Brøndby er en kommune med mange lejeboliger. Det skal vi ikke ændre på. SF støtter ikke regeringens planer om at sælge nogle af de almennyttige boliger som ejerlejligheder. Derimod vil vi gerne bygge flere boliger - især til unge og ældre.
Der er brug for flere ungdomsboliger i kommunen, så de unge ikke er tvunget til at flytte fra kommunen når de vil flytte hjemmefra. Får vi de unge til at blive i kommunen, vil vi måske senere have brug for flere familieboliger og undgår at befolkningstallet langsomt falder.
Vi mener, at der skal bygges en letbane Brøndby Strand - Glostrup - Lyngby, og her vi det efter SF's mening være en god ide at omdanne nogle af erhvervsområderne langs ring 3 til boligområder. Det samme gælder, hvis der bliver bygget en ny S-togs-station mellem Brøndbyøster og Glostrup stationer.