SF.dk RSS http://www.sf.dk/presse/nyheder Thu, 16 Feb 2012 13:33:47 +0100 en <![CDATA[Nyt nummer af magasinet F!]]> http://www.sf.dk/presse/nyheder/2012/02/16/nyt-nummer-af-magasinet-f Nyt nummer af SF’s magasin F! er på gaden med tema om det danske EU-formandskab. Hør blandt andet, hvad Ole Sohn og Emilie Turunen forventer af formandskabet, og hvad Hanne-Vibeke Holst mener om magt.

Danmark har EU-formandskabet, og regeringen har især fokus på den økonomiske krise og bæredygtig vækst. F! ser på forventninger og forhandlinger og har talt med Ole Sohn, Erhvervs- og vækstminister, Emilie Turunen, SF’s medlem af Den grønne gruppe i Europa-Parlamentet og Marlene Wind, EU-forsker. Hør også, hvad et dansk genbrugsfirma forventer og fang formandskabet gennem guides.

Annette Vilhelmsen: Fra millioner til milliarder
”Intet velfungerende samfund uden et velfungerende erhvervsliv.” Det fastslår SF’s nye erhvervsordfører, Annette Vilhelmsen. En udmelding som før valget vakte positiv forundring i det fynske erhvervsliv. Men efter mange år i lokalpolitik ved hun, hvor stor betydning et sundt erhvervsliv har for et lokalsamfund.

Nye næstformænd vil sikre lokal forankring
SF’s to nye næstformænd, Meta Fuglsang fra Sjælland og Tonni Hansen fra Langeland, er begge solidt forankret i partiets kommunale bagland og det lokale arbejde. De vil forstærke sammenholdet i partiet. Læs om deres mål; at alle i SF skal være en del af regeringsprojektet.

Hanne-Vibeke Holst: Magt fascinerer og provokerer
Hanne-Vibeke Holst vil egentlig gerne være mere forfatter end feminist. Stoffet til den aktuelle udgivelse ”Undskyldningen” er hentet i egne familieforhold og ikke som tidligere i kønspolitisk indignation. Det betyder dog ikke, at den feministiske megafon er lagt helt på hylden. Hør Hanne-Vibeke Holsts historie.

Læs magasinet F! her: www.sf.dk/f
 

]]>
1b420a56d4f2a0cfa992b1f4ff66b44c Thu, 16 Feb 2012 13:33:47 +0100
<![CDATA[Danmark skal med i Syriens Venner]]> http://www.sf.dk/presse/nyheder/2012/02/16/danmark-skal-med-i-syriens-venner Danmark skal være med i den koalition af lande, som under betegnelsen ”Syriens Venner”, vil forsøge at dæmme op for volden i Syrien. Det siger udenrigsminister Villy Søvndal.

Fredag den 24. februar mødes en række lande for at danne gruppen ”Syriens Venner”, og Danmark bliver et af landene, siger udenrigsminister Villy Søvndal. Initiativet skal øge presset på det syriske regime og forsøge at dæmme op for volden i landet, som indtil nu har kostet omkring 6000 civile livet.

- Det vigtigste er at fastholde den brede koalition med både arabiske lande, Tyrkiet, EU-lande med flere, så vi fastholder et samlet tryk på Syrien, siger udenrigsminister Villy Søvndal.

Initiativet ”Syriens Venner” kommer efter, at Rusland og Kina blokerede en FN-resolution rettet mod det syriske regime og præsident Bashar al-Assad. Rusland er derfor også imod etableringen af ”Syriens Venner”, som de frygter, kan være første skridt på vejen til at indlede en væbnet konflikt i Syrien, men det afviser Villy Søvndal.

- Det er ikke flere våben, der er behov for i Syrien. Jeg tror, der er brug for at få kontrol ikke mindst over regeringens anvendelse af våben, siger Villy Søvndal.

Mødet den 24. februar bliver afholdt i Tunesien, som var landet der startede det arabiske forår da de afsatte deres mangeårige diktator Ben Ali.

Bortset fra Dansk Folkeparti, støtter samtlige danske partier op om regeringens linie
 

]]>
74b84975b5abc19677c930fa7c7c9da7 Thu, 16 Feb 2012 12:46:10 +0100
<![CDATA[Barnet i centrum i forlig om forældreansvar]]> http://www.sf.dk/presse/nyheder/2012/02/09/barnet-i-centrum-i-forlig-om-for%C3%A6ldreansvar Alle partier i Folketinget er i dag blevet enige om at ændre forældreansvarsloven, så den i højere grad varetager børnenes interesse. Med de nye ændringer kan forældre kun dømmes til fælles forældremyndighed, hvis de kan finde ud af at samarbejde.

Det har længe været en SF-mærkesag at få ændret forældreansvarsloven, så det i højere grad er barnets interesser, der kommer i centrum. Derfor glæder det Annette Vilhelmsen, der har forhandlet for SF, at det nu falder på plads.

- I dag er det sådan, at forældre kan blive idømt fælles forældremyndighed, selv om de ikke kan samarbejde. Det kan ofte resultere i at barnet skal leve med mange konflikter i hverdagen og være en slags brobygger mellem forældrene. Det er ikke rimeligt, og det ændrer vi på nu, siger Annette Vilhelmsen.

