Regeringen præsenterer i dag sigtelinjerne i en ny og ambitiøs energiplan.
Oplægget til de kommende forhandlingerne er ambitiøse; I 2020 skal vindmøller dække 52 pct. af vores elforbrug, og der skal føres kabler til vores nabolande, så eksporten af el kan skrues i vejret.
”Jeg er stolt over at være en del af en regering, der har ambitioner på det grønne område. Det kræver investeringer nu, hvis vi igen skal være førende i den globale konkurrence og gøre os fri af olie og kul”, udtaler SF’s energiordfører Steen Gade.
”Det er inde for grøn energi, at vi kan sikre nye arbejdspladser i Danmark. Der ligger enorme eksportmuligheder, hvis vi igen bliver foregangsland i verden på bæredygtig energi”, slutter Steen Gade.
Del denne artikel
Kan du ikke vente?
Kom postbudet i forkøbet. Se hele nummeret online og del det med dine venner.