Jeg er SF’er, fordi jeg ved, at en anden verden er mulig. En verden, hvor fællesskaber står over egoisme. Hvor uddannelse er for alle - ikke bare dem, der har råd. Hvor en bæredygtig vækst sikrer, at klimaet ikke tager skade. Hvor sundhed ikke kender forskel på rig og fattig. Jeg knokler sammen med resten af SF for at skabe et andet Danmark.
Med din stemme kan du gøre et andet Danmark muligt. Og det er mere nødvendigt end nogensinde før. Efter et årti med en borgerlig regering er Danmark endt i en dyb økonomisk krise. Derfor vil vi:
● skabe 60.000 nye job - vi skal ud af krisen
● have en folkeskole, der lærer alle børn at læse og skrive
● skabe praktikpladser til alle
Vi kan og skal ikke konkurrere på lav løn – vi skal konkurrere og satse på uddannelse. Folkeskolen skal blive bedre til at få alle med. Derfor skal der være tid og plads til det enkelte barn. Der skal være maksimalt 24 elever i klasserne, og to lærere i dansk og matematik i de første 3 skoleår.
Over 9000 unge står i dag og mangler en praktikplads. Unge der kan og vil bidrage til samfundet bliver tabt på gulvet. Derfor vil vi skabe praktikpladser til alle.
Uddannelse er nøglen til fremtidens vækst og velfærd