Lad os hjælpe de unge igang!
4. aug. 2011
Alt for få unge på Sjælland påbegynder en ungdomsuddannelse.Bl. a. i Odsherred kommune hvor mere end 30 pct. af de unge ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, 10 år efter de har forladt folkeskolen.
Manglende uddannelse er gift for væksten på Sjælland. Vi risikerer nemlig at tabe en hel generation på gulvet, som vi har hårdt for, for at komme ud af krisen og skabe en positiv udvikling.
Den nuværende regeringens uddannelsesindsats er mildt sagt til at overse. Tværtimod forringer de sammen med Dansk Folkeparti SU'en og udsætter hele uddannelsesområdet for store besparelser, der uundgåeligt går ud over kvaliteten af undervisningen.
En ny S-SF regering vil igangsætte en helt anderledes ambitiøs og effektiv indsats, hvor vi sikrer, at mindst 95 pct. af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse.
SF vil med bl. a. med afbureaukratisering give kommunerne mere frihed, så de nemmere kan igangsætte ambitiøse uddannelsesprojekter. I Odsherred kommune igangsætter de bl. a. et nyt 10. klassestilbud efter sommerferien, så 10 klasse både kan tages på Odsherred gymnasium og på EUC Nordvestsjælland. Et tiltag der har til hensigt at motivere og fastholde de unge i uddannelsessystemet.
Vi vil også indføre en praktikpladsgaranti på erhvervsskoler, så alle unge kan få lov at afslutte deres erhvervsuddannelse. Det er helt uacceptabelt, at 1366 erhvervsskoleelever i region Sjælland i dag mangler en praktikplads, så de ikke kan gøre deres uddannelse færdig. Vi vil ligeledes oprette en ny fleksuddannelse, som bl. a. skal bestå af skræddersyede uddannelsesforløb til de unge, der har brug for en uddannelse, der er skruet sammen anderledes end en almindelig ungdomsuddannelse.
Og vi vil arbejde for at unge under 25 skal fremover har en uddannelsesplan, hvis de ansættes i et ufaglært job, så de sideløbende med deres arbejde kan gennemføre enkeltmoduler, der på sigt udgør en hel ungdomsuddannelse.
Herudover vil vi etablere en ny taxametermodel, der understøtter uddannelsestilbud i yderområderne. Ligesom vi vil annullere VKO's uddannelsesbesparelser og forringelser af SU'en og i stedet tilføre 600 millioner yderligere til at styrke ungdomsuddannelserne.
At hjælpe de unge i gang er langt fra en umulig opgave. Alt, hvad det kræver, er en ny rød regering.