De nye ændringer af forældreansvarsloven medfører en grundlæggende ændring på området, så det fremover er barnets ret til begge sine forældre, og ikke forældrenes ret til barnet, der bliver det bærende element i afgørelser. Det betyder for eksempel, at delt forældremyndighed ikke længere betyder, at barnet skal bo syv dage hos far og syv dage hos mor. Med de nye regler tages der i højere grad udgangspunkt i barnets bedste.
 

 - Det glæder mig, at vi nu får en lovgivning, som tager udgangspunkt i barnets perspektiv, i stedet for forældrenes, siger Annette Vilhelmsen.

]]>
22b296c82ef177e1b006bdb441361458 Thu, 09 Feb 2012 14:44:16 +0100
<![CDATA[Flere røgfrie steder]]> http://www.sf.dk/presse/nyheder/2012/02/07/flere-r%C3%B8gfrie-steder SF og regeringen vil stramme op på rygeloven. Med en række tiltag vil regeringen sikre at færre bliver udsat for passiv rygning på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

Rygning og passiv rygning vurderes at være en af hovedårsagerne til, at den danske middellevetid er blandt de laveste i den vestlige verden. En dansker har for eksempel udsigt til at leve to et halvt år kortere end en svensker. SF og regeringen vil derfor begrænse rygning yderligere og dermed sikre danskerne et længere liv.

- Vi bliver nødt til at beskytte børn og unge bedre, både i forhold til at begynde med at ryge og mod passiv rygning. Den nuværende rygelov har vist nogle gode resultater, men der er stadig brug for at der strammes op, siger fungerende minister for sundhed og forebyggelse Pia Olsen Dyhr (SF)

De nye stramninger lægger blandt andet op til at forbyde rygning på uddannelsesinstitutioner, hvor der fortrinsvis går unge under 18 år. Det gælder børneinstitutioner, skoler, efterskoler, ungdomsuddannelser og døgninstitutioner for unge. Derudover vil regeringen sætte en stopper for rygning på enkeltmandskontorer og hæve bødestraffene for overtrædelse af rygeloven.

- Overordnet handler det om at udbrede røgfrie miljøer, og der er ingen tvivl om, at de her stramninger vil have en effekt. Men det er jo ikke de eneste tiltag vi laver for at begrænse rygning. Vi har allerede gjort cigaretter dyrere ved at forhøje afgifterne og vi har desuden afsat 16 mio. kr. fra satspuljen til at forebygge, at børn og unge begynder at ryge, siger Pia Olsen Dyhr.

Regeringen håber på, at et bredt flertal i Folketinget vil bakke op om de nye stramninger.

- Nu er vi kommet med et forhandlingsoplæg og så håber vi på en konstruktiv dialog med de andre partier og i sidste ende et bredt flertal, siger Pia Olsen Dyhr.

]]>
ec34fbd82b4b5192fffe5c632af5b208 Tue, 07 Feb 2012 15:43:03 +0100
<![CDATA[SF-Positiv melding fra fagbevægelsen]]> http://www.sf.dk/presse/nyheder/2012/02/06/sf-positiv-melding-fra-fagbev%C3%A6gelsen Fagbevægelsen har i weekenden sendt et klart og ansvarligt signal om, at den er parat til at løfte sin del af ansvaret for at rette op på Danmarks økonomi ved de kommende trepartsforhandlinger. Det glæder SF’s politiske ordfører Jesper Petersen.

- Dansk økonomi er i en alvorlig situation, hvor der skal træffes svære beslutninger, hvis vi skal komme styrket ud af krisen. Alle konstruktive forslag er velkomne, forud for de kommende trepartsforhandlinger. SF lytter interesseret til de forslag, som bliver bragt i spil.

Målet er klart. Trepartsaftalen skal øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer frem mod 2020. Det vil forbedre statens finanser med 4 mia. kroner årligt og bidrage til at skabe balance i regnskabet. Mange forslag har været nævnt: Alt fra afskaffelse af st. bededag, flere deltidsarbejdere over på fuldtid, 5. ferieuge udskiftes med arbejde osv.

- Ud over at fokusere på øget arbejdsudbud skal vi også sætte ind på andre fronter. Det er helt afgørende, at vi giver tilbud om efteruddannelse til de mange ufaglærte, der derved får styrket deres kompetencer og mulighed for at få job. Et andet bud er at forbedre arbejdsmiljøet, så man derved får nedbragt sygefraværet. På den ene side, skal vi skabe et større arbejdsudbud, så der er hænder nok til at vi kan finansiere vores fælles velfærd. Samtidig er det pligtstof, at vi styrker uddannelse, efteruddannelse og opkvalificering og skaber nye job. Men vi holder alle muligheder åbne og den endelige aftale er det op til arbejdsmarkedets parter at forhandle færdig, slutter Jesper Petersen.
 

]]>
5148ab9561863ccc88d620051e8085d2 Mon, 06 Feb 2012 16:10:23 +0100
<![CDATA[Reformer skal få flere i arbejde]]> http://www.sf.dk/presse/nyheder/2012/02/03/reformer-skal-f%C3%A5-flere-i-arbejde Under den borgerlige regering tippede en farlig balance, så et mindretal i dag er i beskæftigelse. Den udvikling skal vendes, mener SF’s formand Villy Søvndal.

