Lukkedage – nogle steder lukkeuger. Alt for mange børn på stuen. For få pædagoger. Det er virkeligheden for mange af landets børnefamilier efter flere års heftige nedskæringer på daginstitutionerne. Det går ikke. Vores børn er det dyrebareste, vi har. Vi skal trygt kunne sende dem i vuggestue eller børnehave.
Derfor skal vi sørge for, at kommunerne har penge til at levere ordentlig velfærd. Det vil en ny regering sikre gennem et løft i kommunernes budgetter på 1,4 procent frem mod 2015. Konkret har vi afsæt 500 mio. til at afskaffe lukkedagene i vores plan ”Fair Løsning 2020”. Vi skal gøre vores børns daginstitutioner bedre – det er en vigtig prioritering for mig.