Vi skal have bæredygtig grøn vækst med varige jobs i Danmark
Danmark er i konkurrence med andre lande og mister jobs til udlandet. Derfor skal vi sikre, at vi skaber en vækst på fremtidens markeder. Vi skal skabe de smarte grønne produkter, der er en del af svaret på de globale udfordringer verden står overfor. Vi skal satse på de særlige danske styrkepositioner og udbygge dem indenfor grøn teknologi og velfærdsteknologi.
Det kræver politisk mod og handlekraft at skabe gunstige vilkår for vækst i nye teknologier, fordi det er ukendt land man bevæger sig ind på, og fordi der kræves meget mere end lappeløsninger. Der skal en massiv satsning til med både håndfaste investeringer, politiske beslutninger som vil øge efterspørgslen og et kvalitetsløft af vores uddannelser fra børnehaven til universiteterne.
SF har lavet en vækstplan der bygger på følgende grundpiller:
* Vi fremrykker offentlige investeringer, der alligevel skulle laves senere fx energirenovering. * Grøn teknologi skal kickstarte væksten. * Sundheds- og velfærdsteknologi (fx hæve/sænke vaske og høreapparater) skal udvikles til glæde for syge, ældre og eksporten. * Vand kan blive det nye vindeventyr.
Vi skal have skabt ganske almindelige job, der sikrer at vi også har noget at leve af om 20 år.
Citat: "Klima koster penge, tænker de fleste nok. Men det kan faktisk være omvendt. Vi har nemlig muligheden for at sætte gang i væksten ved at kigge på vores eget CO2-udslip."
Siger Eelco van Heel, Rockwool, adm. direktør, Michael Brockenhuus-Schack, formand Landbrug og Fødevarer og Steen Riisgaard i Berlingske 22. februar 2010.
Det vil jeg - og erhvervslivet
Citat: »Hvor er de midler, der skal til for at gøre Danmark til en grøn vindernation? Man skal lede længe for at få øje på dem i regeringens nye erhvervsklimaindsats. Mængden af offentlige midler, der bliver afsat til klima- og energiområdet, bør mindst firedobles i de kommende år,«
Anders Stouge, branchedirektør i DI Energibranchen i Berlingske Tidende 9. oktober 2009.
Det vil jeg - og erhvervslivet
Citat: ”I Danmark skal vi investere mere i uddannelser og få løftet vores kompetencer. Og der skal skabes langt bedre vilkår for vækst”
Carsten Bjerg, CEO, Grundfos i Mandag Morgen 29/9 2010.