Under halvdelen af danskerne er i dag på arbejdsmarkedet, og den udvikling skal vendes, så hovedparten igen er i beskæftigelse. Sådan lyder meldingen fra SF’s formand Villy Søvndal.

- Opgaven for et socialistisk parti er at sikre at mennesker er i job, for det giver en frihed, fordi samfundet har brug for at mennesker er i job og ikke på passiv forsørgelse.
Derfor skal de kommende reformer for kontanthjælp og førtidspension i højere grad sikre, at folk, og specielt unge mennesker, ikke bliver parkeret på passiv forsørgelse i årevis.

- Alt for ofte ser vi, at unge mennesker, der ikke har andre problemer, end at de mangler et arbejde, i for høj grad overlades til sig selv. Så bider ledigheden sig fast og bliver et livsmønster og så støder andre problemer ofte til. Det er dyrt for samfundet, men det er først og fremmest en katastrofe for det enkelte menneske. Derfor skal de her unge mennesker på kontanthjælp enten arbejde eller tage en uddannelse, siger Villy Søvndal.

For ham handler det om at sikre den sociale kontrakt som gør, at et stort flertal af danskerne bakker op om en ordentlig velfærdsstat.

- Som SF’er er jeg pavestolt af de solidariske velfærdssamfund, som vi har skabt i de nordiske lande. De samfund har vist sig at være alle andre samfundsmodeller overlegne og give unikke muligheder for at folk kan udvikle sig. Men velfærdssamfundet hviler på en kontrakt, hvor dem på arbejdsmarkedet betaler til folk udenfor via skatten, og den kontrakt indebære, at man skal yde hvis man kan, siger Villy Søvndal.

Men for at yde kræver det først og fremmest, at der er arbejde. Regeringen har derfor en bunden opgave i at skubbe gang i økonomien og beskæftigelsen.

- Denne her regering lægger afgørende vægt på, at der er styr på pengene, men vi kan ikke spare os gennem krisen. Det er fuldstændig afgørende, at vi får skabt vækst og nye arbejdspladser, siger Villy Søvndal.
 

]]>
5797904b3a185581c897307ccfbdcdcb Fri, 03 Feb 2012 13:34:40 +0100
<![CDATA[SF-tilslutning til finanspagt]]> http://www.sf.dk/presse/nyheder/2012/01/31/sf-tilslutning-til-finanspagt Den nye finanspagt er en god aftale for både Danmark, Europa og SF. Med afsæt i økonomisk ansvarlighed og fokus på vækst har den færdige aftale ramt en god balance, mener SF’s finansordfører Jonas Dahl.

Finanspagten er et vigtigt skridt til at få Europa på fode igen. Udover at sikre budgetterne, har den et stærkt fokus på vækst og jobskabelse, især i forhold til at hjælpe Europas mange unge ud af arbejdsløshed.

Finanspagten er et vigtigt første skridt til at få Europa tilbage på ret kurs. Det rammer Danmark, når de sydeuropæiske landes økonomi har det skidt. Næste skridt er at skabe vækst og beskæftigelse i Europa, hvor ungdomsarbejdsløsheden er høj. Det har aldrig været et enten/eller men et både/og. Finanspagten og den aftaletekst der foreligger, har taget højde for begge dele, fastslår SF’s finansordfører Jonas Dahl, der er godt tilfreds med finanspagten som EU’s ledere tilsluttede sig på et topmøde i nat.

- Finanspagten sikrer Europa mod økonomisk stormvejr som vi har set det i Sydeuropa. I SF har vi været optaget af to ting: finanspagten skal respektere det danske euroforbehold og vi skal stadig have muligheden for at føre en aktiv finanspolitik, der sikrer arbejdspladser. Det er vores vurdering, at der er taget højde for begge dele, siger Jonas Dahl.

Flere har været ude og sætte spørgsmålstegn ved om finanspagten skal til folkeafstemning, fordi den betyder, at Danmark afgiver suverænitet. Men det er der ikke noget, der tyder på. Danmark bliver ikke underkastet sanktioner, men vi kan få en bøde, hvis vi ikke rettidigt implementer budgetloven efter de aftalte forskrifter.

- Vi forpligter os til at indføre en budgetlov, men eftersom det hele tiden har været regeringens plan, og det også står nedfældet i regeringsgrundlaget, anser jeg det for temmelig usandsynligt i virkelighedens verden, siger Jonas Dahl.

En anden kritik, der er blevet rejst er, at Danmark nu forpligter sig til at føre en borgerlig økonomisk politik, men det er SF’s finansordfører heller ikke bekymret for.

- Økonomisk ansvarlighed er god venstreorienteret politik. Det kan aldrig blive venstreorienteret at acceptere store budgetoverskridelser. Aftalen giver dog rum til at lande, der har orden i økonomien godt kan lave ekstraordinære tiltag i krisetider,” siger Jonas Dahl.

Finanspagten skal nu vurderes af jurister og til behandling i Folketinget. Efter planen skal den træde i kraft den 1. januar 2013.
 

