende. Der er checkpoints alle steder, og ingen frihed til at gå, hvorhen man vil.
Situationen er så gennemført rædselsfuld og forfærdelig. Alt for mange døde i en konflikt, som virker uløselig, så længe der ikke er et gran af tillid mellem parterne. Derfor var det vigtigt at høre dem alle.
Jeg kan godt læse på mine SoMe at der er nogen, der mener at jeg ikke skulle have deltaget i fx møderne med israelerne. Men for det første, så deltager man altså i alle møder, når man er på en officiel rejse på vegne af det danske folkestyre. For det andet så tror jeg inderligt på dialogen - at lytte til begge parter, udfordre med spørgsmål, blive klogere på svarene. Og det blev jeg også her.
Grundlæggende er udfordringen, at alle føler sig utrygge. At mistilliden går begge veje og gennemsyrer alt. Og jeg tror vi må lægge til grund, at 7. oktober har været et vendepunkt også i Israel, og at følelsen af utryghed blandt israelere, har fået dem til at rykke sammen – trods forskellene i holdningerne til fremtidens mulige løsninger.
At en løsning skal findes, er en bunden opgave. Men jeg hører, med en underdrivelse, ikke helt de samme løsningsforslag hos alle. Men hos dem, der er mest moderate, så er der en generel forståelse af, at denne gamle tragedie kun løses ved en 2-stats løsning på længere sigt.
Og det er det håb, jeg sidder tilbage med, omend det ligger langt ude i fremtiden, og at det ikke bliver let, og at det meget vel kan blive værre før det bliver bedre. ... Se mereSe mindre
115 CommentKommentér på Facebook
Hvad tænker du om Israels rolle i konflikten? For mig at se, er Israel en aggressiv besættelsesmagt, der i årtier har undertrykt den palæstinensiske befolkning, mens de vestlige ledere har vendt det blinde øje til. Vi bærer selv en stor del af ansvaret i de vestlige demokratier. Vi skulle have sagt fra over for Israels apartheidstyre og sanktioneret dem heftigt for mange, mange år siden. Angrebet 7. oktober var frygteligt, ondskabsfuldt og utilgiveligt. Men det udspringer af Israels årtier lange undertrykkelse. Første skridt mod fred er våbenhvile - næste skridt er, at både Vesten og Israel anerkender sine historiske overgreb mod Palæstina
View more comments
Det allerbedste i verden er at blive forældre. For mig - at blive mor til Laura, og bonusmor til Andrea og Rebekka ❤️
Jeg er sikker på, at vi alle ønsker det bedste for vores børn. Ikke mindst, når livet er svært eller decideret i fare. Derfor har jeg på Mors Dag sagt ja til at samle ind til børn indlagt på hospitalerne.
Som mor, så ved jeg, hvor hårdt det er at se sit barn indlagt.
Cirka 60.000 børn bliver hvert år indlagt på sygehusene. Legeheltene er på alle hospitaler, hvor de møder børnene og skaber et frirum. Med plads til leg, bevægelse og fællesskab. Plads til at være barn igen.
Hjælp min indsamling til Legeheltene og send din donation via MobilePay til 469592.
TAK 🙏 ... Se mereSe mindre
21 CommentsKommentér på Facebook
At være mor er det ultimative hårdeste arbejde i verden! At få et syg barn eller barn med diagnoser, trækker bare ekstra tænder ud. Derfor er alt støtte guld værd i dagens Danmark. (Og her kunne jeg sætte mange skrækhistorier ind omkring kommuners behandling af familier)Men i det store hele, så er det bedste i verden at være nogen mor💙❤️❤️❤️❤️
Jeg ved een ting der er værre...At få tvangsfjernet sit barn, uden begrundelse. Og så spørge sagsbehandler om en begrundelse om hvorfor, og få svaret "Fordi vi kan..!!" 😡
Så smukt ! ❤❤❤
View more comments