Tage Leegaard, der skal forestille at være konservatives miljøordfører, kritiserer d. 11/9 S og SF’s forslag om miljøafgifter på flytrafikken. Hvordan forestiller de konservative sig så, at man får nedsat CO2-udslippet med de 30 %, som EU med den konservative miljøkommissær i spidsen kræver? Trafikken er i dag en af de største syndere i forhold til CO2-forureningen, som er med til at skabe de klimaproblemer, som vi kun har set begyndelsen af med de tropiske regnskyl, vi oplever i disse år.