]]>
c3f076fcf459ea9d5371234ec3233d9d Tue, 31 Jan 2012 16:02:29 +0100
<![CDATA[Venstre i dobbeltspil om trængselsring]]> http://www.sf.dk/presse/nyheder/2012/01/27/venstre-i-dobbeltspil-om-tr%C3%A6ngselsring Venstre vil ikke længere fjerne en kommende trængselsring omkring København, hvis de igen kommer til magten. En u-vending, der vækker stor glæde hos SF’s trafikordfører Anne Baastrup.

Tidligere har Søren Pind fra Venstre sagt, at hvis de igen kommer til magten, vil de fjerne en trængselsring omkring København med det samme, men det mener Venstre ikke mere. Det siger Venstres betalingsringsordfører Martin Geertsen i dag til Jyllands-Posten, og det er positivt, mener SF’s trafikordfører.

”Jeg er glad for, at Venstre med disse toner fra Martin Geertsen, viser ansvar for de udfordringer dansk erhvervsliv og pendlere har på grund af trængslen i og omkring København. Det er vigtigt for alle, der har brug for bilen i København, at de kan komme ind, og at mennesker, der ikke har decideret brug for bilen får alternativer,” siger Anne Baastrup.

Venstres nye udmelding betyder forhåbentligt at en kommende trængselsring kan blive en langvarig løsning på Københavns trafikproblemer.

”Trængslen omkring København koster hver dag 130 000 arbejdstimer, hvor mennesker sidder i kø. Med en trængselsafgift kan vi spare cirka 15.000 arbejdstimer. Derfor er det uhyre vigtigt, at Venstre på denne måde kommer ind i kampen,” siger Anne Baastrup.

Regeringens partier er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på forslaget om den kommende trængselsring.
 

]]>
e474aa4880a0a862a858419d9d523761 Fri, 27 Jan 2012 14:33:04 +0100
<![CDATA[Venstremand helt galt afmarcheret]]> http://www.sf.dk/presse/nyheder/2012/01/26/venstremand-helt-galt-afmarcheret Karsten Nonbo er helt galt afmarcheret, når han kalder demonstranterne fra klimatopmødet for ”en flok sølle klynkere”. Det er en mærkelig holdning fra en erklæret liberal, mener Jesper Petersen.

178 demonstranter har fået medhold i Landsretten i, at deres menneskerettigheder blev overtrådt, da de under klimatopmødet blev tilbageholdt og sad i timevis på en iskold Amagerbrogade. Mange af dem var fuldstændige uskyldige, men det er ikke noget, der generer Venstres medlem af Retsudvalget Karsten Nonbo.

”Det er den risiko, som de klynkere udsætter sig for, når de demonstrerer,” udtalte Karsten Nonbo til Jyllands-Posten. Det er mildest talt en underlig holdning til vores domstole, mener SF’s politiske ordfører Jesper Petersen.

”Karsten Nonbo viser en helt uhørt arrogance over for domstolene og over for de borgere, der har landsrettens ord for, at deres rettigheder er overtrådt. Vi taler om overtrædelse af helt basale frihedsrettigheder, som en liberal politiker vel skulle forestille at forsvare og gå op i,” siger Jesper Petersen.

Det gælder ikke mindst i lyset af, at Venstre har et stort ansvar for de muligheder politiet fik til at håndtere demonstrationerne under klimatopmødet.

”Venstre og Karsten Nonbo har et kæmpe medansvar for den uholdbare situation, vi sidder i – med en uklar lov og en voldsom optrapning af den politiske konflikt forud for topmødet. Den daværende regering satte politiet i en svær situation – som vi nu har rettens ord for at de ikke håndterede særlig godt," siger Jesper Petersen.

Demonstranterne blev uretmæssigt anholdt i forbindelse med en ellers fredelig demonstration med over 100.000 deltagere, der demonstrerede for en ambitiøs klimaaftale under klimatopmødet i København i 2009.

]]>
7920cfee93b370c7991912f3b74305f9 Thu, 26 Jan 2012 16:53:12 +0100
<![CDATA[Flere skal afsone med fodlænke]]> http://www.sf.dk/presse/nyheder/2012/01/24/flere-skal-afsone-med-fodl%C3%A6nke SF og regeringen vil udvide brugen af fodlænker som alternativ til fængselsstraf. I dag er ordningen begrænset til visse kriminelle med domme op til fem måneder, men det skal udvides så flere kan afsone med en fodlænke i hjemmet.

SF har i mange år været fortaler for alternative former for straf. Den tankegang har aktuelt fået ny næring af en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som viser at kriminelle, der har afsonet med en fodlænke, har lettere ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter afsoning.

”Styrken ved fodlænken er, at vi kan holde kriminelle væk fra fængselsmiljøerne og i kontakt med en normal hverdag. Vi kan på den måde gøre det nemmere for dem at holde den rette kurs efter afsoning,” siger retsordfører Anne Baastrup.

Hun er begejstret for, at der er enighed i regeringen om at se på en udvidelse af fodlænkeordningen.

”Jeg er meget glad for Rockwool Fondens undersøgelse og for at alle regeringspartier er enige i, at vi skal se på større brug af fodlænker. Når folk klarer sig bedre efter afsoning, giver det også færre gengangere og færre ofre på sigt,” siger Anne Baastrup.

