KULTUR
Kultur og velfærd er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Velfærd uden kultur er gold og fattig, og kulturlivet er en del af det grundlag, velfærdssamfund er bygget på.
Offentlige midler til kulturen betaler sig
Danmark et lille land, og vi kan ikke overlade det til markedet alene at frembringe kulturtilbud af højeste kvalitet. Det er nødvendigt at give offentlige midler til kulturen. SF er ikke imod private sponsorater, men markedet alene kan og skal ikke bestemme over kulturen. De seneste års store succeser i dansk tv-drama og film er et eksempel på, at investeringerne betaler sig.
Kulturelle tilbud i hele landet
SF arbejder for, at hverken pengepungen eller postnummeret afgør muligheden for kulturoplevelser af høj kvalitet. Vi vil have kultur i hele landet og til en pris, der kan betales. Her har digitaliseringen også en stor betydning. SF ønsker bl.a. at sikre digitaliseringen af den danske kulturarv.
Børn og unges adgang til kultur skal prioriteres
Det kan bl.a. sikres gennem adgang til kulturelle oplevelser for børn samt kreative tiltag i skoler, uddannelsesinstitutioner og fritid.
Nyt medieforlig
SF arbejder for et nyt medieforlag med en mere fremadrettet mediepolitik.
Opprioritering af breddeidrætten
Vi vil styrke breddeidræt, fordi landets mange idrætsforeninger sikrer, at vi kan dyrke leg, bevægelse og konkurrenceidræt, og fordi sport og idræt er en integreret del af det danske kulturliv.
Gode forhold for skabende og udøvende kunstnere
Det kulturelle arbejdsmarked er ikke som det øvrige arbejdsmarked; stillinger slås ikke op i avisen, og ledige kunstnere kan derfor ikke opfylde samme krav som andre ledige, som fx at skrive et bestemt antal ansøgninger om ugen.










