Uddannelse er fundamentet for fremtiden. Det er uddannelse, der giver det enkelte menneske muligheder på arbejdsmarkedet, og det er uddannelse, der sikrer fremtidens velfærd.
Folkeskolen har gennem ti år med VKO været udsat for en række omfattende besparelser. Samtidig klarer danske folkeskoleelever sig dårligere i forhold til de lande vi normalt sammenligner os med. Færre unge får i dag en ungdomsuddannelse end for ti år siden. Det skyldes blandt andet, at der mangler næsten 10.000 praktikpladser. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi, som et rigt samfund, taber så mange unge på gulvet.
Derfor vil en ny regering investere 10,1 mia. ekstra i uddannelse og forskning. Særligt to tiltag er vigtige for mig:
Færre elever i klasserne
Ved at indfører et loft på maksimalt 24 elever i folkeskoleklasserne og 28 elever i gymnasieklasserne sikrer vi tid til den enkelte elev og en højnelse af det faglige niveau.
Praktikpladser til alle unge
Vi vil indføre en reel praktikpladsgaranti, så alle unge kan gennemføre deres uddannelser. Ved offentlige udbud vil vi stille krav til private virksomheder om, at de opretter praktikpladser. Hvis det ikke det lykkes at skaffe nok praktikpladser på denne måde, skal der oprettes skolepraktikpladser med høj faglig kvalitet.