De seneste år er antallet af udbrud som stammer fra forurenede grøntsager steget. Det er helt uacceptabelt, ikke mindst fordi især børn helst spiser grøntsager rå. Derfor skal fødevareministeren nu sætte fødevaresikkerheden højt på dagsorden i EU. SF har derfor indkaldt fødevareministeren i samråd om sagen.
Jeg vil anbefale ministeren at tage kontakt til danske frugt- og grøntavlere for at finde på nye metoder for at højne fødevaresikkerheden, for den nuværende udvikling skal vendes, ellers ender vi med at danskerne spiser mindre frugt og grønt, og det er bestemt lige så sundhedsskadeligt, udtaler Pia Olsen Dyhr, forbrugerordfører for SF
Vi så under agurke-krisen, at salget af agurker blev halveret, så situationen er alvorlig for branchen, men så sandelig også for forbrugerne, der har krav på sunde grøntsager og frugt, og det er helt grotesk, at man nu skal koge fryse-hindbær før de bliver brugt. Den udvikling må ministeren vende, afslutter Pia Olsen Dyhr, forbrugerordfører for SF
Yderligere oplysninger: Pia Olsen Dyhr tlf. 3337 4426, sms 6162 4765
Del denne artikel
Kan du ikke vente?
Kom postbudet i forkøbet. Se hele nummeret online og del det med dine venner.