Fattigdom og udsættelse:
Fattigdom – en betegnelse der ikke er værdig i et velfærdssamfund som det danske. Desværre er det gennem de sidste ti år blevet et begreb, der bliver mere og mere brugt i det danske sprog. For nyligt blev det også bekræftet af Finansministeriet, at danskere der lever under OECDs fattigdomsgrænse er stigende.

Hvordan i alverden kan det lade sig gøre i et land, der har kæmpet for sociale rettigheder, der har kæmpet for fællesskabet og ligheden i vores samfund? Det kan det pga. den borgerlige politik, de sidste ti år. Skattelettelser til den velstillede del af befolkningen hjælper og store hjælpepakker til bankerne er politik, der koster penge. Hvem får så lov til at betale for denne politik?

Det gør den almene befolkning, der ikke har en indkomst høj nok til at nyde godt af skattelettelserne. Det gør børnefamilierne ved at uddannelserne gøres dårligere, de gør de ældre ved at skære i efterlønnen og det gør de arbejdsløse ved fjernelsen af dagpengene efter blot to år.

Fremover skal vi også til at betale for at gå til lægen. Resultatet heraf at flere mennesker vil droppe lægen, fordi det er mere nødvendigt at skaffe mad på bordet til familien. Vil vi virkelig denne ulighed? Eller vil vi beholde til system, som så mange i tidligere generationer har kæmpet for? Det er op til jer. Men det er et faktum, at det går i den helt gale retning. Vi rykker simpelthen baglæns, når det gælder fattigdomsbekæmpelse i Danmark.

Udkants Danmark og tomme boliger:
Der hersker nok ingen tvivl om, at især Nordjylland er blevet ramt af betegnelsen Udkants Danmark. Og det er da også sandt, at væksten står meget stille i yderkanterne i Nordjylland. Det betyder desværre, at mange af områderne står tomme, folkeskoler lukker, den kollektive trafik stopper på disse kanter osv. osv.

Det er en farlig udvikling som vi skal tage stilling til nu, hvis der fortsat skal bo folk længere væk fra byerne om nogle få år. Så i stedet for at afvikle yderkantsområderne, som vi har set en tendens til de seneste år, så synes jeg vi skal begynde en udvikling af de mange smukke yderkantsområder.

Det kræver investeringer årligt, for at det igen bliver attraktivt at opstarte virksomheder. Hvis vi først får dæmmet op for lysten til at opstarte egen virksomhed i disse områder, så vil der automatisk følge beskæftigelse med. Og når vi først får gang i beskæftigelsen, så får flere lysten til at slå sig ned i disse områder, der bliver brug for folkeskoler og den kollektive trafik kan igen køre på disse strækninger, da der nu er folk, der skal med fra disse egne.

Derudover skal vi også sikre arbejdspladser gennem et stærkt og bæredygtigt landbrug. Det skal ske gennem etableringen af biogasanlæg i Danmark. Det vil sætte gang i et nyt vækstområde og kan i på sigt være med til at sikre vores skrantende samfundsøkonomi.

Men det kræver investeringer – ikke blot tom tale. Det kræver friske øjne på Danmark.

Integration og uddannelse:
Vores uddannelsessystem har lidt alvorligt under den nuværende regering. Den ene folkeskole efter den anden er lukket, samtidig med at adskillige lærer er blevet afskediget. Vi sakker længere og længere bagud i internationale målinger, men det tror regeringen bliver bedre, hvis vi starter tidligere med at give karakterer, ak ja.

Det nyeste forslag fra en venstre mand lyder på, at en lærer skal undervise 100 elever på samme tid. Vi ved allerede på nuværende tidspunkt, at det er svært for eleverne på ungdomsuddannelserne at være over 30 i klasserne – gad vide hvorfor de borgerlige tror at det kan lykkes for en enkelt lærer i folkeskolen at undervise 100 børn. Det er for mig en stor gåde.

