Mit navn er Thomas Medom, jeg er 31 år og kandidat til Folketinget for SF Aarhus-Nord.
Desuden er jeg medlem af Aarhus Byråd, hvor jeg er SFs politiske ordfører og formand for Børn og Unge-udvalget.
Derudover har jeg bred politisk erfaring bl.a. som bestyrelsesmedlem i Aarhus Havn, landsformand for SF's Ungdom og redaktør for de lærerstuderendes fagblad. Og jeg er ikke i tvivl om, at det er resurser, jeg kan trække på, når vi skal finde de fair løsninger på Danmarks udfordringer.
Aarhus har været mit hjem i hele mit voksne liv. Her bor jeg sammen med Louise, og her arbejder jeg til daglig som lærer på en af byens mange gode skoler, hvor jeg underviser en flok dejlige unger i bl.a. matematik og historie.
Når kalenderen ikke er fyldt op med politik eller arbejde går min tid med familie og venner. Jeg er desuden rigtig glad for fodbold, at gå til koncerter og tage en frisk tur på racercyklen.
CV
2010: Folketingskandidat for Aarhus-Nord
2009: Politisk Ordfører og Formand for Børn og Unge-udvalget
2009: Valgt til Aarhus Byråd
2008: Folketingskandidat for SF-Randers
2007-09: Næstformand for SF-Aarhus
2007: Uddannet lærer
2006-10: Medlem af SF's Hovedbestyrelse
2005-06: Redaktør for de lærerstuderendes fagblad
2004-05: Landsformand for SF's Ungdom
Giv en hånd med
Vi har brug for dig - hvad enten du har 2 eller 10 minutter.