Det er en skræmmende statistik, men ikke desto mindre er det en realitet, at mere end 35.000 danskere hvert år får konstateret kræft. Og ikke nok med denne frygtelige diagnose, så må de ligeledes leve med, at de har en dårligere chance for at overleve end i de andre nordiske lande. Det er på ingen måde godt nok – kræftindsatsen skal løftes nu.
Det er stadig alt for mange kræftpatienter, som venter længere end de er blevet lovet i kræftpakkerne. Hver fjerde mand med prostatakræft venter for eksempel mere end 115 dage på at komme i behandling.
Vi vil gøre det langt, langt bedre. Vores mål er kortere ventelister, og at dødelighe¬den af kræft i Danmark skal ned på niveau med de andre nor¬diske lande i 2020.
Derfor har vi sammen med Socialdemokraterne i den nye sundhedsplan afsat en halv milliard kroner til en pulje, der sikre akut behandling af kræft og andre livstruende sygdomme. Dermed gør vi op med Løkkes såkaldte aktivitetsloft, der betyder, at sygehuse risikerer at blive straffet økonomisk, hvis de behandler alle kræftpatienter akut.
Vores forbedring er helt nødvendig, hvis færre skal dø af kræft, men det kræver viljen til at prioritere. Derfor vil vi øge afgifterne på usunde fødevarer og cigaretter, så der bliver råd til at sætte flere penge af til sundhedssystemet. Det mod har regeringen desværre ikke – derfor er der brug for friske øjne på Danmark.