Vi vil, at der er mere fokus på folkeskolen. Der skal i stedet for en lærer til 100 børn være to lærer til en klasse på maks. 24. På den måde mener jeg, at vi kan blive bedre i den internationale konkurrence, der fortsat bliver hårdere og hårdere.

¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬______________________________________________________________________________________

Integration er et voldsomt diskuteret emne i samfundsdebatten. Mange kan sikkert blive enige om, at de sidste ti år har været præget af en alt for stram udlændingepolitik. Vi skal jo huske på, at vi meget snart kan få brug for kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.
Derfor vil vi også lempe den nuværende integrationspolitik. Udlændinge, der har lysten til at integrere sig i samfundet, folk der har lyst til at arbejde og dermed bidrage til velfærdsstaten og folk der vil være med til at sikre demokratiet i fremtiden skal være hjerteligt velkommen i vores lille land.

Infrastruktur, offentlig transport og erhvervsudvikling:
Ja, nu er vi jo i Nordjylland og den store debat om den tredje Limfjordsforbindelse dukker op alle steder. Den store debat om, hvor den skal ligge betyder meget for de mennesker, det kommer til at berører. Den østlige forbindelse, som betyder at vi øger limfjordstunnelen med yderligere rør, er vurderet til at være alt for dyrt. Og dermed er den vestlige forbindelse over Egholm nu det bedste bud – bortset fra at den vil ødelægge et smukt og rent område i Nordjylland.

Jeg stemmer for en Øst-forbindelse. Det skønnes at denne forbindelse kan bygges for 2,4 milliarder, hvorimod Egholm-linjen vil ligge på 3,8 milliarder.

Som i måske har hørt henover de seneste uger, så er Danmark i en økonomisk krise og derfor kunne det være et ansvarligt argument, at vi ikke skal vælge den dyreste løsning. Vi skal ikke udvide kapaciteten til langt over det nødvendige og derfor er øst-forslaget særdeles godt. Samtidig vil jeg ekstremt gerne tage hensyn til friluftslivet og den flotte og betydningsfulde bynære natur, som en Egholm-forbindelse brutalt vil ødelægge. For mig er folkesundheden meget vigtigt, og derfor skal dagligdagens mulighed for friluftsliv for hele familien ikke ødelægges. Det er en uundværlig del af fremtidens satsning for bedre sundhed. Med øst-forbindelsen går økonomi, sundhed og miljø hånd i hånd.

Skyd fra hoften – sundhedssektoren:
Ja, da jeg nu har beskæftiget mig en del med sundhed de sidste mange år, synes jeg det vil være meget nærliggende at bringe netop det emne på dagsordenen netop nu.

Folkesundheden har de sidste ti lidt et alvorligt knæk. De private sygehuse har været altoverskyggende hver gang, der er blevet delt penge ud. Det har betydet, at de velhavende er blevet sikret hurtig behandling på de private sygehuse, mens resten af befolkningen bare har set det offentlige sundhedssystem svinde ind. Det nyeste forslag er, at nu skal vi betale for en almindelig lægekonsultation.

Det vil jeg ikke være med til. Derfor vil vi gøre mere for det offentlige sundhedsvæsen i fremtiden. Finansieringen skal komme ved at fjerne fradraget på private sundhedsforsikringer og ved at sætte afgifterne på fedt, sukker og tobak op.

På den måde kan vi sikre, at ingen patienter som nu må behandles og ligge på gangene på de offentlige sygehuse.
At man hurtigere bliver behandlet for sin livsfarlige kræftsygdom, så Danmark ikke længere skal leve med den kedelige statistik, at de færreste mennesker overlever kræft i norden.

Vi skal sikre en sund og velfungerende sundhedssektor, der er til gavn for de fleste og ikke for de færreste. Og det sker altså bedst ved at investere i den offentlige sektor, ikke ved at skære ned!