Retsordføren håber desuden, at fodlænker kan komme på tale i forbindelse med udslusning fra fængsler – en ordning, man bruger i Sverige.
 

]]>
7fe4dc48fd6e010a27e1e11773223fad Tue, 24 Jan 2012 13:25:49 +0100
<![CDATA[Steen Gade rystet over oppositionen]]> http://www.sf.dk/presse/nyheder/2012/01/19/steen-gade-rystet-over-oppositionen Venstre og Konservative forlod i dag energiforhandlingerne med regeringen. Dermed svigter de både klimaet og danske arbejdspladser, mener SF’s energiordfører Steen Gade

”Jeg er dybt rystet over Venstres og Konservatives arrogante tilgang til en så afgørende energiaftale. De gjorde sig ikke engang den umage at se på mødepapirerne med de foreslåede besparelser, men fastholder blot stædigt deres krav om, at planen ikke må koste mere end tre mia. kr.” siger Steen Gade efter dagens forhandlinger.

Regeringens mål er at reducere det danske CO2-udslip med 40 procent, øge strømmen fra vindmøller til 50 procent, og så skal der føres et kabel til vores nabolande, så eksporten af el kan skrues i vejret. Det skal både gavne klimaet, men også ruste Danmark i den globale konkurrence og skabe arbejdspladser.

Regeringen har ellers forsøgt at komme oppositionen i møde ved at reducere regningen i energiudspillet. Derfor er det også helt uforståeligt, at Venstre og Konservative ikke vil rykke sig, mener Steen Gade.

”Det hænger jo ikke sammen. Regeringen har forsøgt at være konstruktive og komme Venstre i møde, men vi har fra deres side ikke fået noget konkret bud på, hvor de mener, der skal slækkes på ambitionerne,” siger Steen Gade.

Læs mere om energiaftalen på politiken.dk

]]>
1768e1f3da32dc757bc50d2c185ca792 Thu, 19 Jan 2012 16:35:24 +0100
<![CDATA[Europa i grønt vækstgear]]> http://www.sf.dk/presse/nyheder/2012/01/18/europa-i-gr%C3%B8nt-v%C3%A6kstgear EU skal i de kommende år stå sammen om at skabe en bæredygtig økonomisk vækst og samtidig række hånden ud til de demokratier, der spirer frem i det arabiske forår. Det skriver udenrigsminister Villy Søvndal i dag i en kronik i Politiken.

EU’s store udfordring i de kommende år bliver at får Europa ud af den økonomiske krise og ind i en bæredygtig økonomisk udvikling. Vejen frem skal findes i politiske tiltag, der stabiliserer euroen, skaber finansiel stabilitet og styrker budgetdisciplinen. Derudover skal Europa sættes i et nyt vækstgear gennem langsigtede, grønne investeringer.

”Økonomisk krise, stigende oliepriser og global opvarmning taler nemlig alt sammen for øget fokus på vedvarende energi, bedre ressourceudnyttelse og bæredygtig vækst. Det er her fremtidens arbejdspladser bliver skabt, og det er på disse områder den globale konkurrence kommer til at stå. Det skylder vi vores unge og kommende generationer,” skriver Villy Søvndal.

Hvis det skal lykkedes kræver det et godt sammenhold i Europa, men de store udfordringer må ikke skygge for vores udsyn til resten af verden. Den spirende demokratiske udvikling vi er vidne til i Nordafrika og Mellemøsten er en historisk chance som EU bliver nødt til at gribe mener udenrigsministeren.

”De ønsker næppe samfund fuldstændig som vores – men de ønsker brændende økonomisk vækst, mere retfærdighed og deres egen form for demokratisk udvikling. Et økonomisk presset EU står ikke ideelt for at imødekomme de mange forventninger og behov Det Arabiske Forår afstedkommer – men omvendt har EU heller ikke råd til at negligere de enorme muligheder, som tøbruddet i Nordafrika og Mellemøsten giver mulighed for,” skriver han i kronikken.

]]>
9d9e6740b76aa76716d9718b55e6e7f7 Wed, 18 Jan 2012 14:36:01 +0100
<![CDATA[Farvel til den blå værdikrig]]> http://www.sf.dk/presse/nyheder/2012/01/16/farvel-til-den-bl%C3%A5-v%C3%A6rdikrig Den nye regering vil en værdipolitik, der inkluderer og skaber sammenhængskraft – det skal være slut med intolerance og splittelse, skriver tre ministre i en kronik.

Danmark skal på nye værdipolitiske skinner. Efter ti år med en borgerlig værdikamp er Danmark blevet et mere splittet samfund, der er præget af mistænkeliggørelse, mistillid og kontrol, og det vil den nuværende regering ændre på.

Sådan skriver skatteminister Thor Möger Pedersen (SF), justitsminister Morten Bødskov (S) og uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i en kronik i Berlingske Søndag.

”Det danske velfærdssamfund bygger på et forpligtende fællesskab, hvor alle har både pligter og rettigheder. Uden et nødvendigt bidrag fra alle er der ikke råd til velfærden, og uden rettigheder reduceres Danmark til et ”enhver er sig selv nærmest”-samfund,” skriver de tre ministre.

