Erhvervsuddannelse

Erhvervsuddannelserne kommer til at spille en helt central rolle, hvis vi for alvor skal rykke på uddannelsesfronten og nå vores målsætning om at 95 % af de unge skal have sig en ungdomsuddannelse.

En fælles profil for erhvervsskolerne
Job og uddannelse handler i høj grad om identitet, og det gør erhvervsskolernes image vigtig. Erhvervsskolerne mangler en fælles profil, og opleves af mange som en uoverskuelig jungle af adgangsveje og uddannelser. Både tekniske og merkantile skoler har et fælles ansvar for sammen med det politiske system, at udvikle en mere let forståelig opbygning.

Skolepraktik
Det er på tide med en debat om, hvordan vi bevarer det bedste fra det nuværende vekseluddannelsessystem, men samtidig justerer det, så det bedre kan klare fremtidens udfordringer.
I SF forslår vi derfor et system, hvor der flyttes markant på uddannelsestiden, således at fordelingen mellem skole og virksomhed ændres så mere tid bruges på erhvervsskolen. Målet kunne være en fifty-fifty-ordning mellem skole og praktik. En mulighed kunne være at starte med et år på skole, eller længere skoleophold undervejs i uddannelsesforløbet – eller en kombination. Det stiller så til gengæld store krav til skolerne, om at levere en undervisning, der er meget tæt på fagene og den praktiske produktion.
 

Erhvervsuddannelserne er meget følsomme overfor de svingende konjunkturer i økonomien, men det er helt urimeligt, at unges fremtid skal underlægges den slags ændringer i vind og vejr på et aktuelt arbejdsmarked – og uden hensyn til de langsigtede interesser for samfundet og virksomhederne. I SF anser vi skolepraktik som et stabiliserende element overfor konjunkturernes indvirkning på uddannelserne.
Der er brug for mere solidaritet mellem arbejdsgiverne. For i dag er det ofte sådan, at de små og mellemstore virksomheder trækker langt de største læs, når det kommer til at påtage sig et uddannelsesansvar. De større virksomheder ansætter gerne de faguddannede, men er alt for tilbageholdende med selv at ansætte elever. Udenlandske firmaer, der opererer i Danmark, deltager meget sjældent i uddannelse indsatsen.

Arbejdsgivernes Elev Refusion – AER – er et glimrende instrument til at fordele penge mellem virksomhederne. SF ønsker at alle virksomheder skal betale mere til den fælles kasse, og at virksomheder der uddanner elever modtager en større støtte.

Produktionsskolerne
Produktionsskoler er i dag blevet ”Den usynlige Skole”, selv om denne skoleform indeholder meget af det, der skal til for at få flere unge til at gennemføre en udannelse. SF foreslår en massiv satsning på denne skoleform. Vel at mærke samtidig med at denne måde at uddanne sig på udvikles til en helt ny type skole – måske en mellemting mellem erhvervsskolen og den nuværende produktionsskole, men med et andet ansvar.  Denne ”nye skole”, eller ”nye uddannelsesvej” skal udvikles i et tæt samarbejde mellem erhvervsskolerne, produktionsskolerne, folkeskolerne og vejledningscentrene.

Kravet er, at skolen skal have ansvaret for at tage hånd om de udsatte unge. Denne skoleform skal give unge uden håb, muligheder og kompetencer støtte til en ny start – til et liv med livsværdi, arbejde og på et tidspunkt også uddannelse. Skolens formål skal være at give unge lyst, muligheder og kompetencer til at vælge, starte og gennemføre en uddannelse og fastholde et job. Målgruppen er unge, som ikke kan følge det normale uddannel¬sessystem, men som i en periode har brug for særlig opmærksomhed.