Astrid Krag har siden hun var ung været optaget af, at ikke alle har lige muligheder her i livet. Hun bekymrer sig om det velfærdssamfund, som er blevet bygget op af almindelige mennesker, der krævede ordentlige vilkår og var villige til at kæmpe for deres sag. Senere meldte hun sig ind i SF’s ungdomsorganisation SFU, som hun senere blev landsformand for.
Som Minister for Sundhed og Forebyggelse er det Astrids mål at sikre fri og lige adgang til sundhedsvæsenet, hvor alle kan få samme gode behandling uanset pengepungens størrelse. Derudover vil Astrid arbejde for at gavne danskernes generelle sundhed.
Når Astrid ikke lige beskæftiger sig med politik bruger hun meget tid på venner og familie. Astrid er gift med Andreas Seebach, også kendt som rapperen AndyOp. De har datteren Karla og skal til januar være forældre til en lille dreng.
Astrid er i dag opstillet i Roskildekredsen i Sjællands storkreds.