”Den danske måde”
Regeringens mål er ifølge Möger, Bødskov og Østergaard at skabe verdens stærkeste fællesskab. Det skal ske ved at fokusere på helheder frem for splittelse, balance frem for ”dem og os”-retorik og fælles løsninger frem for at hver enkelt for eksempel selv skal forsikre sig mod sygdom med en privat sundhedsforsikring.

”Derfor gør vi også op med troen på, at detailregulering og mistænkeliggørelse kan skubbe i Danmark i den rigtige retning,” skriver ministrene.

SF’s Thor Möger Pedersen understreger, at der er tale om et opgør med højrefløjens værdikamp:

”Der er brug for en ny kurs. Jeg tror, at danskerne er trætte af værdikampe, skænderier og konfrontationer. Den danske måde er, at alle bidrager,” siger skatteministeren.

Læs hele kronikken i Berlingske – klik her.

]]>
9751b4a409d0a37961f3bf5012691553 Mon, 16 Jan 2012 14:00:08 +0100
<![CDATA[Nu skal der gøres noget ved praktikpladsmanglen]]> http://www.sf.dk/presse/nyheder/2012/01/13/nu-skal-der-g%C3%B8res-noget-ved-praktikpladsmanglen Flere unge skal igennem en uddannelse, men tusindvis af unge forhindres i at gøre deres uddannelse færdig, fordi der ikke er lærepladser nok. ”Fuldstændig urimeligt,” mener SF, der vil have erhvervslivet til at skabe flere praktikpladser.

10.000 erhvervsskoleelever mangler en praktikplads. Værst ser det ud i Hovedstaden, hvor hver femte ikke kan komme i lære og dermed forhindres i at færdiggøre en uddannelse.

”Situationen er helt uholdbar, både for den enkelte, men i allerhøjeste grad også for samfundet. Vi har brug for veluddannede unge for at skabe den vækst, vi skal leve af i fremtiden og derfor nytter det ikke, at der ikke er praktikpladser nok,” mener SF’s uddannelsesordfører Annette Vilhelmsen.

”Det er fuldstændig urimeligt, at de unge bliver sat i sådan en situation: At de gerne vil have uddannelse, men at der faktisk ikke er praktikpladsmuligheder for dem,” tilføjer hun, og påpeger, at regeringen har skabt flere skolepraktikpladser og sørget for en bedre ydelse til dem, der tager skolepraktik.

”Og så forsøger vi jo hele tiden at få både små og store virksomheder i erhvervslivet til – for vores alle sammens skyld – at tage deres del af ansvaret for at de unge kan få den uddannelse, de gerne vil,” fortsætter Annette Vilhelmsen fra SF.

Konkret vil regeringen indføre sociale klausuler, hvor der ved offentlige udbud laves aftaler om, at leverandøren opretter eller har oprettet et bestemt antal praktikpladser. På den måde kan der skabes flere lærepladser, så tusindvis af unge ikke fremover skal forhindres i at gennemføre en uddannelse.

Se også indslag om sagen på TV2 News – klik her.

]]>
7b3c5a83a8a12e53163c7b39ca46cff4 Fri, 13 Jan 2012 15:22:20 +0100
<![CDATA[I gang med forandringen af Danmark]]> http://www.sf.dk/presse/nyheder/2012/01/10/i-gang-med-forandringen-af-danmark Regeringen har nu siddet i 100 dage. Det har ikke været en nem start, men regeringen er godt i gang med forandringen af Danmark, mener Villy Søvndal.

”Det har ikke været nogen nem start, men når røgen nu har lagt sig og vi bliver vurderet på de faktiske resultater, så tror jeg man tydeligt vil kunne se, at det er en god idé, at SF er med i regering,” siger udenrigsminister og SF-formand Villy Søvndal.

Han nævner en række områder, hvor forandringen allerede er begyndt:

”Vi er i gang med at virkeliggøre det måske grønneste regeringsprogram i hele verden. Vi har lavet en vækstpakke som skaber tusindvis af nye job. Vi er i gang med at lave et bedre sundhedsvæsen med lige og fri adgang til alle – og uden favorisering af privathospitalerne. Endelig tager vi fat på skattesystemet: Det er ikke rimeligt, at multinationale selskaber går fri, og derfor vil vi sørge for, at alle betaler det, de skal,” fortæller Villy Søvndal.

”Højrefløjen har ikke passet godt på Danmark. Vi overtager et håndværkertilbud – et Danmark, der er slidt ned. Det er ikke noget at pive over. Der er ikke andet at gøre end at komme i arbejdstøjet og tage fat. Og det gør vi så: Vi satser på uddannelse, vi satser på forskning, vi satser på infrastruktur. Vi satser på et Danmark, der kommer stærkere ud af krisen, så vi er sikre på, at vi har et retfærdigt Danmark, hvor byrderne er rimeligt fordelt,” afslutter SF’s formand.

]]>
ab5140b1f236a0c321292e2c1254fb59 Tue, 10 Jan 2012 16:31:00 +0100
<![CDATA[Regeringen afskaffer uretfærdige krav til familiesammenføring]]> http://www.sf.dk/presse/nyheder/2012/01/10/regeringen-afskaffer-uretf%C3%A6rdige-krav-til-familiesammenf%C3%B8ring VKO’s meget omdiskuterede pointsystem for familiesammenføring, der var både bureaukratisk, uretfærdigt og uddannelsessnobbet, bliver nu skrottet af den nye regering.

