Ingen censur af internettet

Man kan ikke censurere internettet – og det skal man heller ikke. Men man kan godt stille krav til folks adfærd på nettet. Det gør man allerede i dag når det gælder pædofili, som det er strafbart at opsøge og downloade. Det samme kan man gøre med opfordringer til vold og terror.

 

Hvis man kan straffes for aktivt at opsøge og surfe efter og downloade børneporno, som er til ubodelig skade for tusindvis af børn verden over – så kan man også straffes for aktivt og med forsæt at opsøge opfordringer til vold og terror – der koster tusindvis af mennesker, herunder også mange børn, livet verden over, hvert år – altså at nuancere muligheden for, hvornår man forbereder en forbrydelse.

 

Der er altså ikke tale om censur af hjemmesider. Ej heller er der tale om at teleudbydere skal holde justits med terrorhjemmesider. Det betyder derfor ikke øget overvågning, ej heller filtre og anden teknologi – men at politiet skal kunne gribe ind, når de har en konkret person i kikkerten med de midler, de allerede har.  

 

Men der er tale om at PET og politiet får mulighed for at slå til, hvis en person aktivt og systematisk har været opsøgende i fht. terrorgruppers opfordringer og brugsanvisninger til vold, drab, terror.

 

Når det gælder fænomenet ”hate-crime” – altså forbrydelser der som motiv har had til f.eks andre etniske grupper, seksuelle minoriteter, anderledes politisk tænkende etc., så er hate-crime en skærpende omstændighed. Det er noget SF har kæmpet for!

 

Mange af disse terrorhjemmesider har et budskab om død over bestemte nationaliteter, holdninger, minoriteter, trosretninger. Det er altså organiseret ”hate-crime”.

 

Hvad så med den almindelige net-bruger, der surfer rundt på må og få? Det SF har foreslået at vi undersøger, er at man skal udvise omtanke når man færdes på nettet. Som i alle mulige andre sammenhænge i tilværelsen kan skødesløshed eller grov uagtsomhed blive et problem for den enkelte, når man skal stå til ansvar for domstolene. Men fordi man til en skoleopgave eller i sin forskning frekventerer visse sider – så er det jo ikke dét PET har brug for at slå ned på. De har nok at gøre med de virkeligt farlige personer.

 

Men PET kan have brug for et redskab til at kunne anholde en person, som med sandsynlighed, og når andre indikationer peger i samme retning, kan være ved at tilegne sig viden der skal bruges til terror.  Derfor har vi spurgt jusitsministeren om dette allerede er kriminaliseret eller om der kan være behov for at gøre noget på et tidligere tidspunkt.

 

På pædofili-området har vi allerede i dag en række strafferegler i vores lovgivning – hvor ufuldstændig og uperfekt den end er – som kunne overføres til terrorområdet: At man enten forholder sig klogt, når man færdes på nettet – ligesom i trafikken. Eller hvis man vil tilegne sig terrorviden, risikerer at måtte stå til ansvar for domstolene. For den enkelte skal jo, på fuldstændig vanlig vis, for en dommer og have vurderet sin sag.