Jeg kæmper for et samfund med lige muligheder for gode liv. Det er derfor, jeg siden 2006 har været opstillet til Folketinget for SF i Nordsjælland, hvor jeg er født og opvokset.
Du kan også følge mit politiske arbejde gennem min politikerside på Facebook her.
Her på siden kan du læse om mine mærkesager og se, hvad jeg har arbejdet for som boligordfører
Mit arbejde for en bedre hverdag i en bedre verden dækker mange områder. Alligevel er der nogle sager, som står mit hjerte så nært, at jeg vil kalde dem mine mærkesager.
Førsteklasses folkeskole
Alle børn skal med. Det er derfor, vi skal passe på vores fælles folkeskole. Der skal færre elever i klasserne og flere lærere i klassen, så børnene kommer bedst fra start. Skolerne skal have gode, moderne lokaler og materialer. Lærerne skal i højere grad kunne hellige sig at undervise - væk med bureaukrati og nationale test.
Bekæmp arbejdsløshed, ikke de arbejdsløse
Min far var langtidsledig, da jeg voksede op. Jeg knokler for, at andre ikke skal se husholdning, humør og helbred forsvinde med jobbet. Det ydmygende aktiveringscirkus skal stoppes. A-kasserne skal overtage den første indsats. Halvering af dagpengeperioden stjal 4,5 mia. kr. fra de arbejdsløse. De penge skal tilbage.
Anstændig asylpolitik
Her i landet bor flygtede mennesker i lejre i årevis, selvom det er bevist, at det gør dem syge. Det vil jeg ikke tillade. Efter et halvt år skal alle kunne bo uden for lejrene og uddanne sig eller arbejde. Forholdene i lejrene skal også forbedres, så de tillader en værdig hverdag under opholdet.
Bliv medlem
- Vi har brug for dig. Bak op om SF og lad os skabe forandring i Danmark.