Pointsystemet, der var den gamle regerings betaling til Dansk Folkeparti for at stemme for velfærdsforringelser, bliver afskaffet som en del af en lovpakke, der blev fremlagt af justitsminister Morten Bødskov (S) mandag d. 9. januar.

SF’s Anne Baastrup glæder sig over, at pointsystemet for familiesammenføring, som hun kalder ”fuldstændig forfærdeligt”, sendes på lossepladsen:

”Det handler om at fjerne pointsystemet og i stedet fokusere på, at folk har evnen, lysten og viljen til at blive integreret – uanset, om de har en lang universitetsuddannelse i et fjernt land. Det centrale for os er, at vi nu behandler folk, der gerne vil gifte sig med dem de elsker og bo her i landet, som mennesker,” siger hun.

Udover afskaffelsen af pointsystemet halverer regeringen også den økonomiske sikkerhed, den herboende ægtefælle skal stille til rådighed for at blive familiesammenført. Denne grænse blev hævet af VKO, samtidig med at pointsystemet blev indført. Regeringen mener ikke, at økonomisk formåen skal være det afgørende for, om man kan få familiesammenføring eller ej, og derfor rulles denne stramning altså nu tilbage.

]]>
894aecb499d9e3d89624ab7d9b7d65ac Tue, 10 Jan 2012 13:46:14 +0100
<![CDATA[Joachim B. Olsen i kugleskørt frontalangreb på velfærdssamfundet]]> http://www.sf.dk/presse/nyheder/2012/01/04/joachim-b-olsen-i-kuglesk%C3%B8rt-frontalangreb-p%C3%A5-velf%C3%A6rdssamfundet ”Kugleskørt”. Sådan karakteriserer SF’s politiske ordfører forslaget om at beskære den offentlige sektor med svimlende 150 mia. kr., som Liberal Alliances Joachim B. Olsen har præsenteret.

”Olsen er virkelig langt ude på det ultraliberalistiske overdrev. Helt udenfor rækkevidde af en solidarisk velfærdsmodel, som SF støtter,” udtaler SF’s politiske ordfører Jesper Petersen som reaktion på forslaget.

”LA er ude på at indføre amerikanske tilstande, hvor fælles velfærd er historie og forskellen på rig og fattig skal være langt større,” tilføjer han.

Ifølge LA-politikeren Joachim B. Olsen skulle den voldsomme barbering af den offentlige sektor blandt andet ske ved, at det offentlige fyrede 40.000 medarbejdere. Det stiller Jesper Petersen sig helt uforstående over for:

”Hvad er det for 40.000 offentligt ansatte, der nu skal frygte en fyreseddel? Vil Liberal Alliance fyre pædagoger, så børnefamilierne skal ud at se sig om efter andre pasningsmuligheder?,” spørger han.

Desuden er en del af Joachim B. Olsens plan også at droppe topskatten, halvere selskabsskatten og hæve pensionsalderen endnu mere, end det allerede er vedtaget.

”Vi står allerede med et underskud på omkring 100 mia. kr. på statsfinanserne, og Liberal Alliances svar er at sænke skatterne for de rigeste danskere med 18,5 mia. kr. og lade hårdtarbejdende danskere få færre raske år i alderdommen. Det er vel så socialt skævt, som det kan blive,” vurderer Jesper Petersen.

LÆS OGSÅ ”SF: Hvad med din Team Danmark-støtte, Joachim B.?” på bt.dk.

]]>
6922f43c313594a9a5cad7d139872d29 Wed, 04 Jan 2012 14:35:52 +0100
<![CDATA[Fogh misinformerede Folketinget om tortur i Irak]]> http://www.sf.dk/presse/nyheder/2012/01/03/fogh-misinformerede-folketinget-om-tortur-i-irak Den daværende VK-regering hemmeligholdt i 2004 oplysninger om fangemishandling for Folketinget på trods af et løfte om det modsatte.

Danske soldater i Irak har udleveret fanger til irakiske myndigheder, som senere er blevet udsat for tortur. Det vidste den daværende regering allerede i 2004, men oplysningen blev hemmeligholdt for Folketinget på trods af, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen lovede det modsatte i Folketingssalen.

I maj 2004 spurgte nuværende udenrigsminister og daværende forsvarsordfører for SF, Villy Søvndal, om regeringen ville »videregive oplysninger om tortur, hvis regeringen er bekendt med, at det forekommer«.

Foghs svar var klokkeklart: »Ja, det kan jeg garantere hr. Søvndal for. Skulle vi komme i besiddelse af sådanne oplysninger, vil vi selvfølgelig ikke tøve med at videregive dem.«

Men da regeringen i en rapport fik informationer om at der foregik tortur i form af knuste tænder, slag med knipler, ødelagte fingre og brændemærkning blev oplysningerne ikke videregivet – tværtimod blev oplysningerne overstreget med sort tusch, da rapporten blev udleveret til Folketinget.

”I stedet for at videregive oplysningerne, så overstregede den gamle regering de ting de ikke ville have ud til offentligheden. Så Fogh levede ikke op til de løfter han gav i Folketinget i maj 2004 – det er soleklart,” understreger udenrigsminister og SF-formand Villy Søvndal.

