En moderne storby, færre biler og billigere kollektiv transport. Det er visionen, hvis Danmark får et regeringsskifte. S og SF vil indføre en betalingsring i hovedstaden, der gør København grønnere, luften renere og sparer trafikanterne for mange timer i kø og tabt arbejdstid. Det vil komme alle til gavn – også Nordsjællænderne!
Betalingsringen er fremtiden svar på de store og voksende problemer med trængsel i og på indfaldsvejene til København. Trængsel i hovedstadsområdet koster samfundet 7 mia. kr. om året og forventes fordoblet. Det skal der handles på! Ved at indføre en betalingsring vil S og SF mindske biltrafikken samtidig med, at den kollektive trafik forbedres – bl.a. gennem etablering af nye stationer, nye gratis parkeringsanlæg, flere cykelruter og cykelparkering ved stationerne.
Venstre gjort forslaget til genstand for en massiv skræmmekampagne. Men faktisk vil resultatet for mange familier blive, at man fremover kan transportere sig både billigere og hurtigere på arbejde til København. Således vil et par, der begge bruger kollektiv trafik i alle zoner, spare mere end 10.000 kr. pr år. Bruger man bil hver eneste dag i myldretiden vil det koste 6.660 kr. årligt i de første 2 år, derefter 11.100 kr. årligt.
Læs mere
Læs mere om vores forslag til en betalingsring her: