Ungdomsarbejdsløsheden er den store udfordring -ikke efterlønnenaf Nanna Westerby den 18. januar 2011 kl. 10:08
Jeg vil afskaffe efterlønnen for de unges skyld, sagde Lars Løkke i sin nytårstale. Man undres. Hvordan er det en hjælpende hånd til unge vejarbejdere, at de ikke kan trække sig tilbage før de er 71 år? Pensionsalderen bliver nemlig hævet gradvist over de kommende år, så min datters generation tidligst kan se frem til at gå på pension som 73-årige.

Derfor havde jeg dette debatindlæg i Politiken d. 13. januar. De unge er ved at betale for børsspekulanternes krise. Det er ikke rimeligt. Vi skal handle nu for at undgå at tabe en generation på gulvet. Den udfordring er mere presserende end regeringens efterlønsgymnastik.

Ungdomsarbejdsløsheden er den store udfordring -ikke efterlønnen

DEN OFFENTLIGE DEBAT handler lige nu om efterløn, efterløn - og så var der lige efterlønnen.
Glem den.

Regeringen, borgerlige debattører og medier overser nemlig et reelt og langt større samfundsproblem: den alarmerende ungdomsarbejdsløshed. Mere end 60.000 unge er berørt af arbejdsløshed.

Omregnet til fuldtidsledige er der over 20.000 ungdomsarbejdsløse. Over 8.000 mangler en praktikplads. Og en helt ny analyse fra AE-rådet viser, at langtidsledigheden blandt unge er firedoblet på to år.

DET ER DYBT bekymrende! Krisen har ramt de unge ekstra hårdt: Risikoen for at blive ledig er størst som ung, og kombineret med det store frafald fra uddannelserne risikerer vi at tabe en generation på gulvet.

Det er ikke kun tragisk for den enkelte, men også en katastrofe for samfundet.

Tænk bare på udgifter til sociale ydelser og ikke mindst mangel på både højtuddannet og faglært arbejdskraft i fremtiden.

Som arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen helt rigtigt sagde i 21 Søndag 8.1., er ungdomsarbejdsløshed »det største samfundsproblem, vi har lige nu«. Større end den omstridte efterlønsordning, som færre og færre i øvrigt benytter sig af.

I JANUAR OG februar sidste år besluttede jeg mig for at møde nogle af de unge, som ifølge statistikkerne ser ud til at ende i arbejdsløshed.

Det førte mig til tekniske skoler, hvor næsten halvdelen af eleverne stikker hånden i vejret, når man spørger, hvem der mangler praktikpladser. På Lolland fortalte et stort flertal af eleverne på erhvervsskolen, at de efterhånden har opgivet håbet om at blive boende i området på grund af jobmangel.

Hvad er egentlig Christiansborgs svar? Som en murerelev sagde til Information i juni, da regeringen halverede af ydelsen til elever over 18 år på produktionsskoler og i skolepraktik: »Jeg forstår ikke, at den danske regering siger, de vil have flere gennem uddannelsessystemet, men så skærer man så kraftigt i vores løn. Det er, som om regeringen vil straffe os«. Man forstår godt følelsen.

DER ER INGEN let mirakelkur, men vi politikere skal mildest talt til komme ud af starthullerne.

Lad os starte med et par forslag: SF har foreslået en praktikpladsgaranti til unge på erhvervsuddannelserne: Der skal åbnes for muligheden for skolepraktik, og offentlige arbejdspladser skal gå forrest og forpligtes til at ansætte flere elever i praktik, ligesom virksomheder, der handler med det offentlige, skal tage lærlinge ind.

En anden idé er at tilbyde unge, der ikke har kompetencerne til at gennemføre en ungdomsuddannelse, såkaldte opkvalificeringsjob, der er en blanding af skolegang og arbejde.

Derudover skal VKO's nedskæringer på uddannelserne - senest 5 milliarder kr. i genopretningsplanen! - stoppes. I vores økonomiske plan ' En fair løsning' giver vi 1,2 milliarder kroner mere årligt til både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, så klassekvotienterne bliver lavere, flere timer kan afholdes, og lærerfri timer kan blive fortid. Alle tiltag, der begrænser frafaldet.

DER ER INGEN grænser for, hvor såkaldt modig og ansvarlig Lars Løkke Rasmussen er, når en tilbagetrækningsordning for dem med det længste og hårdeste arbejdsliv skal afskaffes.

Gid vi så samme trang til at handle, når det kommer til de unge generationers fremtidsmuligheder.