Fogh talte altså usandt over for Folketinget, og dermed kan der være tale om brud på ministeransvarlighedsloven. Det samme kan gøre sig gældende for daværende forsvarsminister Søren Gade. De har dog begge været meget tilbageholdende med at kommentere sagen over for offentligheden.

Det kan der blive lavet om på, idet sagen om udleveringen af fanger til tortur forventes at blive en del af den undersøgelseskommission, den nye regering vil nedsætte om krigen i Irak.

]]>
07ecab103b6deb1ab5ef09b023331749 Tue, 03 Jan 2012 10:59:11 +0100
<![CDATA[Nytårstale gennemsyret af venstreorienterede værdier]]> http://www.sf.dk/presse/nyheder/2012/01/02/nyt%C3%A5rstale-gennemsyret-af-venstreorienterede-v%C3%A6rdier Statsministerens nytårstale fortjener ros for at fokusere på solidaritet, sammenhold og ret og pligt. Det mener SF’s politiske ordfører Jesper Petersen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt holdt 1. januar sin første nytårstale, og den bliver godt modtaget af SF’s politiske ordfører Jesper Petersen:

”Talen var gennemsyret af venstreorienterede værdier som solidaritet og sammenhold, og det er de selv samme værdier, der skal skinne igennem i vores håndtering af krisen: Alle skal bidrage – regningen skal ikke bare sendes til bestemte grupper, sådan som den tidligere regering gjorde det,” udtaler Jesper Petersen.

”Statsministeren lagde meget vægt på den afgørende balance mellem at gøre sin pligt og kræve sin ret. Det er nødvendigt, når vi går svære tider i møde. Den gamle regering sagde, at krisen var afblæst, og regningen var betalt – det var jo en grov undervurdering af de problemer, vi står i. Derfor er det godt, at statsministeren sætter fokus på at vi alle skal yde hvad vi kan og være parate til at tage en ekstra tørn for fællesskabet,” siger Jesper Petersen.

”Nytårstalen handler ikke om at lancere en bestemt reform, men om at statsministeren løfter blikket og fortæller, hvad der står på spil i de her år. Det kræver en stor indsats og har nogle omkostninger, hvis vi ønsker at bevare, endsige udvikle velfærdssamfundet,” mener han.

]]>
dcf5fdf19a2185080783e9e7ab6a7d97 Mon, 02 Jan 2012 14:24:06 +0100
<![CDATA[Minister vil sikre åbenhed om lægers dobbeltroller]]> http://www.sf.dk/presse/nyheder/2011/12/19/minister-vil-sikre-%C3%A5benhed-om-l%C3%A6gers-dobbeltroller Læger med økonomiske interesser i medicinalindustrien rådgiver samtidig offentlige myndigheder om lægemidler. Sundhedsminister Astrid Krag vil nu tage hånd om problemet.

Forestil dig en førende speciallæge, der tjener gode penge som konsulent for en medicinalproducent og samtidig rådgiver det offentlige om hvilke lægemidler der skal satses på. Det kan måske lyde som en uheldig sammenblanding af interesser, men ikke desto mindre er det virkelighed i dagens Danmark.

Jyllands-Posten har gennemgået de rådgivende nævn under Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen og konstateret, at medlemmer af disse nævn samtidig har bindinger til en eller flere medicinalvirksomheder.

Åbenhed om løn og opgaver
Det kan være problematisk, og sundhedsminister Astrid Krag nedsætter derfor nu en arbejdsgruppe, der skal kulegrave mulighederne for at imødegå den slags interessekonflikter.

»Overordnet set er der brug for større åbenhed om lægernes arbejde for industrien. Vi skal eksempelvis have mere at vide om, hvilke opgaver lægen udfører for virksomheden, hvor fast tilknytningen er, og hvor stort vederlaget er. Det er relevant at kende beløbets størrelse. Det spor er vigtigt at gå i, men jeg vil handle med afsæt i arbejdsgruppens anbefalinger,« udtaler Astrid Krag til Jyllands-Posten.

Arbejdsgruppens forslag til hvordan lovgivningen kan indrettes for at undgå interessekonflikter skal være klar til sommer. Gruppen vil blandt andet bestå af repræsentanter for læger, sundhedsmyndigheder, medicinalvirksomheder, tandlæger samt forbrugerorganisationer og Danske Patienter.

Praktiserende læger kræver også ændringer
Også Praktiserende Lægers Organisation er bekymrede over, at dobbeltrollerne kan medføre en sammenblanding af interesser til skade for sundhedsvæsnet. Formand Henrik Dibbern påpeger overfor Jyllands-Posten det problematiske i både at bidrage til at sælge medicin og samtidig rådgive sundhedsmyndighederne om for eksempel lægemidler eller behandlingsstrategier. Organisationen støtter derfor forslaget om mere åbenhed.

Antallet af læger med registreret økonomisk tilknytning til medicinalindustrien er over det seneste halvandet år steget fra knap 1.700 til over 2.300.

]]>
7727e8a39172c65a4c1e53768588d4e4 Mon, 19 Dec 2011 16:35:05 +0100