Mens stemmerne tælles op i det danske land, optræder SF’s Karl H. Bornhøft på de skrå brædder på Hofteateret i København med Oswalds Helmuts ”Brev til Bulganin”. ”Jeg tager chancen, mens jeg stadig har den”, udtaler Karl H. Bornhøft.
Oswald Helmuts ” Brev til Bulganin” er en blanding af storpolitik og den lille mands problemer. Teksten er skarp og humoristisk, i hvert fald når Oswald Helmut udfører den. ”Så må vi se, om jeg kan gøre det lige så godt”, siger Karl H. Bornhøft og fortsætter
”Brev til Bulganin blev første gang fremført af Oswald Helmut i 1957, så man kunne godt gå hen og tro, at det bare var politisk satire fra fortiden. Men er det nu så tosset endda? Kunne der ikke være noget om, at det ikke er helt hensigtsmæssigt, at det regner gennem taget? At man skal være enige inden man drager i krig og ej at forglemme, at larven skrumper ind, hvis krisen kradser? Efter min mening er det så sandt endnu, som det er sagt engang”.
”Derfor er teksten stadig holdbar i vores danske samfund. Måske er den lille mands problemer ikke helt de samme, som vi oplever i den nuværende krise, men den grundlæggende politik har ikke forandret sig. Hele dilemmaet er stadig, om vi skal stå sammen i fællesskabet og hjælpe hinanden eller om vi blot skal være vores egen lykkes smed”, slutter Karl H. Bornhøft
Det bliver spændende at se, om det er Bornhøfts sidste optræden eller om vælgerne giver ham en ny chance efter valget.
Kontakt: Karl H. Bornhøft tlf. 33374425
Del denne artikel
Kan du ikke vente?
Kom postbudet i forkøbet. Se hele nummeret online og del det med dine venner.